Tag: brød

Fladbrød med vegetarfyld

Fladbrød med vegetarfyld

Jeg har opdaget endnu en let måde at lave aftensmad på – nemlig ved at servere fladbrød med vegetarfyld! I sommers havde jeg tyrkisk benspænd, og da det var midt i varmebølgen, så nød vi meget af maden på et tæppe i haven under skyggen 

Rødbedeburger med grønt fyld

Rødbedeburger med grønt fyld

Da vi havde brætspilsdag for et stykke tid siden, stod menuen på rødbedeburger, for selvfølgelig skulle de også nyde godt af vinter-vegetarbenspændet. Jeg bagte vanen tro selv mine burgerboller – disse freestylede jeg, men du kan for eksempel tage udgangspunkt i denne burgerbolleopskrift eller bruge 

Peberrods panna cotta med laks

Peberrods panna cotta med laks

Denne peberrods panna cotta er en fin lille forret, du kan servere til nytår eller andre festlige lejligheder. Ideen med at lave en panna cotta til det salte køkken er stammer faktisk fra en af bloggens læsere, som foreslog mig det for flere år siden. Nu var det efterhånden på tide at realisere den, så her er den så – peberrods panna cotta til dig, der elsker festlige forretter!

Jeg har selvfølgelig taget udgangspunkt i en panna cotta-opskrift men har undladt de søde elementer og i stedet brugt salt, peber, peberrod samt citronsaft til at give selve cremen smag. Derefter blev den toppet med små stykker røget laks og serveret sammen med en sprød mørk rugbrødsflage.

Peberrods panna cotta med laks

3 personer

2 dl fløde
½ dl sødmælk
2 spsk fintrevet peberrod
1 spsk citronsaft
1 blad husblas
salt og peber

Derudover:
3 skiver røget laks
3 smalle rugbrødsflager

Læg husblassen i blød i koldt vand. Hæld fløde og mælk i en kasserolle og varm det langsomt op. Når det begynder at koge, hælder du peberroden i og slukker for varmen. Lad det trække i nogle minutter, inden du hælder vandet fra husblassen og smelter den i den varme fløde. Rør citronsaft, salt og peber i og fordel den lune masse i tre serveringsglas. Sæt dem i køleskabet i mindst tre timer.

Riv lakseskiverne i mindre stykker og fordel dem på overfladen af hvert glas med peberrods panna cotta. Stik etn rugbrødsflage i hver og servér dem med det samme.

Note: Jeg synes, det er ret sjovt at eksperimentere med at lave salte udgaver af retter, der ellers hører til det søde køkken, og denne peberrods panna cotta er ingen undtagelse. Jeg har skruet lidt op for peberrodsmængden i denne udgave i forhold til den, jeg først lavede, da jeg syntes, at den trængte til en tydeligere peberrodssmag.

Gatsby sandwich med paneret fisk

Gatsby sandwich med paneret fisk

Da jeg researchede på sydafrikanske retter, faldt jeg over en Gatsby sandwich, som blandt andet indeholder pommes frites!? Det var naturligvis så pløk, at jeg blev nødt til at afprøve konceptet! En Gatsby sandwich er ofte en ret lang sag, som flere mennesker så deler. 

Bobotie – sydafrikansk kødret

Bobotie – sydafrikansk kødret

I forbindelse med mit sydafrikanske benspænd faldt jeg over en opskrift på bobotie – en godt krydret kødret, der dækkes med pisket æg og bages i ovnen. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Getaway, men skruede op for grøntsagerne og krydderierne. Bobotie ca. 3 

Strata – æggekage med brød og bacon

Strata – æggekage med brød og bacon

Jeg eksperimenterer med lidt forskellige morgenmadsprojekter i denne måned – udover det sydafrikanske benspænd – og her lavede jeg for nylig strata. Jeg har ikke fundet en forklaring på, hvorfor denne æggekage-agtige morgenmadsret hedder strata, men den består typisk af æg, mælk og hvidt brød samt forskellige smagsgivere.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Valdemarsro, men justerede på nogle af mængderne samt udskiftede chorizo med bacon, tørrede tomater med friske samt persille med basilikum.

Strata – æggekage med brød

2-4 personer

3 æg
2 dl mælk
salt og peber
½ tsk sød paprika
150 g toastbrød
100 g bacontern, stegt (så de er bløde, ikke sprøde)
75 g friskrevet cheddar
5-6 san marzano tomater, skåret i mindre stykker

Pynt:
Frisk basilikum

Pisk æg, mælk og krydderier sammen i en skål. Pil toastbrødet i små stykker og rør det i æggemassen sammen med tomat, bacon og ost. Lad det trække i køleskabet i en times tid eller evt. natten over.

Smør en springform (ca. 26 cm) med olie eller smeltet smør og fordel blandingen, så det ligger i et glat lag. Bag din strata i ovnen ved 175 grader i 20-25 minutter.

Pynt din strata med frisk basilikum og servér den med det samme – evt. med ketchup til.

Note:Jeg synes, at strata er en festlig servering (i hvert fald hvis du pynter med basilikum), og det er en fin og anderledes morgenmadsret, som indeholder mange af de klassiske morgenmadsingredienser, men er tilberedt på en lidt anden måde.

Braaibroodjie – sydafrikansk sandwich

Braaibroodjie – sydafrikansk sandwich

Det sydafrikanske benspænd fortsætter – denne gang med endnu en vegetarret, da jeg prøvede kræfter med sandwichen braaibroodjie. Den tilberedes egentlig over grill, men da jeg syntes, det var lidt overkill at tænde op i grillen blot for et par sandwiches til frokost, så blev 

Svampemad med bacon, fløde, rosmarin og karse

Svampemad med bacon, fløde, rosmarin og karse

I dag var vi på den årlige svampejagt, og det skulle naturligvis belønnes til frokost, hvor vi hver især fik en dejlig svampemad! Den kunne tilmed spises udenfor i solskinsvejret, så det var ekstra lækkert. Vanen tro holdt vi os til rørhatte, og du kan 

Mild og cremet kyllingeret fra Peru

Mild og cremet kyllingeret fra Peru

I sidste uge nød vi en cremet kyllingeret, som oprindelig stammer fra Peru. Jeg havde fået ideen efter at have genlæst min anmeldelse af restaurant PMY, hvor vi blandt andet fik Aji de Gallina, der er en letkrydret kyllingeret i en tyk, gul sauce. I den originale udgave bruger man friske aji-pebre, men jeg tror ikke, man kan få dem her i Danmark, så jeg lavede min egen fortolkning efter at have skelet til en opskrift på The Spruce Eats.

Cremet kyllingeret fra Peru

ca. 5 personer

1 kylling
vand til at koge kyllingen i
3 laurbærblade
4 timiankviste
2 porrer
4-5 dl af kyllingebouillonen
4 skiver hvidt brød
2 dl mælk
1 dl rapsolie
1 rød peberfrugt
1 spsk mild chili
½ tsk cayennepeber
2 fed hvidløg, finthakket
1 stort løg, hakket
1 dl hakkede valnødder
3 spsk friskrevet parmesan eller pecorino

Topping:
hårdkogte æg
oliven uden sten, skåret i skiver

Tilbehør:
Kogte ris og kogte kartofler

Riv brødet i mindre stykker og læg dem i en skål. Hæld mælken over og stil skålen i køleskabet. Kog kyllingen mør. Tag kyllingen op og lad den hvile lidt på en spækbræt. Imens tilsætter du laurbærblade, timian og porrer til kogevandet og lader det koge videre. Når kyllingen er kølet lidt af, piller du kødet af knoglerne. Læg 400-450 g til side og put resten i en boks i køleskabet til en anden dag, hvor du kan bruge det til en hønsesalat eller som fyld i quesadillas. Sluk for gryden med kyllingebouillon.

Fjern stilk og kerner fra peberfrugten og blend peberfrugtkødet med cayennepeber og olie, indtil det bliver en jævn masse. Varm en pande op og svits løg og hvidløg i lidt olie et minuts tid, inden du tilsætter peberfrugtsmassen. Rør det godt sammen og lad det simre et minuts tid, inden du slukker for panden.

Blend brødet og mælk sammen med nødder og ost. Tilsæt lidt et par dl kyllingebouillon undervejs sammen med peberfrugtsmassen, indtil du får en lind creme. Hæld den op i en dyb pande og varm det op, så det småsimrer. Tilsæt mere kyllingebouillon og vend kyllingekødet i saucen. Lad din kyllingeret simre i nogle minutter og tilsæt evt. mere bouillon, hvis den bliver for tyktflydende.

Denne kyllingeret serveres typisk sammen med kogte kartofler og ris og toppes med kogte æg og oliven.

Note: Denne kyllingeret er rigtig comfort food – cremet og lækker og samtidig også rimelig mild, så de fleste kan være med. Du kan naturligvis skrue mere op for cayennepeberet, hvis du vil have en kraftigere kyllingeret.

Lækkert landgangsbrød med tre slags pålæg

Lækkert landgangsbrød med tre slags pålæg

I går spiste vi landsgangsbrød til frokost. Da jeg var barn i 80’erne, var jeg både betaget og mystificeret af landgangsbrød. På den ene side var det praktisk og hyggeligt at spise ét stykke brød med flere slags pålæg på – som en forlænget sandwich