Jeg fik lavet denne ret med oksekød i wok her til aften – naturligvis som en del af månedens asiatiske benspænd. Inspirationen fik jeg fra kogebogen ‘Det kinesiske køkken’, og det er en ret, som både er hurtig og let at lave. Jeg havde ikke …
Nu er jeg ikke den store suppefan, men jeg synes ikke rigtig, at jeg kan komme uden om at lave en thailandsk nudelsuppe med denne måneds benspænd. Derfor er det godt, at jeg kan få noget inspiration fra Foodfanatic, som har blogget rigtig mange spændende …
Først ville jeg snyde mig uden om madlavningen og bare tage en bid brød og lidt frugt til aftensmad, men så var gemalen alligevel hjemme i går aftes, og så var det lidt mere fristende at kokkerere. Jeg gider sjældent at lave det helt vilde, hvis der kun er mig til at spise det.
Jeg benyttede lejligheden til både at få brugt nogle ting op i køleskabet samt at få noget asiatisk inspireret på bordet – nu trængte jeg altså! Det blev meget freestyle men ganske glimrende, og så var det sjovt at bruge æg i wokken – det har jeg ikke eksperimenteret med før.
Wok med æg, savoykål og nudler 2 personer
chiliolie
½ pakke bacon i skiver
3 æg
4 blade savoykål, fintsnittede
ca. 4 dl hønsebouillon
nudler til to personer
2 tsk sambal oelek
lidt salt
Hæld lidt chiliolie i wokken og skær baconen i mindre stykker, inden den steges sprød i olien. Put de tre æg i wokken og rør jævnligt rundt, så de stivnede æg mases i mindre stykker. Tag det op, når æggene er klar. Hæld en smule chiliolie i wokken igen og steg kålstrimlerne et par minutter, inden du tilsætter ca. 4 dl hønsebouillon – hvis det ikke er nok til at dække nudlerne, som du putter i bagefter, så tilføj vand, men kun så det lige knapt dækker nudlerne. Lad det koge, til nudlerne er færdige og hæld så ægge-baconblandingen tilbage i wokken. Smag til med sambal oelek samt salt.
Note: Det var en fin måde at freetyle på – og let at komme uden om, at jeg ikke havde andet fersk kød at smide i, ligesom vi var udgået for (trylle-) kokosmælk. Desuden havde jeg glemt, hvor godt nudler kan smage – tror jeg må huske at købe flere af dem i denne uge, hvor de er på tilbud i Føtex.
I går lavede jeg et par af retterne fra min amerikanske kogebog. De kommer godt nok fra hver deres område i USA, men jeg tænkte, at de ville være ok at sætte sammen, og så kunne den sunde ret opveje den knapt så sunde. Jeg …
Dette er en af de retter, jeg har glædet mig til at lave i denne måned – nemlig krydret kylling med ferskner og mandler. Retten er inspireret af en opskrift fra Nettokogebogen ‘Frugt’, men jeg korrigerede flere ting i den – blandt andet undlod jeg …
Jeg serverde jordnøddesuppe i onsdags, hvor jeg havde vegetarvennen på besøg.
Da vi var på Bornholm i weekenden, fik jeg købt en kogebog, ‘De bedste opskrifter fra Sydafrika’, som Kvickly har på tilbud i denne uge. Jeg har meget få opskrifter fra det område, så jeg trængte til noget inspiration, og jeg fandt da også en opskrift her, som jeg straks måtte prøve. Jeg ændrede dog nogle ting – puttede mere kokosmælk i og undlod til gengæld fløde, puttede mere karry og grøntsagsbouillon i og erstattede sukker med honning. Jeg brugte halvt så mange jordnødder og brugte til gengæld den salte udgave – så behøvede jeg til gengæld ikke at bruge salt ved siden af.
Hak hvidløg og løg fint, og skær gulerødderne og porrerne i tynde skiver. Svits hvidløg, løg og gulerødder i olie, til det bliver blødt. Hæld vinen ved og lad det koge ind. Tilsæt porreskiverne sammen med honning og karry og lad det koge op. Hæld bouillonen ved og lad det simre videre i ca. fem minutter. Rist jordnødderne på en pande uden fedtstof og rør dem i suppen sammen med kokosmælk og jordnøddesmør. Lad det småkoge i 15 minutter.
Note: Meget lækker suppe, hvor det var godt med lidt ‘knas’ og fylde i – selv gemalen måtte indrømme, at den var nu ikke så ringe endda. Vi spiste pizzasnegle til (undtagen vegetaren, der fik noget andet brød).
Mens vi var på ferie, var vores pæoner så listige at springe ud, så noget af det første, jeg gjorde efter hjemkomst, var selvfølgelig at fistre ud i haven for at se til dem – og plukke et par stykker. De er voldsomt store, og deres duft er overvældende – jeg har aldrig oplevet pæoner med en så tung og tydelig duft – den er ret sød i det, og det bliver næsten for meget, så jeg har kun plukket nogle få stykker, for ellers tror jeg ikke, vi kan være i stuen!
Denne måneds benspænd bliver gamle danske retter. Sjovt nok bliver det nok det benspænd, som jeg tror, jeg får det sværest med. Der er for eksempel selve afgrænsningen – hvornår er det en dansk ret, og hvornår er det en gammel dansk ret? Jeg har …
Jeg kan faktisk stadig fortælle om søndagens retter, for aftensmaden var også noget spændende – nemlig madmuffins og svampesuppe. Det passede fint med en let ret, som oven i købet kunne laves i forvejen, så det ikke tog for megen tid fra gæsterne. Svampesuppen er …
Der kom indiske frokostretter på bordet i går, da jeg havde gæster. Jeg kan godt lide indisk mad, og da en af gæsterne er vegetar, så var det ekstra oplagt at lave indiske vegetarretter.
Jeg fandt noget inspiration i en af mine yndlingskogebøger, ‘Vores indiske køkken’, samt i nr. 2/2010 af Magasinet Mad! I sidstnævnte brugte jeg lidt mere kokosmælk men fulgte ellers opskriften nogenlunde, mens de indiske retter blev justeret en smule mht. krydderierne (jeg brugte i flere tilfælde lidt mere af krydderierne, end der står i bogen, og det kan du også sagtens gøre, for det er ret milde retter).
Retterne blev serveret sammen med kogte ris og æble-abrikoschutneyen, som klædte de indiske frokostretter ganske godt. De nedenstående portioner er lavet til fem personer i alt, og kun en smule af aloo gobi’en var tilbage efter måltidet.
Hvide bønner i spinat og kokosmælk
40 g smuttede mandler 1 løg 1 fed hvidløg 1 rød chili lidt olie 3 tsk stødt koriander 3 tsk karry 450 g helbladet spinat (fra frost) 1 dåse kokosmælk 1 grøntsagsbouillonterning 1 dåse hvide bønner, naturel salt og peber
Finhak løg, chili og hvidløg og svits dem i en wok med lidt olie. Tilsæt koriander og karry og steg det et minuts tid. Kom spinaten i og rør jævnligt, til det er helt tøet op – steg derefter videre et par minutter. Tilsæt kokosmælk og bouillon og lad det koge godt igennem. Skyl bønnerne i vand og vend dem i wokretten sammen med mandler. Smag retten til med salt og peber samt evt. koriander og karry.
Note: Meget lækker og let ret, som sagtens kan bruges i hverdagen. Jeg syntes dog, at det tog lidt længere tid at tø spinaten op, end jeg havde forventet, så pas på, at det ikke snyder dig tidsmæssigt.
Pakora med løg
1 dl kikærtemel 0,75 dl hvedemel ½ tsk stødt koriander ½ tsk gurkemeje ½ tsk stødt chili ½ tsk garam masala 1 tsk salt 1 fed presset hvidløg 1 dl vand 2-3 løg skåret i ringe 1 l olie til friturestegning
Bland de to typer mel sammen med alle krydderierne og hvidløget. Tilsæt vandet lidt efter lidt under omrøring – den må ikke klumpe. Rør løgringene i, så de er helt dækkede af dejen og opvarm olien i en gryde – den skal være meget varm. Frituresteg løgringene, så de er gyldne på begge sider – det tager tre til fem minutter – og afdryp dem på en tallerken beklædt med køkkenrulle.
Note: Dejlig knasende og letkrydrede – de forsvandt meget hurtigt fra fadet, så du kan sagtens lave flere til samme antal gæster.
Aloo gobi
3 spsk olie 1½ tsk spidskommenfrø 1½ tsk frisk, fintrevet ingefær 2 pressede fed hvidløg 4 kartofler skåret i tern 1 tsk gurkemeje 1½ tsk chili 4 tomater skåret i både 2 dl vand 1 blomkål skåret i buketter lidt honning 2 tsk garam masala 2 spsk tørrede kokosflager
Varm olien i en gryde, tilsæt spidskommenfrø og rør rundt i et minuts tid. Tilsæt ingefær og hvidløg, rør rundt og tilsæt så kartoflerne. Vend dem godt i krydderierne og kom derefter chili og gurkemeje i. Rør godt rundt og tilsæt tomaterne, sørg for at holde gryden på lav varme, og lad det koge i fem minutter. Skru op for varmen igen og tilsæt blomkål og vand. Rør det godt rundt, skru lidt ned for varmen igen og lad det koge i 15-20 minutter, til blomkålen er mør.
Lige inden servering røres honning og garam masala i. Pynt med kokosflager.
Note: Absolut en god måde at bruge blomkål på – og glimrende, rimelig mildt tilbehør i det indiske køkken.
Svinekød med sur-sød sauce er en klassisk kinesisk ret og en af de første asiatiske retter, jeg stødte på, da jeg var barn. Da vi flyttede for nylig, fyldte jeg en af fryserens skuffer med de sidste ting fra den gamle fryser, og nu har …