Tag: bouillon

Agurkemousse med rejer, mørbradgryde samt sellerifritter med gremolata, chokolade-, karamel- og marcipantærte

Agurkemousse med rejer, mørbradgryde samt sellerifritter med gremolata, chokolade-, karamel- og marcipantærte

I fredags havde vi svigerfamilien på besøg, da gemalen fyldte år. Vi havde ikke supermeget tid og energi, så retterne blev lidt mere simple, end jeg plejer at kaste mig ud i til fødselsdage, men de var alle vellykkede! Forretten improviserede jeg, mens hovedretten var 

Ærtesuppe, stegt flæsk med persillesovs og sesambrød

Ærtesuppe, stegt flæsk med persillesovs og sesambrød

Så er det tid til en ærtesuppe samt en ret, jeg har glædet mig til at lave i laaang tid. Og inden nogen tror, at det er noget vildt og superavanceret, så må jeg desværre lægge en dæmper på det – det var nemlig noget 

Svampe-bacon risotto

Svampe-bacon risotto

I går aftes fik jeg prøvet at lave risotto for første gang. Jeg har mange gange tænkt på at prøve det, men det blev først til noget, da jeg i weekenden så en opskrift på svampe-bacon risotto på Kokkekniven og tænkte, at de råvarer havde jeg jo lige i køleskabet! Ting går lidt stærkt i køkkenet sådan en mandag aften, så jeg fik ikke brugt helt de samme mål, men resultatet blev ganske velsmagende.

Svampe-bacon risotto

2 personer

170 g blandede svampe
½ l hønsebouillon
4 tsk smør
1 lille løg, finthakket
125 g bacon, skåret i mindre strimler
150 g grødris
1 dl tør hvidvin
2 spsk friskreven parmesanost
noget hakket persille
salt

Hæld bouillonen i en gryde og varm den op. Smelt to tsk smør i en anden gryde, tilsæt løg og bacon og steg det ved middelvarme, til de er bløde og gyldne. Tilsæt ris og en tsk smør og rør godt rundt. Hæld halvdelen af hvidvinen i og lad retten koge i et par minutter, mens du fortsat rører hyppigt i den. Tilsæt bouillon løbende – sørg for, at risene når at suge væsken til sig, inden du hælder mere bouillon i. Steg svampene på en tør pande i et par minutter, og når de begynder at blive bløde, tilsætter du resten af hvidvinen. Lad dem koge i vinen, indtil alkoholen er fordampet, og smag til med salt.

Gør parmesanost og persille klar. Når al bouillonen er tilsat, og risene er kogt, tilsætter du svampe, parmesanost og persille samt den sidste tsk smør, smag det evt. til med salt og servér det straks sammen med en grøn salat.

Note: Denne svampe-bacon risotto er rigtig lækker! Jeg må helt bestemt lege videre med risotto-konceptet en anden dag – har man lidt tålmodighed, er det comfort food for sjælen (og maven selvfølgelig).

Kyllingefilet med pebersauce samt squash- og kartoffelskiver

Kyllingefilet med pebersauce samt squash- og kartoffelskiver

Kyllingefilet er heldigvis hurtig at tilberede, og det fik jeg brug for i dag. Gemalen havde nemlig et arrangement med arbejdskollegerne i dag, men han overraskede ved at meddele, at han nåede hjem til aftensmad, inden han skulle af sted igen. Jeg havde ikke de 

Koldthævede eftermiddagsboller, gratinerede champignons og bagte rødløg i baconsvøb

Koldthævede eftermiddagsboller, gratinerede champignons og bagte rødløg i baconsvøb

I dag havde jeg besøg af min faste rollespilsgruppe. Rollespil blev det nu ikke til, da vi valgte at spille noget brætspil, og det passede mig nu ganske fint, eftersom vi i går var til 30 års fødselsdag til langt ud på natten. Jeg havde 

Ærtesuppe med spelt og letsaltet laks samt æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum

Ærtesuppe med spelt og letsaltet laks samt æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum

Tiltrængt weekend, og som jeg dog har glædet mig – den står både på besøg af venner, træning, cocktailparty – og spændende madlavning! Først- og sidstnævnte var der masser af her til aften, hvor vi havde besøg af et vennepar og deres 1-årige knægt med krudt i måsen. Han er begyndt at tale lidt og var meget glad, selvom han lige har været syg. Jeg fandt ud af, at han kan bestikkes med vindruer, og det skal helt sikkert udnyttes en anden gang… *hosthost!*

Både ærtesuppe og æblekage er fra ‘Suverænt sundt’.

Ærtesuppe med spelt og letsaltet laks

4 personer

100 g skalotteløg
50 g hel spelt, parboiled
7 dl god grøntsagsbouillon
3 dl hvidvin
400 g laksefilet uden skind
3 spsk salt
1 dl vand
500 g ærter i bælg eller 300 g frosne grønne ærter
1 håndfuld persilleblade
1 håndfuld dild- eller estragonkviste
4 citronbåde
salt og peber

Pil løgene og hak dem fint. Kog speltkernerne og de hakkede løg i bouillon og vin i 30 minutter, til kernerne er helt møre.

Skær laksen i fire stykker, vend alle sider i salt og lad stykkerne trække i ti minutter, tildækket i køleskabet. Skyl laksestykkerne og tør dem med køkkenrulle. Damp laksestykkerne i vandet i en pande eller en gryde med låg i ca. fem minutter, afhængigt af fiskens tykkelse, til den er netop gennemdampet.

Kom ærterne i suppen med spelten og kog dem ca. tre minutter. Tilsæt krydderurterne og blend suppen med en stavblender, smag til og justér evt. konsistensen. Fordel suppen i suppetallerkner og læg et laksestykke i hver tallerken. Giv citronbåde til og sørg for, at de bliver brugt.

Note: Denne ærtesuppe er en fin og mild ret. Jeg burde nok have serveret brød til, for retten mætter ikke så meget i sig selv, så jeg er glad for, at jeg også havde planlagt dessert. I øvrigt er retten let at lave og tager ca. 45 minutter at kreere.

Æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum
4 personer

750 g madæbler
½ tsk stødt kanel
35 g sukker
lidt vand
75 g god, mørk chokolade
2½ dl piskefløde
50 g hasselnødder
1 spsk sukker
1-2 tsk malede kaffebønner

Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker, udelad kernehus m.v. Kog æblestykkerne til en jævn mos med kanel, sukker og lidt vand i ca. 20 minutter. Smag mosen til, den må gerne være lidt syrlig. Køl mosen af og fyld den i serveringsglassene.

Hak chokoladen. Varm 1 dl fløde i en gryde, kom den hakkede chokolade i og pisk til en jævn masse. Køl trøffelmassen let af og fordel den i glassene. Sæt glassene i køleskab i mindst tre timer, gerne til næste dag.

Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en tør, hed pande. Tilsæt sukker og kaffe og vend det hurtigt sammen, til sukkeret er smeltet, lad krokanten køle af på bagepapir. Desserten kan godt lægges sammen nogle timer, før den skal serveres. Fordel nøddekrokant i glassene og top op med letpisket fløde – hvis du har en sprøjtepose, er det lettest.

Note: Jeg brugte instant kaffe samt Jivara Valrhona, som er en lysere chokolade – men ikke desto mindre passede den godt til desserten. Lækker kombination af sødmefuld æblemos, letbitter knasende nødder samt blød og cremet chokolade toppet med flødeskum. Selv gemalen, der ellers er modstander er frugtmos, kunne godt lide desserten (hæh!).

æblekage med chokolade, æbler, mørk chokolade, kage, dessert, kanel, rørsukker, fløde, hasselnødder, nødder, kaffe
Linsesuppe med kokos

Linsesuppe med kokos

Jeg er ikke særlig god til at spise suppe. Det skrev jeg også hos MissMuffin i går, da hun spurgte efter gode suppeopskrifter. Bagefter gik jeg ud og lavede denne linsesuppe, som jeg vil tage med til frokost på arbejde i dag. Jeps – det 

Cannelloni med spinat og ricotta

Cannelloni med spinat og ricotta

Har du prøvet cannelloni med spinat og ricotta? De fyldte pastarør smager skønt, og selvom det tager lidt ekstra tid at tilberede dem, så er det det hele værd! Cannelloni med spinat og ricotta 4 personer 8 pastarør ½ pose frossen spinatsalt, friskkværnet peberrevet muskatnødgrøntsagsbouillon250 

Langtidssimret svampestuvning

Langtidssimret svampestuvning

I går havde vi forberedt en femretters menu. Nu plejer det at være mig, der laver mad, når vi får gæster, men efter en fantastisk restaurantoplevelse sidste weekend, var gemalen blevet så inspireret af svampesuppen, at han måtte prøve at lave noget spændende med samme type råvarer. Jeg syntes, det lød ret interessant, og man stopper jo ikke folk, når de har fået en god idé til en ret, så han stod for mellemretten i går. Jeg har efterfølgende udspurgt ham om indhold og fremgangsmåde og har forsøgt at rekonstruere opskriften.

Resten af opskrifterne kommer fra ‘Genial grill’ (drinken), Netto-kogebogen ‘Forretter, forretter, forretter’ (forretten – sjovt nok ;-)), NYBH (cannelloni-retten), mig selv (svinemørbraden) og ‘Heibergs chokolade’ (desserten).

Langtidssimret svampestuvning

4 personer

1 pakke bacon i tern
3 finthakkede skalotteløg
4 små finthakkede jordskokker
200 g grofthakkede champignons
200 g grofthakkede kantareller
1 dl oksekødsbouillon
revet muskatnød
salt og peber

et skvæt piskefløde
et skvæt hvidvin

Tilbehør:
tørrede tranebær
valnødder
Tynde skiver af jordskokker, stegt på panden
½ skalotteløg, langtidsbagt på panden
svampe ristet på panden i smør
skiver af svinekødspølse fra Hanegal

Baconternene steges i en gryde, og jordskokker og skalotteløg tilsættes. Det koger ved lav varme i tyve minutter. Svampene puttes i sammen med oksekødsbouillon, muskatnød, salt og peber. Det koger ved lav varme i to timer og sættes i køleskab natten over.

Lige inden servering varmes det op igen, og piskefløde og hvidvin tilsættes.

Den anrettes sammen med tilbehøret.

Note: Det var virkelig kræs! Nu har gemalen fået at vide, at han da meget gerne må få et par faste maddage, når han sådan disker op! 😀

Acapulcokylling og asparges-rissalat

Acapulcokylling og asparges-rissalat

Nu gør jeg noget lidt uvant – at poste opskriften på forhånd på denne Acapulcokylling, som vi skal have til aftensmad! I går aftes forberedte jeg nemlig aftensmaden til i dag, hvor svigerforældrene kommer hjem fra ferie, og da jeg har lang arbejdsdag, var det