Tag: blomkål

Krondyrsdolmere med bacon og blomkålssalat med estragonpesto

Krondyrsdolmere med bacon og blomkålssalat med estragonpesto

Der kom krondyr på bordet den anden dag. Det er ellers ikke lige sæson for krondyrkød, men jeg er ved at rydde lidt ud i fryseren – der skal jo også være plads til isene – og her fandt jeg en pakke hakket krondyrkød, som …

Blomkålspizza – aka LCHF-pizza

Blomkålspizza – aka LCHF-pizza

Blomkålspizza er den LCHF-opskrift, jeg oftest er stødt på, når jeg har surfet på nettet efter LCHF-inspiration, og det er såmænd ikke så underligt. De fleste mennesker kan godt lide pizza, så selvfølgelig har man ikke lyst til at undvære det, selvom man lever efter …

Pastinak-blomkålssuppe med hvidløgsknuder

Pastinak-blomkålssuppe med hvidløgsknuder

I lørdags havde jeg gæster, og da Vegetarvennen var en af dem, bestod menuen naturligvis af vegetarmad – i dette tilfælde pastinak-blomkålssuppe samt hvidløgsknuder. Jeg lod mig inspirere af en pastinak-kartoffelsuppe, som jeg lavede tidligere på året, men lavede en række ændringer såsom at bruge blomkål i stedet for kartofler, undlade bouillon og erstatte skyr med riscreme. En af gæsterne tåler nemlig ikke mælkeprodukter så godt i øjeblikket.

Pastinak-blomkålssuppe

3-4 personer

1 kg pastinakker, der skrælles og skæres i tern
et kvart blomkålshoved, skåret i små buketter
lidt olie
½ løg i tern
1 l vand
2 tsk timian
½ tsk rosmarin
½-1 dl riscreme
salt og peber
evt. citronsaft

Varm olie i en gryde og svits pastinakker, løg og blomkål i et par minutter. Tilsæt vand og krydderier og lad det simre, indtil grøntsagerne er helt møre. Tilsæt riscreme og blend det til en cremet suppe med en stavblender. Smag til med salt, peber og evt. citronsaft.

Pynt evt. din blåmkålssuppe med lidt frisk timian eller estragon inden servering.

Note: Denne pastinak-blomkålssuppe er en ret mild og cremet suppe, som du sagtens kan gøre stærkere. Jeg valgte dog at lave denne milde udgave, så hvidløgsknuderne i stedet kunne få lov til at dominere til måltidet.

hvidløgsknuder, hvidløgsbrød, boller, hvidløgsboller, gær, hvid hvede, hvedemel, smør, hvidløg, timian

Hvidløgsknuder

ca. 8 stk.

25 gram gær
4 dl vand
2 tsk salt
2 dl hvid hvede
hvedemel for resten

Hvidløgstopping:
30-40 g blødt smør
3-4 fed hvidløg, pressede
1 tsk timian

Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt salt. Rør først hvid hvede i vandet og tilsæt derefter hvedemel – kun så meget, at dejen bliver smidig og god at ælte – den må ikke virker tør eller meget kompakt.

Dæk den til med et fugtigt viskestykke og lad den hæve på køkkenbordet, indtil den er blevet dobbelt så stor. Del dejen i otte lige store stykker og rul dem ud som 30 cm lange pølser på et meldrysset bord. Bind en knude på hver pølse og læg dem på en bradepande med bagepapir. Læg viskestykket over og lad dem hæve en halv times tid.

Rør hvidløgstoppingen sammen og sæt en klat på hver ‘knude’. Bag dine hvidløgsknuder ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Note: Jeg fik lavet dejpølserne en anelse korte, så knuderne blev ikke så tydelige, men smagen fejlede ikke noget. Det er hermed noteret som noget, jeg skal eksperimentere videre med en anden god gang.

Halloween-ret: Rejehjerne

Halloween-ret: Rejehjerne

Vi nupper lige en pause mere i London-indlæggene og vender tilbage til månedens benspænd. Aftensmaden bestod nemlig af rejehjerne her til aften! Appetitligt ikke sandt? Men det er nu ikke så gustent, som det lyder. Jeg fik inspirationen til denne Halloween-ret fra denne side, men …

Blomkålssalat med kirsebær og saltede mandler samt rødbedepasta med blomkål og pesto

Blomkålssalat med kirsebær og saltede mandler samt rødbedepasta med blomkål og pesto

Når jeg hævder, at ovenstående blomkålssalat er en vegetarisk ret, så tænker du muligvis “jaja, der er jo skinkestrimler i!”, men i så fald tager du fejl. Det er tværtimod rødbedepasta! Den er rødlilla, når man køber den, men bliver rosa når den er kogt …

Vegansk blomkålssuppe med fennikelfrø samt en hindbærsorbet

Vegansk blomkålssuppe med fennikelfrø samt en hindbærsorbet

Det er ret oplagt at lave grøntsagssupper, når nu jeg har veganer-benspænd, men da gemalen er ret skeptisk over for supper, tænkte jeg, at jeg ville gøre denne blomkålssuppe ekstra cremet, så den smagte knapt så sundt – det kunne måske formilde hans smagsløg. Jeg havde en rest blomkål, og i bedste Stop Spild af Mad-stil fik jeg fremtryllet denne blomkålssuppe ved at tømme køleskabet. Jeg sluttede af med at riste lidt fennikelfrø og drysse på, og det gjorde jeg af to grunde. For det første kan jeg godt lide fennikelfrø (og det er jo den bedste grund til at bruge en ingrediens), og for det andet har jeg læst, at de skulle indeholde en hel del calcium – noget jeg ellers har frygtet, at jeg ikke ville få nok af som deltids-veganer. Selvom jeg ikke er fuldstidsveganer, så synes jeg også, at jeg bør tænke over, om jeg så vidt muligt kan dække kroppens behov alene ud fra det veganermad, jeg laver i denne måned.

Blomkålssuppe med fennikelfrø

forret til 2-3 personer

250 g blomkål
3 dl kraftig grøntsagsbouillon
4-5 spsk riscreme
salt og peber
citronsaft
1-2 tsk ristede fennikelfrø

Blomkålen skæres i mindre stykker og koges i grøntsagsbouillon, indtil blomkålen er mør. Blend blomkål og bouillon til en lind masse og hæld det tilbage i gryden. Rør riscremen ud i din blomkålssuppe og smag til med salt, peber og citronsaft. Drys fennikelfrø over lige inden servering.

Note: Det er en simpel og elegant blomkålssuppe. Vi spiste ramsløgsboller til, og det passede fint til den milde suppe.

Jeg indså for nylig, at jeg ikke rigtig har eksperimenteret med veganske desserter, så det må jeg se at få indhentet inden 1. maj. Første eksperiment var denne fedtfattige men velsmagende hindbærsorbet, som jeg fik ideen til, da HomeMadeHeaven bloggede om jordbæris sidste weekend.

Hindbærsorbet

2 personer

175 g frosne hindbær
2 spsk hindbærlikør
1 tsk vaniljesukker
1-2 spsk sirup
1 blød banan

Pynt: frisk citronmelisse

Blend alle ingredienser grundigt. Jeg brugte en Bamix til det, da den let kan arbejde med de frosne bær. Pynt med frisk citronmelisse inden servering.

Note: Isen i sig selv smagte ganske godt, men det var citronmelissen, der gav det sidste pift, og den bør du bestemt ikke undlade, hvis du laver denne sorbet.

 

hindbærsorbet, hindbæris, is, sorbet, hindbær hindbærlikør, vanilje, sirup, banan
Vegansk risotto med asparges og blomkål

Vegansk risotto med asparges og blomkål

Da jeg var i en helsekost for at proviantere til veganer-benspændet, faldt jeg over en lille ‘brik’ med kompakt riscreme. Jeg tænkte, at den nok ville være god som erstatning for ost eller fløde i en varm ret, og da jeg havde brug for at …

Saftige semi-tørrede tomater i blomkålssalat, merianpasta med langtidssimret kalvefilet og kantareller – samt en blåbærmousse med lakridstagetes

Saftige semi-tørrede tomater i blomkålssalat, merianpasta med langtidssimret kalvefilet og kantareller – samt en blåbærmousse med lakridstagetes

Tidligere på ugen havde vi en god ven på besøg til en omgang brætspil. Hvad der startede med en fiks idé om, at jeg skulle lave semi-tørrede tomater og bruge dem i hovedretten, endte i stedet med en tre retters menu, da jeg pludselig indså, …

Stenbiderrogn, ølbraisserede svinekæber og andre lækkerier

Stenbiderrogn, ølbraisserede svinekæber og andre lækkerier

Vi havde min rejsende onkel Mac og hendes kæreste på besøg i går aftes, og da vi nyder at spise ude sammen med dem, så var det også oplagt at kreere en større menu i dagens anledning. Vi får nemlig ikke spist ude med dem i hverken denne eller næste måned.

Forretten – stenbiderrogn med blomkålscreme – og hovedretten – ølbraisserede svinekæber – var rimelig små, for jeg havde valgt at dyrke dessertkonceptet noget mere denne gang, så den største ret var faktisk desserten. Osteanretningen blev også rimelig stor, men det var knapt så velovervejet. Heldigvis smagte den godt.

Forretten fandt jeg inspiration til på fri.dk, hvor jeg dog erstattede rygeost med flødeost naturel og ændrede lidt på mængderne, mens opskriften på tærterne er en videreudvikling af en, jeg så i ‘Økologisk køkken året rundt’. Jeg endte faktisk med at redefinere fyldet godt og grundigt, men det smagte fint. Osteretten så jeg i et blad hos frisøren, men jeg kan desværre ikke huske, om det var i et gammelt nummer af Boligliv eller Isabellas, og desserten så jeg på The Pioneer Woman Cooks, hvor du også kan se en mere udførlig vejledning i, hvordan desserten laves.

Blomkålscreme med dildolie og stenbiderrogn

4 personer 

Blomkålscreme:
½ blomkål
½ liter sødmælk
1 spsk flødeost naturel
salt
citronsaft

Dildolie:
nogle kviste frisk dild
½-1 dl vindruekerneolie
lillebitte smule salt

Topping:
150 g stenbiderrogn (Få evt. fiskehandleren til at rense den for dig)
2 skiver rugbrød, der skæres i små tern
vindruekerneolie samt evt. lidt sukker

Kog blomkålen mør i mælken. Blend blomkålen sammen med en dl af den varme sødmælk samt flødeosten til en glat og fin puré. Smag til med salt og lidt citronsaft. Pensl rugbrødet med olien og skær dem i små tern, der steges på en pande, til de er sprøde. Brug helst mørkt brød, men har du ikke det, kan du også bruge lyst rugbrød og så tilføje lidt sukker, så ternene karamelliserer. Smag stenbiderrognen til med salt. Bland dilden med olien.

Anret blomkålscremen i en dyb tallerken og dryp lidt dildolie over. Fordel stenbiderrogn og rugbrødstern ovenpå.

Note: Fin lille forret. Blomkålspureen får godt modspil af tilbehøret, så selvom det måske ikke lige er din yndlingsgrøntsag, så fungerer sammensætningen rigtig godt. Og så er det mængdemæssigt også en  lille forret.

Ølbraisserede svinekæber med løg og knoldselleri

4 personer 

300 g svinekæber
3-3½ dl påskebryg – jeg brugte en fra Rise
2 rødløg
150 g knoldselleri
salt og peber
nogle kviste frisk timian

Tænd ovnen på 200 grader. Svinekæberne brunes på en pande med lidt smør og en smule øl. Løgene skæres i tynde både og hældes på panden sammen med ca. halvdelen af øllen. Sæt taginen i ovnen. Lad kødretten simre lidt tid på panden, mens du skærer knoldsellerien i tern. Hæld ternene på panden og giv det et par minutter. Hæld resten af øllen på, giv retten lidt salt og peber. Tag taginen ud af ovnen og hæld kødretten over i den. Sæt den på den nederste rille i ovnen og skru ned til 150 grader. Læg en isterning i ‘dutten’ på toppen af taginen, og lad den hygge sig i ovnen i ca. 2½ time.

Note: Meget, meget mørt og lækkert! Ølbraisserede svinekæber smelter nærmest på tungen. Jeg vil nok vælge en lidt lysere øl næste gang, så retten bliver knapt så tung, men ellers er det en perfekt ret at tilberede i tagine.

Små tærter med forårsløg, ærter og hytteost

12 stk.

200 g hvedemeltærte, madtærte, hvedemel, smør, æg, hytteost, parmesan, emmenthaler, ost, æg, forårsløg, ærter, timian
lidt salt
125 g smør i tern
1 æg

Fyld:
200 g hytteost
60 g fintrevet parmesan
50 g fintrevet emmenthaler
1 æg
8 forårsløg, finthakkede
3 spsk ærter
1 tsk timian
salt og peber

Bland mel og salt og derefter smørret, der gnides godt ind i melet. Tilsæt ægget og ælt det sammen til en dej. Sæt den i køleskabet i en halv time. Tænd ovnen på 190 grader og smør en dyb muffinform med 12 huller med smør. Rul dejen ud til 3-4 cm tykkelse på et meldrysset bord og stik dejen ud i cirkler, så det passer med muffinformen. Jeg brugte en bred ramekin. Pres forsigtigt dejen ned i formens huller. Bag tærtebundene i ovnen i fire minutter. Egentlig skal man forbage dem, men jeg syntes, der var for meget pillearbejde over det. Til gengæld blev dejen lidt for blød af det, så jeg måtte glatte dem lidt ud med en ske, da de var begyndt at glide ned af siderne på formen.

Rør fyldet sammen og fordel det i tærterne. Bag dem i ovnen – i opskriften stod der 10 minutter, men mine skulle have 20 minutter. Serveres lune.

Note: Glimrende som tilbehør og lidt tungere i det, end jeg forventede. Jeg brugte fire i går og vil bruge resten til frokost i dag, hvor vi igen får gæster.

 

Friteret camenbert

friteret camembert, dessert, camembert, ost, hvedemel 2 æg, rasp, vindruekerneolie4 personer

1 camembert i otte stykker
1 dl  hvedemel
2 æg, piskede
4-5 dl rasp
½ l vindruekerneolie

Vend camembert i mel og derefter i æg og rasp – og derpå igen i æg og så i rasp. Fritér ostene i den kraftigt opvarmede olie i tre-fire minutter, til de er gyldne. Servér med blommesirup.

Note: Uforskammet god måde at få ost på! Selv de to osteskeptikere ved bordet syntes, at kombinationen med den friterede ost og blommesiruppen var en god idé. Det er dog en ret stor anretning, da ostestykkerne selvfølgelig bliver noget større af at blive indkapslet i raspdej og derpå friteret, så portionen burde måske have været mindre.

Blomsterpotte med is

4 personerblomsterpotte med is

4 urtepotter
En god mængde is
– jeg brugte blandt andet kaffeis med syltet appelsin
Kage – for eksempel chokoladekage eller sandkage
Oreos-kiks
Sugerør
Blomster

Tag fire nye urtepotter og vask dem grundigt. Skær noget kage til, så det passer med bunden af urtepotten og læg det ned i. Skær et sugerør til, så det er næsten lige så langt som potten – det må ikke stikke op over kanten af potten, for det skal kunne dækkes af ‘jord’. Stik sugerøret ned i kagen og fyld op med is omkring den. Knus Oreos-kiks i en blender, så det bliver helt findelt og ligner jord. Drys det oven på is, indtil det dækker. Stik en blomst i sugerøret – og tadaaaa – du har nu en dessert, der ligner en urtepotte!

Note: Gæsterne så ret overraskede ud, da de fik desserten serveret, og jeg fik det der ‘nu er du for mærkelig’-blik! Men efter at have kigget skeptisk på blomsterpotten og derpå lyttet til gemalens forsikringer om, at det var altså spiseligt (dog ikke selve blomsten og potten!), så gik de i gang. Jeg synes, det er en fantastisk gimmick, og man kan jo variere indholdet lige så meget, man lyster.
Et kig ned i potten under spisningen…

Indiske frokostretter

Indiske frokostretter

Der kom indiske frokostretter på bordet i går, da jeg havde gæster. Jeg kan godt lide indisk mad, og da en af gæsterne er vegetar, så var det ekstra oplagt at lave indiske vegetarretter.  Jeg fandt noget inspiration i en af mine yndlingskogebøger, ‘Vores indiske …