Tag: benspænd 11-2020

Nussecken – tyske nøddekager

Nussecken – tyske nøddekager

Nussecken er ikke bare et skønt navn til en kage – det er også en pæn syndig hasselnøddekage, hvor hjørnerne er dyppet i chokolade. Og kagen er faktisk ganske tæt på konfekt, så lav endelig små stykker, når du skærer den ud. Jeg hentede inspiration 

Berliner Pfannkuchen

Berliner Pfannkuchen

En af de mest kendte kager fra det tyske køkken er naturligvis Berliner Pfannkuchen – eller bare Berliner, som den ofte kaldes herhjemme. Det er en blød og sød kage med syltetøj indeni, men den findes selvfølgelig i mange varianter. Berliner Pfannkuchen er overraskende let 

Donauwelle

Donauwelle

OBS – indeholder et sponsoreret link under ingredienser

Donauwelle er en tysk flerlagskage med kirsebær og vaniljecreme, der toppes med et chokoladelag. Den kunne jeg simpelthen ikke stå for, så den skulle naturligvis med i mit tyske-kager-benspænd. Og så kom den med, da vi skulle på skovtur med et vennepar og deres to små piger. Ikke den mest handy kage at tage med på udflugt, men så længe du husker tallerkner, gafler og servietter, så går det fint.

Donauwelle er ikke specielt svær at lave, men den tager dog lidt tid, da den består af fire lag. Oprindeligt laves den med sure kirsebær, men jeg havde en kirsebærsauce med hele kirsebær i, jeg gerne ville have brugt op, så det gjorde jeg i stedet. I den oprindelige opskrift fra Einfach Backen bruges der også vaniljebuddingpulver. Tyskerne har et eller andet med budding, så det færdigprodukt indgår også i nogle af deres kageopskrifter. Jeg udskiftede det dog med vanilje og majsstivelse, da det passer bedre til, hvad man har på lager i danske køkkener.

Donauwelle

8-10 personer

Dej:
3 æg
100 g rørsukker
½ dl rapsolie
2 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
½ dl vand
1 spsk kakaopulver
1 spsk mælk
½ glas syltede kirsebær
smør til formen

Creme:
½ l sødmælk
40 g smør
100 g rørsukker
1 vaniljestang
1 spsk majsstivelse

Chokoladeovertræk:
100 g mørk chokolade, hakket
1 tsk kokosolie (kan købes her)

Del æggene op, så der er æggehvider i én skål og æggeblommer i en anden. Pisk æggehviderne næsten stive, inden du tilsætter en spsk af sukkeret og pisker æggehviderne helt stive.

Pisk æggeblommer sammen med olien og resten af sukkeret, indtil det er luftigt. Pisk dernæst hvedemel, bagepulver og vand i. Del dejen op i to lige store dele. Hæld kakaopulver og mælk i den ene halvdel og pisk det. Vend forsigtigt halvdelen af æggehviderne i kakaodejen og den anden halvdel af æggehviderne i den hvide dej.

Tag et ildfast fad på ca. 16 x 28 cm og smør siderne med smør. Læg et stykke bagepapir i bunden af fadet. Fordel den hvide dej over bunden. Læg klatter af kakaodejen oven på og fordel derefter de syltede kirsebær oven på. Bag kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 25 minutter og lad den så køle helt af.

Nu er det tid til at lave cremen. Flæk vaniljestangen og put den i en gryde sammen med smør og mælk. Varm det langsomt op. Hæld ca. 1 dl over i en lille skål, hvor du kan piske majsstivelsen ud i. Når mælken kommer i kog, pisker du majsstivelsen i. Pisk grundigt, indtil det begynder at tykne. Tag gryden af varmen og fordel cremen over kagen. Sørg for at glatte det godt ud og lad det så køle af.

Til sidst skal du lave chokoladeglasuren. Her hælder du chokoladen i en gryde sammen med kokosolien og varmer det langsomt op (du kan også lave det over vandbad i en gryde eller i mikroovn, men hvis du er forsigtig, kan du godt lave det i en gryde). Når det er smeltet, fordeler du det over kagen. Lad den køle af – men skær gerne kagestykkerne med en varm skarp kniv, inden chokoladen er helt stivnet.

Note: Donauwelle er en dejlig saftig kage med en fin kirsebærsmag og en skøn chokoladeoverflade. Den er ret mættende, så pas på, du ikke skærer (for) store stykker.

Bethmännchen – tysk marcipankage

Bethmännchen – tysk marcipankage

Bethmännchen er en lille tysk marcipankage med et pift af… rosenvand! Ja, den sidste del overraskede mig. Det er ikke særlig tit, jeg støder på rosenvand som ingrediens i madlavning, og generelt har jeg det lidt svært ved den blomstrede smag, men i Bethmännchen går 

Bienenstich – tysk honningkage

Bienenstich – tysk honningkage

Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne stå for den smukke bienenstich, da jeg faldt over den under min research på tyske kager-benspændet. Der er altså noget ved den glaserede mandelflagetop! Bienenstich hedder groft oversat ‘bistikskage’, men honningsmagen er dog ikke så dominerende i kagen, 

Leipziger Lerchen

Leipziger Lerchen

Leipziger Lerchen er en slags lille tærte, der stammer fra Tyskland. Her bagte man oprindeligt lærketærter, men da fuglen blev set som en af de ypperste delikatesser. Det betød dog desværre, at den på et tidspunkt var tæt på at blive udryddet, og det blev derfor forbudt at dræbe lærker. En snedig bager i Leipzig valgte dog at lave en sød fortolkning af lærketærten, som bestod af en lille tærte – muligvis formet som en lærke oprindeligt – med marcipan- og abrikosmarmeladefyld og et enkelt kirsebær til at symbolisere lærkens hjerte.

Og sådan en historie kan jeg jo ikke stå for! Jeg tænkte nemlig, at de ville egne sig fortrinlig til at komme med en på en af vores vinter-udflugter. Af samme grund bagte jeg mine med låg på, for jeg var lidt bekymret for, om fyldet var så blødt, at kagerne ville være bøvlede at transportere. Det var de dog ikke, så opskriften herunder er ‘uden låg’ på kagerne – dvs. portionen giver lidt flere kager, end jeg fik, da jeg valgte en anden metode.

Jeg kombinerede flere opskrifter – tog udgangspunkt i en fra Chefkoch, men her var fyldet uden marcipan, så det ændrede jeg selvfølgelig.

Leipziger Lerchen

ca. 12 stk

Dej:
250 g hvedemel
1 æg
70 g rørsukker
125 g smør, smeltet
et lille knips salt

Fyld:
12 tsk abrikosmarmelade
200 g marcipan, revet
125 g blødt smør
½ dl flormelis
1 æg
½ dl hvedemel
12 syltede kirsebær

Æg til pensling

Rør mel, sukker og salt sammen i en skål. Rør derefter æg og smør i og ælt det sammen til en ensartet dej. Læg et fugtigt viskestykke over skålen og lad dejen hæve en halv times tid.

Pisk æg og flormelis sammen. Rør derefter smør, marcipan og hvedemel i.

Rul dejen ud og udstik mindre cirkler, du kan beklæde muffinforme med. Jeg brugte en muffinformplade, hvor der er plads til 12 stk. Husk at smøre formene med lidt smør, inden du forer hver muffinform med dej. Put en tsk abrikosmarmelade i hver muffinform og top den derefter med marcipanfyldet. Stik et syltet kirsebær i hver. Skær strimler af det resterende dej og læg to strimler på kryds oven på hver Leipziger Lerche.

Pensl kagerne med pisket æg og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter, indtil de er gyldne. Lad dem afkøle helt, inden du spiser dem.

Note: Leipziger Lerchen er en fin og velsmagende kage. Jeg var lidt bange for, om fyldet ville blive tørt, men det var tilpas saftigt og sødt.

Mohnkuchen – birkeskage

Mohnkuchen – birkeskage

Birkeskage er ikke noget, jeg normalt kaster mig over, men da jeg faldt over den tyske Mohnkuchen, så blev min nysgerrighed alligevel vakt. Jeg bager jo tyske kager i denne måned, og jeg syntes, det kunne være sjovt at prøve en kage, der ikke ligner 

Schwarzwälder kirschtorte – kirsebærkage

Schwarzwälder kirschtorte – kirsebærkage

Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan have et benspænd med tyske kager uden også at bage den tyske kirsebærkage Schwarzwälder kirschtorte. Det er selvfølgelig også en god undskyldning for at bage en flot kage. Ikke at man skal have det, nu jeg tænker over 

Zwetschgendatschi – tysk blommekage

Zwetschgendatschi – tysk blommekage

Nu er turen kommet til Zwetschgendatschi! Jeg er allerede ret vild med mit tyske-kager-benspænd, for det er simpelthen så hyggeligt at bage kager. I tirsdags var vi forbi min svigermor, hvor jeg bagte en Zwetschgendatschi ud fra nogle blommer, hun havde i frysereren. Og hvad er Zwetschgendatschi så? Det er en tysk udgave af blommekage eller blommetærte. Den består af en gærdej, der bruges som bund og derefter dækkes med blommestykker.

Den kan være meget dekorativ, hvis man bruger friske blommer, men denne udgave er som sagt lavet på blommer fra fryseren. Af samme grund… og så selvfølgelig fordi det smager ekstra godt… så valgte jeg at lave den udgave, hvor man dækker blommerne med en crumble. Laver du den med friske blommer, så prøv evt. at lave den uden crumble-laget. Men altså… lad os bare være ærlige. Jeg vil ALTID sætte smag over udseende. Selvom jeg selvfølgelig nyder, når mad er smuk. Men mange af efterårets og vinterens (simre-)retter er ikke nødvendigvis lige så smukke som sommerretterne.

Jeg hentede inspiration hos Maria, Es Schmect Mir, men justerede målene, så de passer bedre til det danske køkken.

Zwetschgendatschi – tysk blommekage

6-9 personer

200 g hvedemel
ca. 20 g gær
2 spsk rørsukker
40 g smeltet smør
1½ dl håndvarmt vand
lidt salt

Fyld:
700 g blommer, skåret i både
1½ spsk rørsukker
1½ tsk kanel

Crumble:
1 dl hvedemel
½ dl rørsukker
½ tsk vaniljepulver
40-50 g koldt smør

Hæld vandet i en skål og rør gæren ud i det. Rør smørret ud i det og tilsæt derefter resten af ingredienserne. Rør det grundigt sammen, indtil du har en enstartet dej. Læg et rent viskestykke over det og lad det hæve en halv times tid.

Smør et ildfast fad med lidt smeltet smør og rul så dejen ud. Beklæd fadets bund og kanter med dejen. Fordel blommerne på dejen. rør rørsukker og kanel sammen og drys det over blommerne. Rør hvedemel, rørsukker og vaniljepulver sammen i en skål. Gnid smørret ud i det, indtil det er godt fordelt. Drys din crumble over blommerne. Stil kagen i ovnen ved 200 grader og giv det ca. 25 minutter, indtil kanten ser gylden og bagt ud.

Lad din Zwetschgendatschi køle lidt af, inden du serverer den sammen med flødeskum eller creme fraiche.

Note: Dette er en dejlig blommetærte! Jeg kan især godt lide, at man bruger gærdej i Zwetschgendatschi, for det gør dejen mere luftig og saftig.

Kaiserschmarrn – tyske pandekager

Kaiserschmarrn – tyske pandekager

Min første benspændsret i denne måned er Kaiserschmarrn, der er en dessert, der både findes i Sydtyskland og i Østrig. Den består i bund og grund af meget luftige pandekager, der minder lidt om amerikanske pandekager. Kauserschmarrn steges dog som regel på en stor pande