Tag: bagepulver

Gulerodskage med cognac

Gulerodskage med cognac

Denne gulerodskage er lavet med en gavmild mængde flødeostecreme, for den smager sindssygt godt sammen med den saftige kage.  Opskriften er en gammel kending fra min barndom, som jeg gav et ekstra pift i form af citron i flødeostecremen. Gulerodskage med cognac og flødeostecreme 200 …

Rabarbersnitter

Rabarbersnitter

Søndag havde jeg også gæster, og her serverede jeg blandt andet rabarbersnitter om eftermiddagen. Opskriften på rabarberkagen stammer oprindeligt fra ‘Byens Bedste Kager’, hvor jeg udskiftede mælk med vand. Resten blev freestylet. Rabarbersnitter ca. 8 personer 200 g rabarber 80 g rørsukker 80 g smør …

Bananpandekager

Bananpandekager

bananpandekager, pandekager, morgenmad, brunch, dessert, kage, æg, bagepulver, vaniljesukker, rørsukker, yoghurt naturel, citroner, bananer, mandlerVi var til 30 års fødselsdag i går aftes, og det var superhyggeligt – masser af god snak, lækre kager fra La Glace og et bredt udvalg af drinkmuligheder. Det blev ret sent, men det forhindrede mig da ikke i at vågne kl. 8 som jeg plejer i weekenden! Men da vi havde planlagt afslapning – og enkelte praktiske ting – i dag, så kunne jeg med god samvittighed bare læne mig tilbage og læse videre i min bog.Og der har da også været plads til bare at trisse rundt og lave næsten ingenting i dag. Vi har kigget lidt i haven, vasketøjet er sat over, og jeg improviserede en hurtig brunch bestående af bananpandekager og smoothies. Sidstnævnte ville jeg egentlig lave i en anden udgave, men jeg havde noget yoghurt, der skulle bruges, så den oprindelige plan bliver nok udskudt til i morgen.

Om lidt vil jeg kaste mig over rengøringen og ellers blot nyde en stille og rolig søndag…

Bananpandekager
8 små stk.

1 stort æg
½ tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 spsk rørsukker
2 dl yoghurt naturel
saften fra ½ citron
1 moden banan, godt moset
1 lille håndfuld mandler, godt hakkede
1-2 dl hvedemel

Ægget piskes godt med bagepulver, vanilje og sukker. Pisk yoghurt og citronsaft i og derefter banan og mandler. Slut af med at ‘mætte’ dejen med hvedemel – jeg ved ikke præcis, hvor meget jeg brugte, men dejen må ikke være alt for flydende, da bananen så fylder for meget smagsmæssigt, og pandekagerne derved godt kan blive lidt vamle i smagen. Smelt smør på en pande og sæt dejen på i klatter med en grydeske. Servér pandekagerne med lidt sirup eller hvad du nu godt kan lide til små pandekager.

Note: God banansmag og dejligt med lidt crunch fra mandlerne. Helt sikkert en dejlig variant, som konkurrerer godt med de amerikanske pandekager.

Chokolade-småkager

Chokolade-småkager

Nu har jeg aldrig været den store fan af småkager. Jeg har sikkert fået for mange kedelige, købe-småkager i min barndom, for selvom de kan være rigtig hyggelige at bage, så har jeg stort set ikke lavet det, siden jeg var barn. Jeg har dog …

Madmuffins og svampesuppe

Madmuffins og svampesuppe

Jeg kan faktisk stadig fortælle om søndagens retter, for aftensmaden var også noget spændende – nemlig madmuffins og svampesuppe. Det passede fint med en let ret, som oven i købet kunne laves i forvejen, så det ikke tog for megen tid fra gæsterne. Svampesuppen er …

Chilimarmelade og bananvalnøddecupcakes med limecreme

Chilimarmelade og bananvalnøddecupcakes med limecreme

I dag har jeg været til boksning sammen med en af mine venner, og da vi kom hjem, havde gemalen lavet aftensmad til os. Efter endt spisning brugte vi resten af aftenen på at spille brætspil. Alt i alt et fantastisk koncept! Det må jeg dyrke noget oftere…

Men i går fik jeg fjollet lidt rundt i køkkenet. Jeg skulle bage kage til arbejdet, og så havde jeg set en opskrift i sidste udgave af Magasinet Mad, som gjorde mig rigtig nysgerrig – chilimarmelade. Med ristede løg i!! Det var så mærkeligt, at jeg måtte prøve det… jeg brugte dog en mindre mængde ristede løg. Opskriften på kagerne så jeg hos Hanne. Her erstattede jeg den oprindelige topping med en limecreme, der blev serveret ved siden af kagerne.

Chilimarmelade
2 glas
chilimarmelade, marmelade, hvidløg, olie, peberfrugter, tomater, løg, rørsukker, chili
5 fed hvidløg
½ l vegetabilsk olie
2 røde peberfrugter
50 g friske røde chilier
250 g tomater
100 g ristede løg
75 g sukker
2 tsk salt
1 tsk chilipulver

Snit hvidløgsfeddene fint. Varm al olien op i en gryde og steg hvidløgene i, til de er gyldne. Tag dem op med en hulske og læg dem i en anden gryde. Rens peberfrugterne og skær dem i tern på ca. 2 x 2 cm. Steg dem i olien (den samme som ved hvidløgene) ved meget høj varme, indtil skindet bliver sort. Tag dem op med en hulske og hæld dem i samme gryde som hvidløgene.

Rens chilierne, hak dem groft og giv dem samme behandling som peberfrugterne. De skal også i den anden gryde til sidst. Tag 1 dl af olien og hæld den over i den anden gryde med de stegte grøntsager. Skær tomaterne i tern og hæld dem i grøntsagsgryden sammen med ristede løg, sukker og salt. Bring det i kog og lad det småkoge i en halv time. Rør jævnligt i gryden.

Blend massen og smag til med chilipulver og salt. Fordel den derefter på glas og opbevar den på køl.

Note: Lugten af ristede løg er ikke mig – åbenbart – og slet ikke i denne ret, så jeg undgik at bruge for meget tid i køkkenet, mens det kogte. Resultatet blev dog ok – jeg nippede forsigtigt til det og smed derefter en god tsk chilipulver i, og jeg tror, det bliver godt som smørelse på boller og den slags. Men en anden gang udelader jeg altså de ristede løg, som var et sjovt påfund – men som jeg nok godt kan undvære i opskriften.

Banan-valnøddemuffins med limecreme
12 muffins
banan-valnøddemuffins, muffins, kage, hvedemel, bagepulver, natron, bananer, smør, rørsukker, vanilje, vaniljesukker, æg, creme fraiche, valnødder, limecreme, flødeost, flormelis, lime
225 g hvedemel
1 ¼ tsk bagepulver
¼ tsk natron
2 modne bananer
115 g blødgjort smør
115 g sukker
1 tsk vaniljesukker
2 æg, let sammenpisket
4 spsk cremefraiche
50 g grofthakkede valnødder

Limecreme:
100 g flødeost naturel
150 g flormelis
2 spsk limesaft

Bland mel, bagepulver og natron godt sammen. Pisk smør, sukker og vanille luftigt og cremet og tilsæt herefter sammenpisket æg lidt af gangen. Mos bananerne med en gaffel i en tallerken og rør dem i dejen sammen med creme fraishen. Vend melblandingen og de hakkede nødder i. Fordel dejen i muffinsforme med en ske og bag kagerne ved 190 grader i ca. 20 minutter.

Bland ingredienserne til limecremen grundigt og servér den til kagerne, når de er kølet af.

Note: Lækre, bløde kager – og med limecreme bliver de ekstra snaskede på den gode måde. Og de blev vel modtaget 🙂

Mudcake med lemoncurd-creme og blåbær

Mudcake med lemoncurd-creme og blåbær

I lørdags kreerede jeg denne ‘lille’ kaloriebombe, da vi skulle til fødselsdag. Fødselaren havde ønsket en kage med mørk chokolade men også frugt, så efter lidt grublen fandt jeg ud af, at jeg endelig skulle prøve opskriften på mudcake, og så måtte den kombineres med …

Rugblinis med svampe samt kransekage

Rugblinis med svampe samt kransekage

Så blev det nye år fejret i godt og hyggeligt selskab! Vi fejrede det med et vennepar her fra byen, bøllespiren samt vegetarvennen, så vi skulle ikke så langt i år. Vi havde sørget for forret, dessert og kransekage, og så havde de andre sørget …

Verdens letteste knækbrød

Verdens letteste knækbrød

Her til aften fik jeg tid til at bage en omgang knækbrød – eller mere præcist: Verdens letteste knækbrød! Jeg har set opskriften i forskellige varianter på nettet, så jeg besluttede mig for at lave min egen blanding, og den blev ganske god – sådan en portion må jeg lave igen en anden dag!

Verdens letteste knækbrød

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
½ dl hørfrø
½ dl blå birkes
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl hvedemel
1 dl hvedeklid
1 dl rugmel
1½ tsk bagepulver
1 tsk salt
½ dl god olivenolie
2 dl vand

Alle de tørre ingredienser blandes godt sammen. Rør vandet og olien i. Glat dejen ud med våde fingre på en bageplade beklædt med bagepapir. Skær dejen i passende stykker med f.eks. et pizzahjul. Bag knækbrødene ved 200 grader i 18-20 minutter.

Note: Knækbrødene levede op til deres navn – det er verdens letteste knækbrød at lave! I denne version bliver knækbrødene lidt tykke – vil du have dem meget tynde, kan du fordele dejen over to bageplader – det er lettest, hvis du ikke bruger så store kerner i dejen. I så fald er det en god idé at lægge et stykke bagepapir oven på dejen og rulle den ud med en kagerulle.

Hvid gløgg og julekage

Hvid gløgg og julekage

Vi havde også gæster i dag, så jeg ville lave hvid gløgg og julekage – I ved, den slags med godt med syltede frugter og lignende guf. Da jeg var til frisør for et par uger siden, så jeg en opskrift på hvid gløgg, som …