Nye sjove madoplevelser
Vi lever skam af andet end is i disse dage – selvom det ikke er så tydeligt på bloggen 🙂 Da jeg havde LCHF-benspænd, faldt jeg over en masse spændende opskrifter, og det var langt fra alle, jeg fik prøvet, så jeg har fortsat lidt …
Månedens is-benspænd giver jo også anledning til at være kreativ, så selvfølgelig eksperimenterer jeg også med at lave sjove og anderledes is. Har du nogensinde smagt is baseret på friske krydderurter? Det kan blive ret funky. Jeg har tidligere lavet en ananas-basilikum-is, men det var …
Is kan laves på mange forskellige måder og med mange forskellige ingredienser. Om sommeren kan det for eksempel være dejligt at udskifte flødeisen med en frisk og læskende sorbet, som passer bedre til det varme, solrige vejr. Sorbet er meget let at lave. I princippet skal du blot koge en sukkerlage af lige dele vand og sukker og derefter tilsætte smag og lidt æggehvide, inden du fryser sorbeten.
Jeg fik lyst til at lave en sorbet fyldt med sommersmag, og hvad er mere sommerligt end hyldeblomster, så det blev til denne hyldeblomstsorbet.
Hyldeblomstsæsonen synger efterhånden på sidste vers, og det betyder, at jeg har fryseren og køleskabet proppet med hjemmelavet hyldeblomstsaft. Har du ikke allerede lavet en portion i år, vil jeg anbefale, at du straks fistrer ud til nærmeste skov og samler nogle klaser, du kan lave saft af. Husk at efterlade nogle klaser til andre 🙂
Hvis du bruger koncentreret hyldeblomstsaft til denne hyldeblomstsorbet, behøver du ikke koge en sukkerlage, for hyldeblomstsaften er i forvejen smækfuld af sukker. Derfor er det også ret let at lave en hyldeblomstsorbet.
3 dl koncentreret hyldeblomstsaft
1-1½ dl vand
1 æggehvide
evt. citronsaft
Fremgangsmåde med ismaskine: Bland ingredienserne og hæld dem i ismaskinen. Lad maskinen køre, indtil isen er næsten klar og smag så på din hyldeblomstsorbet. Er smagen for kraftig, tilsætter du en smule iskoldt vand, er smagen for sød, tilsætter du en smule citronsaft.
Fremgangsmåde uden ismaskine: Pisk æggehviden stiv, inden du forsigtigt vender saften og vandet i æggehviden. Hæld det i en plastbøtte og stil den i fryseren. Husk at røre i plastbøtten 3-4 gange i timen, indtil den er frossen.
OBS – denne opskrift er baseret på den hyldeblomstsaft, jeg plejer at lave. Den er ret drøj i brug, så selvom jeg fortynder den, får jeg stadig en rimelig kraftigt smagende sorbet. Det kan jeg nemlig godt lide. Du er selvfølgelig meget velkommen til at fortynde den yderligere, hvis du foretrækker en mildere smag. Læg også mærke til, at de hyldeblomstkoncentrater, du kan købe i supermarkederne, ofte er mildere end de hjemmelavede og ikke behøver at blive fortyndet nær så meget.
Note: Hyldeblomstsorbet er en superfrisk og syrligsød is, som er perfekt en varm aften. Jeg valgte at servere den i et lille champagneglas, hvor isen var pyntet med hakket bananmynte. Jeg brugte selvfølgelig min nye ismaskine til at køre isen på, men sorbetfremstilling er lidt anderledes, hvis du ikke bruger en maskine, så jeg har også noteret, hvordan du laver den uden.
Ps. Jeg brugte æggehvide fra et helt almindeligt økoæg, for dem er jeg ret trygge ved. De danske æg blev erklæret salmonellafri sidste år, og siden da har jeg ikke købt pasteuriserede æggehvider eller -blommer.
Under LCHF-benspændet har jeg først og fremmest spist græsk yoghurt med forskellige slags toppings, men der har også været plads til andre slags LCHF-morgenmad. En søndag forkælede jeg således gemalen (og mig selv) med stegt bacon, røræg, stegte portobello-svampe og små fine tomater. Jeg er …
Brød er bandlyst, hvis du følger LCHF-principperne, men som dansker er det svært at undvære rugbrød. Bare tænk på alle de dejlige stykker smørrebrød, du går glip af, hvor besværlige jule- og påskefrokoster vil være, samt de udfordringer det giver på madpakkefronten. Løsningen er selvfølgelig …
Blomkålspizza er den LCHF-opskrift, jeg oftest er stødt på, når jeg har surfet på nettet efter LCHF-inspiration, og det er såmænd ikke så underligt. De fleste mennesker kan godt lide pizza, så selvfølgelig har man ikke lyst til at undvære det, selvom man lever efter LCHF-principperne, hvor brød er bandlyst.
Men kan man lave pizza uden mel? Ja, det kan man godt, så længe man ikke forventer en nøjagtig kopi af den traditionelle pizza. Denne blomkålspizza er i hvert fald et frisk bud.
Jeg har set ret forskellige udgaver af blomkålspizza, og jeg endte med at tage udgangspunkt i Gane & Gaffels udgave – dog med enkelte ændringer.
ca. 3 personer
ca. 300 g finthakket blomkål
3 dl friskrevet emmenthaler
2 æg
timian, salt og peber
Fyld:
Tomatsauce bestående af 1 dåse tomater, 1 hakket løg, et par fed hvidløg, oregano og timian
4-5 stykker lufttørret skinke
Mild blåskimmelost – jeg brugte Blue Dream
Bland den finthakkede blomkål med æg, ost og krydderier og fordel massen på et stykke bagepapir på en bageplade. Bag bunden i ca. 12-15 minutter ved 200 grader, indtil bunden er let gylden.
Kog imens tomatsaucen og skær osten i skiver. Tag bagepladen ud af ovnen og fordel tomatsaucen ud over den. Læg derefter skinke og ost på og stil din blomkålspizza i ovnen igen, hvor den skal have yderligere 10-15 minutter.
Spis pizzaen sammen med en grøn salat.
Note: Denne blomkålspizza er et udmærket bud på en pizza uden mel. Blomkålsbunden fungerer overraskende godt, men jeg savnede lidt mere struktur i den, så en anden gang vil jeg nok tilsætte lidt fiberhusk.
Den slår ikke en rigtig pizza – i hvert fald ikke en pizza bagt på grillen – men jeg synes, det er et sjovt eksperiment, og vil du gerne undgå hvidt mel, så prøve denne version.
LCHF-principperne ser ud til at have en vis forkærlighed for æg. Jeg er i hvert fald stødt på en del opskrifter, hvor æg indgår i rigt mål, og det lader til, at blandt andet omelet og æggekage er ret populær. Det er også en dejlig …
I søndags var vi til familiehygge, og jeg havde tilbudt at tage kage med, for så var der en perfekt undskyldning for at lege i køkkenet! Jeg valgte at medbringe to forskellige slags kager – en blommetærte, som blev tryllet frem fra fryserens gemmer, samt …
Røget stenbiderrogn? Kan man det? Oh yes, det skal du prøve!
Sæsonen for stenbiderrogn lakker desværre mod enden, men heldigvis fandt gemalen en lille portion hos en fiskehandler i dag, og så vidste jeg, hvad vi skulle have til aftensmad – røget stenbiderrogn!
Jeg havde søgt på nettet for at finde ud af, hvordan jeg bedst kunne røge dem, men her brugte folk enten røgpistol eller røgovn, og ingen af delene er jeg i besiddelse af. Til gengæld prøvede jeg sidste weekend at røge mandler i en gryde, og det var overraskende let, så mon ikke jeg kunne bruge samme princip til at lave røget stenbiderrogn?
Jeg tog først 1 spsk røgsmuld, som jeg hældte i en tykbundet gryde og satte på komfuret på højeste varmeniveau. Derefter blev 200 g rensede stenbiderrogn ‘smurt’ forsigtigt ud på indersiden af en finmasket sigte, og sigten blev sænket ned i gryden.
Et par stykker madfilm blev glattet ud over sigten og ned over grydekanten for at undgå, at røgen slap ud. Stenbiderrognene blev røget i 2-3 minutter, inden jeg smagte på dem og konstaterede, at de ikke behøvede mere, så de blev taget af varmen igen, og røgen blev sluppet ud. Husk at tænde emhætten 🙂
En lille stabel hurtige rugblinis blev rørt sammen. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift på rugblinis, men improviserede lidt, da jeg ikke havde kærnemælk.
6 stk.
1 dl hvedemel
½ dl rugmel
1 tsk bagepulver
1 spsk citronsaft
lidt salt
1 æg
1 spsk olivenolie
lidt vand
Rør alle ingredienserne sammen, men husk at holde lidt igen med vandet, for dejen skal være tyktflydende. Smelt en klat smør på en pande og og hæld tre-fire dejklatter på, som du steger, indtil de bobler op og bliver gyldne.
Hver blinis toppes med creme fraiche 18%, finthakkede rødløg og røgede stenbiderrogn.
Note: Nu er jeg normalt mest til den helt enkle stenbiderrognsmad med ristet rugbrød, creme fraiche og rødløg, men denne fortolkning kandiderer kraftigt til at blive min nye favorit! Røget stenbiderrogn har en fin og afdæmpet røgsmag, hvor rognsmagen dog stadig er tydelig, og kombineret med creme fraiche, rødløg og ikke mindst rugblinis er det et hit!
Portionen virker som lille forret til seks personer – eller som delvis hovedret til to lækkersultne personer 🙂
Traditioner er ikke noget, jeg dyrker særlig meget – jeg kan tilmed godt blive lidt kontrær og tænke “der er da ikke nogen fjollet tradition, der skal diktere, hvad jeg spiser præcis den dag!“. Sådan har jeg det lidt med hveder og Store Bededag – …