Rødtunge med pesto og squash-spaghetti

rødtunge, fisk, fiskeruller, rødtungefilet, pesto, olivenolie, basilikum, hvidløg, fløde, squash, vegetar-spaghetti, citronerJeg fik hamstret lidt fisk, da der var torvedag i lørdags, og det betød, at jeg kunne lave denne lækre ret på under 30 minutter, da jeg kom hjem fra træning her til aften. Jeg så, at en af fiskeboderne havde rødtunge – nærmere bestemt små rødtungefileter – og det kunne jeg ikke stå for. Der var ca. 400 g, så det passede fint til gemalen og jeg. Jeg valgte at forvandle min rødtunge til små fiskeruller, som jeg bagte i ovnen og lagde på et leje af squash-spaghetti. Sidstnævnte er squash skåret i tynde strimler, så det ligner spaghetti. Det er lavet med en spiralizer.

Rødtunge med pesto
2 personer

400 g rødtunge – helst som tynde fileter
3-4 spsk pesto – jeg brugte en dejlig basilikumpesto
0,5-0,75 dl fløde
salt og peber

Skyl fileterne og dup dem tørre. Smør pesto på ydersiden af fileterne og rul dem sammen, så indersiden af hver rødtunge vender udad. Læg dem i et lille ildfast fad og hæld fløde over. Drys lidt salt og peber over og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

rødtunge, fisk, fiskeruller, rødtungefilet, pesto, olivenolie, basilikum, hvidløg, fløde, squash, vegetar-spaghetti, citronerMens fadet med rødtunge er i ovnen, skyller du en squash og river den til tynd spaghetti med en spiralizer. Har du ikke det, kan du i stedet bruge en kartoffelskræller til at lave brede strimler af squash-spaghetti – og du kan naturligvis også blot koge noget almindelig spaghetti. Så vil jeg dog foreslå, at du laver en salat ved siden af.

Fordel squash-spaghetti på to tallerkner, dryp eventuelt lidt pesto over, inden du lægger de små ruller af rødtunge oven på. Fordel flødesaucen ud over retten og servér den med det samme.

Note: Se det er en let og festlig måde at få fisk på! Retten er som sagt hurtigt at lave – især hvis du har pestoen på lager – og er et ganske godt hverdagsmåltid, selvom den nu også sagtens kan serveres for gæster. Vær opmærksom på, at rødtunge har en ret mild smag, så pas på, at du ikke bruger en meget kraftig pesto. Den skal dog heller ikke være helt uden smag, for både rødtunge og squash er meget milde.

rødtunge, fisk, fiskeruller, rødtungefilet, pesto, olivenolie, basilikum, hvidløg, fløde, squash, vegetar-spaghetti, citroner

2 thoughts on “Rødtunge med pesto og squash-spaghetti

    • Det samme her. Vi får simpelthen ikke købt det tit nok! Jeg håber, vi får brugt torvedag her i byen lidt mere i sommerperioden, for der kan man som regel købe fine friske fisk 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *