Restaurant Kofoed

I mandags var vi atter til et Copenhagen Cooking-arrangement – denne gang på den bornholmske Restaurant Kofoed. De havde skruet et arrangement sammen med fem retter inklusiv vinmenu samt et løbende foredrag undervejs af formanden for Regional Madkultur Bornholm, Thorkil Boisen, som også er hovedmanden bag Boisen is. Han stod for at forklare lidt mere indgående om de råvarer, der blev brugt i retterne, samt om det generelle arbejde, som de bornholmske virksomheder har gjort for at dyrke madkulturen på øen og gøre den til et turistmål. Meget spændende og interessant.
Som en lille startsnack fik vi sprøde flæskesvær samt karamelliserede popcorn, der også havde fået et drys lakridspulver. Det sidstnævnte kunne vi dog ikke smage, men popcornene havde et så tyndt sukkerlag, at det smagte lækkert uden at blive kvalmt. Den nød vi sammen med et glas mousserende vin, som var blandet med en bornholmsk produceret likør – glasset kan ses på det øverste billede.
Mens vi ventede på første ret, kunne vi meget passende prøvesmage brødene. De blev serveret i muffinstørrelse, og det var godt, solidt brød med en dejlig krummestruktur og fin smag. Jeg mistænker dem for at have penslet brødene med smør, for de smagte ret syndigt og var meget sprøde i overfladen. Vanen tro var jeg mest til det mørke brød – dette her indeholdt også fennikelfrø, hvilket gjorde det endnu mere spændende.

Med brødet fulgte også en hjemmelavet smør, som var meget luftig og blød – en ren fornøjelse at smøre på brødet. Ikke at brødet som sagt manglede smør… men det smagte jo godt sammen…
Og så kom den første ret på bordet – en  kammusling stegt i øl med tyndskåret sommertrøffel samt broccoli, agurk og urter. Blev ved serveringen overhældt med et skvæt blåmuslingebouillon.

Retten blev serveret med et glas roséchampagne, og den passede fint til den sommerlige forret, som var frisk, sprød og lidt ‘gylden’ i smagen på grund af øllet og den stegte kammusling.

Anden ret var en meget spændende fortolkning af den bornholmske klassiker, ‘Sol over Gudhjem’. Den blev ‘selvfølgelig’ serveret på et stykke granit – her i en form, så det lignede Bornholm – mens retten i sig selv var alt andet end forudsigelig. Der var selvfølgelig røget sild, og den blev serveret med en porcheret æggeblomme, en sellericreme og en løgcreme. maltchips samt den lækreste og smukkeste kinaradise, jeg til dags dato har smagt.
Retten blev serveret med en lys øl fra Svaneke Bryggeri, og vi var enige om, at den ikke alene passede godt til retten – det var også en dejlig øl, som ikke havde de bitre undertoner, som almindelige pilsnere ellers har. Jeg er normalt ikke så meget til lyse øl, men denne her kunne jeg nu godt blive lidt fan af. Restauranten havde formået at fortolke retten, så smagselementerne stadig var rigtige, men de kom i en helt anden form, og det var dejligt at se, hvordan kokkene havde leget med denne ret.
Hovedretten var et godt stykke oksemørbrad strøet med salt, helt nye og velsmagende kartofler, kantareller og en meget velsmagende sauce.

Til retten kom en dejlig rødvin, som vi var så imponerede af, at jeg fik skrevet navnet ned bagefter, så vi måske kan købe et par flasker en dag. Kødet var lige så mørt, som det skulle være, og råvarerne var i det hele taget af ret høj kvalitet. Alene de små kartofler fik os til at gispe af fryd!

Jeg var spændt på, hvad de ville finde på til osteanretningen – blandt andet fordi gemalen ikke er så vild med ost, men i stedet for de sædvanlige tre-fire stykker ost, fik vi en frisk hjemmelavet ost på kærnemælk og med ramsløg. Desuden var der maltchips med sesamfrø til og broken gel tang, og sidstnævnte var nu ret funky i smag og udseende – det vil jeg gerne lære at lave. Det var en fin måde at få ost på, og sammensætningen var så mild og rund i smagen, at de fleste anti-ostespisere ville kunne spise det alligevel. Vi fik en bittersød æblecider til fra Bornholms Mosteri, og den passede temmelig godt til retten.

Desserten var også en nyfortolkning af en klassiker – øllebrød – der her var skummet i sifon og serveret sammen med ølis og blåbæris samt en klat flødeskum. Der var drysset karse, friske blåbær og muligvis en spansk urt over, og det smagte interessant. Den tunge øl gjorde det mere til en efterårsdessert, men med det vejr, vi har haft de seneste uger, så passede det fint ind. Det var en forholdsvis sød dessert og ret ‘voksen’ i smagen, men den passede godt ind i menuen og var helt sikkert en god oplevelse.

Vi blev budt på kaffe og te samt små petit fours. De forreste på billedet ved jeg desværre ikke så meget om, og de var heller ikke så spændende – en smule flade og rugbrødsagtige i smagen – men de små flødeboller og de alarmfarvede skumfiduser var lækre og friske. Vi fik et glas Calvados til.

Det var en dejlig aften med masser af god mad og vin, og maden var generelt velsmagende og dygtigt tilberedt, ligesom der var plads til overraskelser og nye opdagelser. Vinmenuen var skruet godt sammen, og afstikkerne til henholdsvis en øl og en cider undervejs i menuen var kun med til at give en bedre smagsoplevelsen.

Der var ingen fejl undervejs, og servicen var – selvfølgelig – i top, og alligevel var der en hyggelig og afslappet atmosfære. Vi følte os meget forkælede og gik glade derfra – endnu en god oplevelse rigere.

Jeg kan ikke umiddelbart se, hvad der skulle trække ned, så jeg tror, jeg uddeler de ret sjældne seks stjerner.

Se også:

MASH Årsdale Mølle og røgeriet i Snogebæk Neighborhood The Midwestern Diner Restaurant Fishmarket Boderne og den uforskammede gode is Restaurant SALT Tickets i Barcelona