Klassisk 65

Jeg var som sagt på Klassisk 65 i lørdags. Det var Klidmoster, der havde foreslået stedet, hvor hun har spist flere gange og havde rost både mad og betjening. Vi fik en aperitif og en besked om, at der var mange gæster lige på det tidspunkt, så der var nok en smule ventetid. Meeen det gjorde os nu ikke noget, for vi var jo i godt selskab (hæhæ), og så var de andre i tvivl om, hvad de ville have til forret. Selv var jeg helt sikker på, at jeg ville have snegle i hvidløgssmør, for det var år og dage siden, at jeg sidst havde fået det.

Klassisk 65, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusGrublerierne blev dog overflødige, for restaurantejeren insisterede venligt men bestemt på, at vi også skulle prøve marvpiber og moules, og pludselig stod tallerknerne på bordet. Så skulle man da være et skarn, hvis ikke man liiiige smagte…

Og det var så her, det allerede blev farligt, for udover disse to retter kom der også brød og safranaioli på bordet, og det blev alt for let at dyppe brødet i det lækre aioli eller smørret fra marvpiberne…

Klassisk 65, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusJeg prøvede ihærdigt at holde igen, for det mætter jo meget, så jeg kastede mig hurtigt over moules, og de var nu også ret gode! Det er efterhånden også længe siden, jeg sidst havde fået det, men det var perfekt til at sidde og hyggesnacke med.
Klassisk 65, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusKlidmoster havde valgt foie gras, og det var en ordentlig portion, hun fik, så hun forsøgte også at lokke Anarkisten og mig til at prøve den. Nu er jeg ikke særlig vild med foie gras, og det er Anarkisten åbenbart heller ikke, så vi nippede en lille bid og var ellers forræderiske nok til at overlade resten til Klidmoster, hæhæ!
Klassisk 65, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusMen sneglene i hvidløgssmør – uha… se, det var mere mig, og de forsvandt med lynets hast! Jeg fik også smagt den varme gedeost, som Anarkisten havde bestilt, og det var nok en af de bedste gedeoste, jeg nogensinde har smagt – uhm!

På det her tidspunkt var vi omend ikke mætte så godt på vej dertil, og jeg havde en fæl mistanke om, at hovedretten nok skulle være stor nok til at tage den sidste plads i maven – og jeg fik ret!

Klassisk 65, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusJeg fik vagtel – faktisk 1½ stk. i en lækker sherrysauce med vindruer (!) og mos til. Og det smagte – også – godt, men hold da magle hvor det mættede, så det var bestemt ikke på grund af smagen, at hovedretten strakte sig over lang tid. De andre fik and, og de var efterhånden også så mætte, at ingen af os kunne vrikke med ørerne. Men ok – fransk bistro er også solid kost, og der var også røget et par solide glas Boxer ned.
Klassisk 65, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusVi slap dog ikke så let, for da vi sagde, at nu var vi alt for mætte til dessert, replicerede ejeren, at så ville han bare sørge for et par smagsprøver, og det skulle vi slet ikke tænke på… hvorefter han smed fire store desserter på bordet med tre forskellige slags tilhørende (dessert-)vin til! Jeg ved ikke, om det er specielt århusiansk, men jeg måbede i hvert fald noget! Og så smagte desserterne selvfølgelig tarvelig godt, så det var svært ikke at spise videre, selvom vi allerede var alt, alt for mætte. Chokoladekagen var lææææækker – blød, cremet og svampet!
Klassisk 65, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusOg creme bruleen… tyndt, sprødt sukkerlåg med en mild og dejlig lidt fast creme under – så godt!

Der var også en stor portion hvid chokolademousse, og den var udmærket, men savnede måske lidt syrligt modspil. Men den nåede vi dårligt at smage, for vi havde travlt med at nippe til de andre desserter.

Klassisk 65, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusDen sidste – tarte tatin – var dog den allerbedste. For sørensen da hvor var den skøn! Den måtte godt flytte ind hos mig – sådan et tarte tatin-træ ville ikke være dårligt… (nåja, man har vel lov til at håbe!).

Og derefter kunne jeg ikke mere. Overhovedet. Faktisk ville jeg godt beame direkte fra spisestedet og hjem til Klidmoster, hvor jeg skulle overnatte, for jeg kunne ikke helt forestille mig, hvordan vi skulle kravle derfra. Mæt mæt mæt!

(og så har jeg ikke en gang et billede af det store glas cantuccini, der blev smidt på bordet til allersidst…!)

Det var en fantastisk aften med personlig, underholdende og skøn betjening, hvor vi spiste velsmagende mad tilberedt med masser af kærlighed. Klassisk 65 er et spisested, hvor du går hen for at have en god aften i venners lag. Man sidder ret tæt, så det er måske ikke lige et sted, hvor jeg vil holde en flette-fingre-med-kæresten-middag, men der er hjerterum, og jeg kan godt forstå, at jeg kun har hørt godt om stedet. Der spiser jeg gerne igen!

Klassisk 65, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aarhus

Resterne fra en skøn, skøn aften…


25 thoughts on “Klassisk 65”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *