Nordisk Spisehus
I går susede gemalen og jeg til Aarhus sammen med svigerforældrene. Planen var at besøge ARoS og Den Gamle By (som vi sidst besøgte for seks år siden), men undervejs skulle vi selvfølgelig også have lidt frokost, og her havde vi booket bord på Nordisk Spisehus. Aarhus har mange gode spisesteder, men Nordisk Spisehus havde jeg læst flere positive anmeldelser af og syntes, det lød som et rigtig spændende sted.
Frokostkortet på Nordisk Spisehus består af syv forskellige retter, som koster 79 kr stykket. Tjeneren anbefalede, at man tog tre retter, men var man ikke så sulten, kunne man også nøjes med to. På det tidspunkt var det seks timer siden, vi havde spist morgenmad, så vi mente, at vi godt kunne spise tre retter, og det var heller ikke et problem.
Der var friskbagt brød (smurt med andefedt og drysset med peber) og smør til de første retter, og vi delte en flaske Riesling 2011 til maden.
Min første ret var restaurantens fortolkning af fish ‘n’ chips. Her var det torsk, der var vendt i pankorasp inden stegningen, og det blev serveret sammen med en kompakt tartarsauce, en broken gel på agurk samt en sød appelsincreme. Retten blev serveret sammen med en lille sprayflaske, der indeholdt estragoneddike, som man startede med at sprøjte på maden og var med til at give noget syrlighed i forhold til den friturestegte fisk.
Jeg var ikke så vild med tartarsaucen – den var for kompakt til mig, og jeg savnede en lidt mere cremet konsistens. Til gengæld var agurke-geleen tilpas frisk til at give fisken et godt modspil. Appelsincremen var et ret interessant og modigt valg. Den smagte virkelig godt, men jeg kunne ikke helt finde ud af, om jeg syntes, den passede til retten… og jeg hælder nok mest til, at den stak lidt for meget ud i forhold til de andre elementer.
Anden ret var denne smukke, smukke anretning – en oksetartar med syltede tomater, tomatmayonnaise, frisk salat, tomatpulver og tynde, puffede flæskesvær. Denne ret havde masser af fedme, og selvom den friske salat og de sprøde svær gjorde deres til at trække i modsatte retning, så syntes jeg desværre, at der var lige lovlig meget mayonnaise i. Det var synd, for det var ellers en velkomponeret ret, men den var lidt for fed og tung til min smag (havde mayonnaisemængden været det halve, havde retten været spot on).
Det søde punktum blev selvfølgelig en rabarberdessert og tilmed en virkelig lækker en af slagsen. Her var råsyltede og syltede rabarber blandet sammen med sprøde kiksestykker og to slags karamel (karamelskum og karamelcreme tror jeg) og serveret sammen med mascarponeis på et leje af frossen hvid chokolade. Det var en ret, der både var en fryd for øjet og for ganen – en fin balance mellem det søde, det sprøde og det let syrlige.
Servicen var fin og tilpas opmærksom. Jeg undrede mig dog lidt over indretningen i restauranten. Den var temmelig tilbagelænet og casual (som moden også foreskriver pt.), men der var store reklamer for udenlandske Michelin-stjernede restauranter flere steder i Nordisk Spisehus. Det skyldtes først og fremmest, at flere af restaurantens retter på aftenmenuen kommer fra de førnævnte Michelin-restauranter, men jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor disse restaurantnavne er blæst op på store skilte flere steder i restauranten. Det giver noget signalforvirring – hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at jeg netop sad på en af de restauranter, siden deres navne stod med store bogstaver flere steder i Nordisk Spisehus – og det er jo synd. Det fik mig som gæst til at tro, at restauranten ikke er stolt over, hvad de selv står for, og det tror jeg bestemt ikke er tilfældet – men det er det indtryk, jeg fik af alle de skilte.
Vi havde en fin spiseoplevelse på Nordisk Spisehus til en ganske rimelig pris. Der var et par ting, der ikke sad 100% i skabet, men der var også flere gode detaljer, og jeg ender derfor på 4 stjerner med en lille pil op.
