Nye sjove madoplevelser
Som jeg nævnte i indlægget om Restaurant HOS, så har gemalen og jeg været i Aarhus for at fejre bryllupsdag, og her endte vi med at spise hos Restaurant Syv Ni 13 om aftenen. Her kan man få en syvretters menu inklusiv snacks for 479 …
Jeg er nået til den sidste restaurant, vi nåede på vores Aarhusferie – nemlig Restaurant Atelier 33, der ligger i det centrale Aarhus. Vi spiste frokost der om søndagen sammen med Klidmoster, og det var også hende, der havde foreslået stedet, da jeg ledte efter …
I sommers fik det nye havneområde i Aarhus en ny restaurant – nemlig Restaurant Havnær. Stedet ligger lige ud til vandet og byder på en både smuk og dramatisk udsigt. Nu var det temmelig blæsende den dag, vi kiggede forbi, så det var rart at kunne sidde indenfor og lade blikket vandre ud over det mørke vand.
Selvom Restaurant Havnær kun har få måneder på bagen, så fik den straks så god omtale, at jeg hurtigt opdagede den, da jeg ledte efter spisesteder til vores weekendtur til Aarhus i september måned. De mange fine beskrivelser af stedet gav mig lyst til at prøve restauranten, og heldigvis var gemalen enig.
Nu havde vi jo lidt uforvarende spist en stor frokost tidligere på dagen (det var altså ikke meningen!), så da vi havde sat os og blev spurgt, om vi var interesseret i en tre-, fem- eller syv retters menu, så forhørte vi os om portionsstørrelserne. Og her fik vi det lidt tørre og underspillede svar “I kommer ikke til at gå sultne herfra!”. Så vi valgte altså tre retters menuen, og jeg snuppede vinmenuen, der passede til 🙂
Vi lagde ud med tre fine små hapsere, inden at der kom…
… kuvertbrød på bordet. Igen den slags, der næsten smager som kage, og som man skal passe på ikke at forspise sig i.
Til forret fik vi rødtunge oven på forskellige tomater med en sauce på ost og med brunet smør. Den kom desværre til at se lidt rustik ud, inden jeg fik taget billede, da tjener-eleven fik hældt saucen ud over pynten på retten i stedet for rundt om fisken. Men det påvirkede heldigvis ikke smagen, så det gjorde ikke så meget.
Det er interessant, at flere restauranter er begyndt at kombinere fisk og ost, men det fungerer som regel ganske godt, og det gjorde det også i dette tilfælde. Den fede ostesmag med den milde fisk og den friske letbitre karse – meget fint match.
I den faste tre retters menu var hovedretten langtidstilberedt kalveklump, men køkkenet gav også mulighed for at vælge en fiskeret, og det kunne vi ikke stå for. Når nu vi var på havnær (pun intended) restaurant, så skal man da have så meget fisk som muligt! Jeg mener, at det var helleflynder, der lå oven på en lækker jordskokkecreme – toppet med masser af stegte kantareller. Det var virkelig en ret med gods i, så vi var glade for, at vi ikke havde valgt en større menu, for hovedretten mættede temmelig meget. Men den smagte også skønt.
Desserten var en rigtig sensommerret. Den bestod af hindbær fra den ene af ejernes mors have (hindbærrene var både i sauce og som is), en tyk kiks lavet på malt samt karamelcreme. Hindbær-elementerne var virkelig dejlige – fulde af smag og livsglæde. Kiksen bøvlede vi til gengæld med, for den var for tyk til, at man kunne knække den med skeen, og til sidst måtte vi opgive og spise den med fingrene.
Servicen var umanerlig god, men nu var vi også så heldige at have den ene af ejerne som den, der primært betjente vores bord. Hun formåede i den grad at skabe en hyggelig og munter stemning.
Vinene passede fint til maden, og jeg var meget tilfreds med både forret og hovedret. Desserten blev desværre skæmmet af den meget faste kiks, og så er jeg ikke så meget til kombinationen af hindbær og karamel.
Vi havde en rigtig dejlig aften hos Restaurant Havnær, og det skyldtes især den meget venlige betjening. Maden smagte godt, og vi ærgrede os over, at vi havde fejlbedømt portionsstørrelserne til frokost. Men måske betyder det så bare, at vi kigger forbi Havnær igen en anden gang for at smage nogle flere retter.
Restaurant Havnær ender på fire stjerner med pil op.
I sidste måned fik jeg indfriet et gammelt ønske, da vi spiste hos Restaurant Miró i Aarhus. Restauranten eksisterede i 26 år, men lukkede i 2016, da ejeren ville prøve noget andet. Han startede en butik med fokus på vin og specialvarer men savnede dog …
Da jeg var i Aarhus i sidste måned, brugte gemalen og jeg lørdag formiddag på at dimse rundt i Aarhus midtby, og her valgte vi at spise frokost hos Restaurant Lotus. Den vietnamesiske restaurant ligger dejlig centralt, og vi elsker vietnamesisk mad, så det var …
Vi brugte nogle dage af sommerferien i dejlige Jylland, og her var vi blandt andet et smut forbi Aarhus en aften for at spise hos Det Glade Vanvid. Det er kokkebrødrene Koch, der har to restauranter med dette navn i Aarhus Havn, og konceptet ligger fast – alle gæster møder op kl. 18.30, og derefter er der en appetizer, inden der bliver serveret en tre retters menu. Der er et buffetbord med brød, olier, vine samt saft, som gæsterne selv tager fra undervejs, og derfor kan du selv justere hvor meget vin, der bliver skænket – og om du skal have lidt ekstra af den vin, du bedst kan lide.
Da vi satte os ved bordet, fik vi et glas mousserende vin samt en appetizer, der bestod af en fetacreme med små stykker varmrøget laks, syltede radiser, hyldeblomst, agurk, urteolie og spirer.
En farverig ret med nogle fine elementer, men de blev desværre overdøvet af en alt for kraftig saltning, så her spiste jeg ikke op, selvom portionen var lille.
Forretten var heldigvis meget bedre. Den bestod af fladfisk serveret med braiseret fennikel, citrongræs, ingefær, butternut squash-creme, karry, søgræs, hummerchiffon samt korianderskud. En lækker cremet og velsmagende ret, hvor krydringen løftede fisken uden at overdøve den helt. I øvrigt også en forholdsvis stor ret – ikke mindst fordi den havde nogle ret mættende ingredienser.
Så kom vi til hovedretten og sikke en servering! Kom straks til at tænke på Klidmoster, da jeg så tilbehøret, for hun har noget med tarteletter… 🙂
Tarteletten var fyldt med en cremet ærtesalat med løvstikke og toppet med karse. Ved siden af lå et solidt stykke røget svinekød med estragon blanquette, lidt ribs gastrique, en lille grillet peber samt en lille ny kartoffel syltet med løvstikke. En festlig servering, som også smagte ganske godt. Især den lille kartoffel overraskede positivt – ikke mindst fordi jeg ellers ikke er så meget til løvstikke. Men en sjov, anderledes og dejlig hovedret.
Denne ret fyldte dog godt i maven, og jeg må indrømme, at jeg kort overvejede, om jeg kunne spise mere, for min appetit er ofte noget mindre, når temperaturen nærmer sig 30 grader. Vi jokede lidt med tjeneren om det, som også smilende fortalte, at kokkene var kendt for at lave store portioner.
Meeen… der blev heldigvis plads til dessert, og så hjalp det også på det, at det er var en noget mere behersket portion. Den bestod af en frossen jordbærmousse toppet med chokolade crouistillant, koldskålsis på sprødt knas, en havesyre vinaigrette, jordbærcoulis samt jordbær. En udmærket dessert. Jeg var mest til koldskålsisen – den frosne jordbærmousse var lidt for mild til min smag, og jeg ville have foretrukket en blød og cremet mousse. 
Jeg kunne godt lide konceptet med, at man hos Det Glade Vanvid selv kunne gå på opdagelse i vinene. Der var tre hvidvine, tre rødvine og én dessertvin, og der var nogle få stikord ved hver vin, så man havde en idé om, hvad den enkelte vin ville smage af. Desværre var udvalget ikke så interessant – vinene smagte fint men var ikke særlig nuancerede. En enkelt hvidvin skilte sig lidt ud ved nærmere at smage som en rødvin, men det havde nu været lækkert, hvis der havde været et par vine, som havde lidt mere kant og som turde noget mere på smagsskalaen. Når nu folk selv skænker op, så er det meget lettere at have en ’skæv’ og anderledes vin med i udvalget, fordi folk blot kan gå udenom den, hvis den ikke falder i deres smag.
Det Glade Vanvid er en hyggelig restaurant, og betjeningen var ganske fin. Jeg savnede lidt mere skarphed i forhold til desserten, og appetizeren var som sagt alt for salt. Til gengæld var forretten ganske lækker, og hovedretten var både spændende anrettet og velsmagende. Jeg ender på fire stjerner til Det Glade Vanvid.
Dagen inden, jeg smuttede til skaldyrsfestival på Nykøbing Mors, var jeg et smut forbi Aarhus for at spise på Restaurant Substans. Gemalen og jeg havde lokket Jyllands mest pløkke madbloggere, Klidmoster og Johan, med til en aften på en af Aarhus’ Michelinstjernede restauranter. Vi havde …
I sidste uge var jeg tre dage i dejlige Jylland sammen med gemalen. Det er efterhånden blevet en vane, at vi skal opleve/genopleve en ny egn af Danmark i løbet af sommerferien, og det er jo ikke så ringe endda 🙂 Den første dag var …
I går susede gemalen og jeg til Aarhus sammen med svigerforældrene. Planen var at besøge ARoS og Den Gamle By (som vi sidst besøgte for seks år siden), men undervejs skulle vi selvfølgelig også have lidt frokost, og her havde vi booket bord på Nordisk Spisehus. Aarhus har mange gode spisesteder, men Nordisk Spisehus havde jeg læst flere positive anmeldelser af og syntes, det lød som et rigtig spændende sted.
Frokostkortet på Nordisk Spisehus består af syv forskellige retter, som koster 79 kr stykket. Tjeneren anbefalede, at man tog tre retter, men var man ikke så sulten, kunne man også nøjes med to. På det tidspunkt var det seks timer siden, vi havde spist morgenmad, så vi mente, at vi godt kunne spise tre retter, og det var heller ikke et problem.
Der var friskbagt brød (smurt med andefedt og drysset med peber) og smør til de første retter, og vi delte en flaske Riesling 2011 til maden.
Min første ret var restaurantens fortolkning af fish ‘n’ chips. Her var det torsk, der var vendt i pankorasp inden stegningen, og det blev serveret sammen med en kompakt tartarsauce, en broken gel på agurk samt en sød appelsincreme. Retten blev serveret sammen med en lille sprayflaske, der indeholdt estragoneddike, som man startede med at sprøjte på maden og var med til at give noget syrlighed i forhold til den friturestegte fisk.
Jeg var ikke så vild med tartarsaucen – den var for kompakt til mig, og jeg savnede en lidt mere cremet konsistens. Til gengæld var agurke-geleen tilpas frisk til at give fisken et godt modspil. Appelsincremen var et ret interessant og modigt valg. Den smagte virkelig godt, men jeg kunne ikke helt finde ud af, om jeg syntes, den passede til retten… og jeg hælder nok mest til, at den stak lidt for meget ud i forhold til de andre elementer.
Anden ret var denne smukke, smukke anretning – en oksetartar med syltede tomater, tomatmayonnaise, frisk salat, tomatpulver og tynde, puffede flæskesvær. Denne ret havde masser af fedme, og selvom den friske salat og de sprøde svær gjorde deres til at trække i modsatte retning, så syntes jeg desværre, at der var lige lovlig meget mayonnaise i. Det var synd, for det var ellers en velkomponeret ret, men den var lidt for fed og tung til min smag (havde mayonnaisemængden været det halve, havde retten været spot on).
Det søde punktum blev selvfølgelig en rabarberdessert og tilmed en virkelig lækker en af slagsen. Her var råsyltede og syltede rabarber blandet sammen med sprøde kiksestykker og to slags karamel (karamelskum og karamelcreme tror jeg) og serveret sammen med mascarponeis på et leje af frossen hvid chokolade. Det var en ret, der både var en fryd for øjet og for ganen – en fin balance mellem det søde, det sprøde og det let syrlige.
Servicen var fin og tilpas opmærksom. Jeg undrede mig dog lidt over indretningen i restauranten. Den var temmelig tilbagelænet og casual (som moden også foreskriver pt.), men der var store reklamer for udenlandske Michelin-stjernede restauranter flere steder i Nordisk Spisehus. Det skyldtes først og fremmest, at flere af restaurantens retter på aftenmenuen kommer fra de førnævnte Michelin-restauranter, men jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor disse restaurantnavne er blæst op på store skilte flere steder i restauranten. Det giver noget signalforvirring – hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at jeg netop sad på en af de restauranter, siden deres navne stod med store bogstaver flere steder i Nordisk Spisehus – og det er jo synd. Det fik mig som gæst til at tro, at restauranten ikke er stolt over, hvad de selv står for, og det tror jeg bestemt ikke er tilfældet – men det er det indtryk, jeg fik af alle de skilte.
Vi havde en fin spiseoplevelse på Nordisk Spisehus til en ganske rimelig pris. Der var et par ting, der ikke sad 100% i skabet, men der var også flere gode detaljer, og jeg ender derfor på 4 stjerner med en lille pil op.
Efter en hel dag på MAD smuttede jeg på Memphis Roadhouse sammen med de andre madbloggere. Memphis Roadhouse har fået et ret godt og næsten kultagtig ry blandt flere madbloggere, da stedet serverer solide klassikere fra det amerikanske steakhouse-køkken. Jeg er ikke så vild med …
