Restaurant Jade har længe stået på min liste over restauranter, jeg gerne vil besøge, så da en ven og jeg skulle mødes, foreslog jeg denne restaurant.

Restaurantens fusionskøkken serverer et udvalg af asiatiske retter, og man kan vælge mellem en syv retters menu til 575 kr eller vælge blandt a la carte kortet. Vi snuppede menuen, hvor alle retter undtagen desserten blev serveret på deletallerkner.

Jeg så, at Restaurant Jade havde kombucha på drikkekortet, og det kunne jeg ikke stå for. Jeg fik en ret lækker udgave med citrus og ingefær, som jeg godt kunne blive forfalden til.

Nu fik vi de første tre retter på bordet. En skål med dampede grønne bønner med ristet hvidløg, frisk koriander samt nam jim sauce viste sig at være en virkelig dejlig overraskelse. Bønnerne var ikke helt møre men havde stadig et frisk bid og smagte simpelthen så skønt.

Der var en skål med råmarineret og letrøget laks med tang, ingefær, avokado og wasabi. Laksen var mør og lækker og havde kun et hint af røg.

Og så var der karaage chicken med hvidløg, ingefær, sprød boondi og kewpie mayo. Virkelig sprøde, krydrede kyllingebidder, der heldigvis var tilpas saftige.

Der var en kort pause, hvor jeg tænkte, at det var det helt rigtige tidspunkt at få en drink. Jeg valgte en Lotus Flower med tequila, mezcal, lime og gul habanero. Læg mærke til isterningen i drinken. Jeg havde – ud fra beskrivelsen – forventet en noget stærkere og kraftigere drink, men den var overraskende mild. Det ærgrede mig noget, for jeg havde set frem til en drink med masser af smag. Den store isterning kom også til at virke for voldsom. Ikke kun fordi der så ikke var megen drink men også fordi den type ofte bruges til ret alkoholtunge drinks.

Det var nu tid til en ret velvoksen bao fyldt med friteret og glaceret kylling koreansk bbq-sauce, asiatisk coleslaw og syltede grøntsager. Min baobolle var desværre flækket på midten, så det blev en ret snasket spiseoplevelse, men fyldet fejlede bestemt ikke noget. Det ville dog ikke have gjort noget, hvis den havde været en anelse mindre.

Vi fik også en skål grillede edemamebønner med salt, olie og limesaft. Ret ligetil og fint supplement til den snaskede bao.

Nu var vi nået til aftenens hovedret, der blev serveret sammen med kogte ris. Vi fik en skål Bangkok butter chicken med røget smør, kokoscreme, ristede kokosflager og tørrede chilier. Det var en spændende fortolkning af den klassiske butter chicken men krydret noget anderledes (og med kraftigere smag), og den faldt jeg pladask for! Jeg var rimelig mæt på dette tidspunkt men måtte liiiige tage lidt mere. Den var aldeles fantastisk.

Menuen sluttede af med en dessert, der bestod af matcha softice med friske mynteblade samt jordbær i bunden. Nu er jeg ikke særlig stor fan af matcha, men smagen var heldigvis afdæmpet og blev fuldstændig overskygget af den virkelig lækre konsistens. De friske mynteblade og de letsyrlige jordbær klædte desserten ganske godt.

Vi fik ganske glimrende betjening hos Restaurant Jade af en række søde tjenere, og det var sjovt at kigge rundt i lokalet og se hvor forskellige folk, der besøgte restuaranten denne aften. Der var både plads til små studentersammenkomster, fødselsdage og intime middage.

Maden var virkelig lækker. Menuen var måske lidt stor til min appetit, men jeg kan sagtens forestille mig at komme igen og så vælge lidt færre retter. Min eneste gastronomiske anke var cocktailen, der var lidt vag (ud fra beskrivelsen) og lidt lille.

Jeg ender derfor på fem stjerner med pil op og en fiks idé om at tage gemalen med til Restaurant Jade en anden god gang.

Vi spiste hos Restaurant Juma for nogle uger siden – pudsigt nok få dage efter, at Politiken havde anmeldt stedet. Juma har ellers stået på min inspirationsliste i lang tid, men nu var der endelig en anledning til, at vi kunne prøve stedet.

Den indiske restaurant ligger på Nørrebro i København og fremhæver selv, at de serverer en moderne version af indiske retter. De har blandt andet Thali (et stort fad med en masse små skåle med blandt andet chutneys og syltede grøntsager), som muligvis har været et obligatorisk valg tidligere, når man spiste der. Sådan lød det i hvert fald på nogle af restaurantanmeldelserne, som jeg læste inden. Men det var helt valgfrit, da vi var der. Vi syntes dog, at det lød som en glimrende mulighed for at prøve lidt forskelligt, så det snuppede vi.

Vi skulle også have lidt at drikke til maden, og jeg kunne slet ikke stå for de funky cocktails, de havde på menuen. Og det var temmelig svært at vælge, for de lød virkelig spændende. Jeg endte dog med et relativt konservativt valg, nemlig en boozy mango lassi på mangojuice, mørk rom, lassimælk (?) og kardemomme. Gemalen tog en Parvati, der indeholdt gin lavet på citrongræs og hibiscusblomster, Vermouth, kondenseret mælk, citron og rosenvand. Vi var begge godt tilfreds med vores valg.

Her ses fadet med de mange slags tilbehør – forskellige udgaver af chutneys, syltede grøntsager, kogte ris samt en simpel salat på radicchio og granatæblekerner.

Der var også saftige naanbrød til.

Man kan supplere fadet med andre retter, og det havde vi gjort, da vi ikke helt kunne lure, om fadet i sig selv var nok (det er det dog, hvis man ikke har en stor appetit).

Vi delte to grillede lammespyd …

… samt denne portion pakora på blomkål.

Det var en ganske hyggelig spiseoplevelse, hvor vi prøvede at kombinere de forskellige småretter på kryds og tværs. Jeg var ret vild med flere af de syltede grøntsager, mens blomkålspakora var lidt tamme. Deres version af naanbrød mindede mere om tykke pandekager end om traditionelle naanbrød (som jeg foretrækker), og der måtte gerne have været mindst en chutney, der var stærk. Alt i alt udmærket uden dog rigtig at skille sig ud.

Servicen var rigtig fin med søde og rolige tjenere, og selvom Juma er en stor restaurant, så var støjniveauet ikke voldsomt, og det føltes ikke proppet.

Jeg ender på fire stjerner til Juma. Pris og kvalitet passer sammen, men kulinarisk er det ikke den store oplevelse. Jeg kunne dog godt finde på at kigge forbi igen for at prøve flere af deres cocktails, og så er det også et sted, hvor det er let at kigge forbi til (relativ) hurtig aftensmad med en flok venner.

I sidste måned var jeg på Restaurant Abigail i København sammen med gemalen, da vi havde købt et par rabatkuponer tidligere på året til restauranten. Restaurant Abigail serverer en tastingmenu (enten med kød/fisk/skaldyr eller i ren grøntsagsversion), der ellers plejer at koste 950 kr, men som vi fik 35-40% billigere. Jeg er ellers næsten gået bort fra at bruge kuponsider til restaurantbesøg, men jeg er ikke sikker på, at jeg ellers ville have besøgt Restaurant Abigail, da vi mest spiser ude på hverdagsaftener, og det syens jeg personligt, at kuvertprisen er for dyr til.

Vi lagde ud med tre hapsere, der bestod af kartoffel med rygeost og ørredrogn, taskekrabbe med yuzu og hibiscus samt tomater med hvidløg, oliven, anis og peber. Alle fine små serveringer, der var fint afstemt men ikke bød på de store overraskelser (og det behøver hapsere ikke at gøre, men det er dog det sted i menuen, hvor det er mest oplagt at være ekstra kreativ).

Den første ret bestod af ultratynde skiver af tun …

… som man smurte med en lille pensel fra paletten af saucer. Udvalget bestod af sesamsauce, ingefærsauce samt hoisinsauce, og så kunne man drysse bonitoflager over. En meget sjov gimmick men også noget lettere at styre hvor stærk og krydret, man ønskede serveringen.

Det er blevet in at servere brødet som en selvstændig ret gennem de seneste år, og selvom jeg på den ene side synes, at det er en uvane, så forstår jeg det egentlig godt. Mange restauranter serverer efterhånden kuvertbrød, der er så gennemtænkt og velsmagende, at det godt kan bære at have sit eget punkt på menuen, og dette surdejsbrød på ølandshvede og manitoba fortjente det bestemt også. Der kom økologisk smør samt pisket smør med knust stegt kyllingeskind til.  

Den næste ret fik jeg ikke skrevet ned, så jeg er lidt tvivl om, hvad appelsinen var kombineret med. Det var dog en meget delikat ret, hvor frugten ikke tog over men blot gav en mild sødme.

Den følgende ret havde næsten samme farvesammensætning men et noget andet indhold. Her lå et stykke helleflynder sammen med et stykke fennikel i en sauce lavet på blandt andet yuzu-kosho og shio-koji – to ingredienser jeg ikke selv har prøvet at arbejde med og kun er stødt på en eller to gange før. Igen-igen en fint afstemt ret, hvor den meget milde fisk ikke ‘druknede’ i smag fra saucen men stadig kunne fornemmes, når man kombinerede elementerne.

Nu gik vi fra de helt store skåle og til de små. Den næste servering bestod nemlig af små stykker blæksprutte i en muslingesauce med blandt andet miso og koriander. Jeg er stødt på denne type ret (fisk eller skaldyr i muslingesauce/skaldyrsskum) flere gange de senere år, og jeg synes, at det er en meget fin måde at lave en simpel og elegant fiske-/skaldyrsservering, som er let at anrette.

Hovedretten var en lille men fyldig servering lavet på braisserede oksekæber med karamelliserede løg og fermenterede bær og marv. En god og kraftig servering, hvor portionsstørrelsen passede fint, da det var en ganske mættende ret.

Vi havde bestilt osteservering som tillægsret og skulle egentlig have haft den på dette tidspunkt – men der var lidt kaos i køkkenet denne aften, så de havde ganske enkelt glemt os! Vi fik derfor den første af de to desserter nu, og det var en ret funky kombination af tonkabønne-is med miso, fåremælks-yoghurt og brombær, der var dekoreret med havesyre. Ikke en voldsom sød dessert (hvilket passer mig fint), men nu har jeg flere gange prøvet at få desserter med tonkabønne, og jeg synes bestemt, at det er en spændende ingrediens til desserter, når man som jeg ikke ønsker hvinende søde serveringer.  

Tjeneren kom nu med osten – en Brillat Savarin med trøffel – der blev serveret med kvædekompot og små stykker knækbrød. Det er ikke en ost, jeg normalt støder på, så det var hyggeligt at kunne snacke lidt ost (selvom jeg mæthedsmæssigt ikke behøvede det. Men hey, jeg elsker ost!).

Aftenens anden dessert – og den sidste servering i det hele taget – var også en utraditionel servering bestående af pistacieis med med olivenolie, knuste pistacienødder samt kaviar. Det salte element gik fint sammen med nødderne og den fyldig is, og den satte samtidig et ganske fint punktum for en dejlig menu.

Vi nød et par gode glas vin til maden (du kan dog købe en vinglasmenu på fire glas til 450 kr eller en på seks glas til 650 kr), og så måtte jeg også prøve deres hjemmelavede kombucha. Til min egen store overraskelse kunne jeg dog ikke lide den. Jeg syntes desværre, at den var ret skarp i smagen og nippede kun ganske lidt til den. Det var først dagen efter, at jeg kom til at tænke på, at den måske var blevet dårlig, men det fik jeg desværre ikke restauranten til at tjekke. Måske skulle den bare smage markant anderledes end de kombuchaer, jeg ellers har prøvet gennem tiden.

Som tidligere nævnt var der lidt logistik-problemer den aften. Vi havde en ret charmerende tjener, som gjorde sit bedste for at skabe en god stemning og ikke mindst følge op de par gange, hvor der var lidt slinger i valsen.

Maden hos Restaurant Abigail er vellavet og viser en bred palette af råvarer. Der var måske ikke så meget spræl i anretning og sammensætning, men det gjorde ikke noget, når nu maden var gennemtænkt og smagte godt.

Man får mange retter hos Restaurant Abigail, men jeg synes dog også, at prisen er i den høje ende, selv ud fra de stigende restaurantpriser de senere år. Skal det afspejle sig i vurderingen (i forhold til restaurantens normalpris på menuen), så ender jeg på fire stjerner.