For et par uger siden lokkede jeg gemalen med på Gaarden & Gaden – en prisvenlig restaurant på Nørrebro, hvor vi har spist før. Den første gang var ikke en særlig mindeværdig oplevelse, men jeg syntes, at vi skulle give stedet en chance mere.

Gaarden & Gaden har både a la carte samt en menu på seks retter til 395 kr. Og den snuppede vi, for så kunne vi prøve lidt forskelligt – samt et glas vin til, som passede ganske fint til maden.

Vi fik først tre deletallerkner. En med to skiver brød – og jeg synes stadig, det er noget pjat, når restauranter registrerer brød som en af retterne i en menu (medmindre der virkelig er gjort noget helt særligt ud af brødet).

Den anden tallerken var med croquetter fyldt med kål og bergamotte. Altså, det var jo nærmest en sund friture-ret … og kålen gav et lille frisk løft til fede panering.

Den tredje tallerken var en kold servering med blæksprutte, kartofler, hvidløg og koriander. Det fungerede fint sammen – en ret mild ret – men jeg kan nu allerbedst lide, når blæksprutte er varm ved servering.

Der var en lille pause, inden der kom to deleretter mere på bordet. Her er danske jordskokker tilberedt på tre forskellige måder kombineret med kaffeolie og boghvede. Jeg elsker jordskokker, og de meget sprøde og lidt tørre jordskokker fungerede godt sammen med jordskokkepureen og de øvrige elementer.

Den saltbagte knoldselleri blev serveret med XO-sauce og figner. En ganske glimrende vinterret, hvor den milde rodfrugt havde fået lidt ekstra smag.

Nu var det slut med deleretterne, for aftenens sidste ret bestod af en tallerken med risotto, blåmuslinger og masser af parmesan. Der var skruet godt op for smagen i denne ret – ikke mindst på grund af den gavmilde mængde ost – så blåmuslingerne virkede en smule overflødige, da man ikke kunne smage dem. Men ellers en rigtig mættende vinterret.

Der var ikke dessert inkluderet i menuen, men det kan man tilkøbe. Vi sprang dog over, da vi var rigeligt mætte på dette tidspunkt.

Selve indretningen af restauranten er meget simpel – og så mangler der en ordentlig udsugning i køkkenet. Da vi trådte ind, var luften tyk af friture-os, og det var ikke den bedste måde at blive budt velkommen på.

Betjeningen var til gengæld noget helt særligt. Vi havde en tjener med personlighed, og hans til tider pudsige kommentarer gjorde faktisk oplevelsen både bedre og sjovere. Det er i hvert fald en af de ting, vi bedst vil huske fra restaurantbesøget.

Jeg ender på fire stjerner til Gaarden og Gaden. Maden er ganske fin til prisen, men det ville klart hjælpe på oplevelsen, hvis var styr på udsugningen. 

Vi var i godt selskab, da vi spiste på Restaurant Lamar i København i sidste måned. Det er ingen hemmelighed, at vi har en del madglade venner, som vi gerne spiser ude med, og dette vennepar var nok med til at skabe den ’trend’ for mange år siden.

Lamar har en menu med otte serveringer for 385 kr, og det lød alt for fristende, så det tog vi selvfølgelig. Retterne bliver serveret som deleretter på fade og i skåle, som man selv fordeler. Det betyder også, at man ikke nødvendigvis får så meget af hver servering, men til gengæld får man smagt en del spændende ting i løbet af aftenen.  

Der blev sat saftigt foccacia med pisket smør på bordet …

… samt flere andre retter på samme tid. Her er en tallerken med stykker af saltet kulmule, der var kombineret med saftig mango og frisk koriander. Det var en spændende og dejlig servering, hvor fisken heldigvis ikke blev overdøvet af den søde mango og den letparfumerede koriander.

Smuk anretning med oksetatar, der var kombineret med en comté-creme og dækket af skiver af grønne tomater. Det er ikke en kombination, jeg er stødt på, men jeg kunne godt lide det friske løft, som de grønne tomater gav til tomaterne.

Vi begyndte at fornemme, at køkkenet hos Lamar godt kan lide retter med masser af creme eller sauce. Den næste servering bestod nemlig af knivmuslinger, der lå på en bund af ajo blanco og var pyntet med frisk agurk og en sauce, jeg desværre ikke fik navnet på. Virkelig dejlig ret – rigtig comfort food.  

Den næste servering var også i sauce, men her må du undvære billedet, da det blev lige lovlig rystet. Her lå de grillede broccolini naturligvis på en pænt syndig sataysauce og med thaibasilikum som pynt. Jeg tror aldrig, jeg har fået en ret med sataysauce, der har været dårlig – peanutsauce er bare lækkert – og denne ret var ingen undtagelse. Det er meget let at spise grøntsager, når man kan kombinere med en lækker sauce.

Retten blev serveret med en anden ret, hvor præsentationen gik lidt stærkt på det tidspunkt. Jeg fik derfor ikke helt fat i sammensætningen af retten, men mener, at det var noget med havtaskekæber og asiatisk sauce. Det var under alle omstændigheder igen-igen en lækker, cremet ret.  

Den næste servering indeholdt meget saftige stykker grillet svinenakke kombineret med søde majs, en velafstemt nduja samt stegesky. En rigtig solid efterårs-/vinterret, som mættede godt.  

Den første dessert (!) bestod af brombærsorbet toppet med brombær og ristede hasselnødder. Her var det lidt svært at dele, for man havde virkelig lyst til at tage for sig, selvom mætheden begyndte at indfinde sig. En rigtig skøn og indbydende efterårsdessert.

Aftenens sidste ret var portionsanrettet. Her fik vi en servering med chokoladecremeaux omkranset af olivenolie og toppet med vaniljeis. En simpel og dejlig dessert, som fik en smule kant af olivenolien, men ellers var ret afdæmpet i forhold til de øvrige retter i menuen.

Det var virkelig dejlig mad på menuen hos Lamar, og løsningen med at tage otte retter, som køkkenet sammensætter, er en rigtig god deal – især hvis man godt kan lide at smage flere forskellige retter og ikke er bange for at dele. Maden bliver dog serveret usædvanligt hurtigt, og støjniveauet er ret højt i restauranten, så det er svært at høre, hvad tjenerne siger. Det betyder også, at du skal være til hektisk bistrostemning, hvis du vil spise på Lamar. Det er ikke lige stedet til en stille venneaften eller genert middagsdate.

Jeg savnede lidt mere ro – både støjmæssigt og i serveringstempoet – men maden var der intet at udsætte på.

Jeg ender derfor med fem stjerner til Restaurant Lamar.  

For ikke så længe siden havde jeg en aftale med et par tidligere kolleger, hvor vi valgte at spise på Restaurant Mangia på Vesterbro i København. Det er ikke bare en italiensk restaurant men en restaurant med fokus på pasta, så der skulle være god mulighed for at blive mæt!

Man kan få en menu med fire retter til 550 kr, men vi gættede på, at det nok var lidt for meget til os, så vi gik i stedet på jagt i a la carte kortet. Her fandt jeg en antipasti samt en pastaret. Nu var det samtidig en af de sidste sommerdage i september (… jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har nået at sige det i den måned), så jeg besluttede mig for at nyde en negroni til maden. Det er en ret spiritustung og bitter italiensk drink, som jeg forbinder med sommer, så det var nok ‘sidste chance’ i år.

Der kom lidt kuvertbrød og olivenolie på bordet. Brødet i sig selv var ikke specielt interessant, men det passede fint sammen med min forret.

Og den kommer her – håndskåret tatar af oksekød med hasselnødder og en creme lavet på æggeblomme. Tataren var i relativt store stykker men havde en meget fin konsistens, og kombinationen med den fede creme og de sprøde nødder fungerede godt.

Jeg var lidt spændt på, hvor store pastaretterne ville være på Restaurant Mangia, for jeg er ikke vant til at spise store mængder hurtige kulhydrater. Men – det var en overraskende lille portion – nærmest halv størrelse af, hvad jeg typisk har prøvet på andre italienske restauranter. Min ret bestod af håndlavet pasta med blæksprutte, muslinger og dadeltomater. Og især blæksprutte mætter en del. Pastaen havde naturligvis den helt rigtige fasthed og smagte fremragende, og det var i det hele taget en ret vellykket pastaret.

Jeg sluttede af med en kop cappuccino (ja, jeg ved godt, at det gør man ikke i Italien, men nu var vi altså på Vesterbro). Og – lidt overmodig måske – tænkte jeg, at jeg gerne ville prøve restaurantens tiramisu, for den portion var næppe særlig stor.

Jeg tog fejl.

Det var tværtimod en ret stor portion, der primært bestod af creme. Det smagte glimrende, men det blev desværre også for tungt og ensformigt, når portionen var så stor, og cremen fyldte så meget. Der manglede klart et mere knasende og/eller bittert modspil i desserten. Jeg endte med at levne halvdelen – den portion kunne jeg ikke komme igennem.

Der var venlige og smilende tjenere, der gerne fortalte om de enkelte retter, og stemningen var ganske hyggelig hos Restaurant Mangia.

Jeg var som sagt ganske tilfreds med tataren, og pastaretten var fremragende (points for ikke at lave en alt for stor portion, som jeg ofte synes, at italienske restauranter gør). Til gengæld var desserten for stor, og cremen fyldte for meget i forhold til de andre elementer i serveringen.

Jeg ender derfor på fire stjerner til Restaurant Mangia.