Restaurant Brdr. Price

Tidligere på ugen spiste jeg på Restaurant Brdr. Price tæt på Nørreport sammen med gemalen samt et par af vores venner. Restauranten har længe – som i meget længe – stået på min liste over restauranter, jeg gerne vil besøge, og nu fandt vi endelig en god anledning til det.

Spisestedet er delt op i to rum. I den forreste del er caféen, hvor der er en mere afslappet og uformel stemning, ligesom spisekortet er lidt mere bistro-agtigt. I den bagerste del, hvor vi sad, er selve restauranten med lysekroner og pænt opdækkede borde. Vi undrede os lidt over, hvordan der kunne være så højt til loftet, men det lader til, at rummet tidligere har været gymnastiksal! I dag er det til gengæld hyggeligt indrettet med masser af billeder på væggene.

Jeg har hørt fra flere, at portionerne kan være ret store på Restaurant Brdr. Price, og da brødrene også er kendt for at lave ret solid mad, havde jeg sørget for at spise let i løbet af dagen. Da jeg studerede spisekortet, blev jeg alligevel enig med mig selv om, at jeg nok måtte være lidt forsigtig, så jeg satsede på at holde mig til en forret og en hovedret.

Vi bestilte en portion hjemmelavede flæskesvær til deling. Det viste sig da også at være en temmelig stor portion – på ovenstående billede er der allerede taget fra fadet – men til gengæld var det en noget tam oplevelse. Flæskesværene skulle have været krydret med en blanding af laurbærblade, nelliker og salt, men det havde køkkenet tilsyneladende glemt. Jeg har i hvert fald aldrig prøvet at få flæskesvær, der i den grad manglede salt! Men sprøde var de.

Vi fik også serveret kuvertbrød – et lille formbrød, som vi selv skar i skiver – og her blev jeg altså lidt skuffet, for brødet blev serveret sammen med verdens mindste portion smør! Jeg mener – Brdr. Price er om nogen kendt for deres lidenskabelige forhold til smør, og jeg mindes ikke, at jeg før har fået så lille en portion smør serveret sammen med kuvertbrødet! Mystisk.

Til forret havde jeg valgt en krabbesalat. Jeg var ellers fristet af en salat med and, men jeg blev enig med mig selv om, at det ville blive for tungt. Krabbekødet var rørt med strandkrabbemayonnaise, dild og citron, og så blev krabbesalaten serveret med blandede salatblade og croutoner. Der var fuld fart på skaldyrssmagen, hvilket var en positiv overraskelse, da krabbesalat let kan blive for mild og drukne i mayonnaise. Men her var smagen intens og spændende – og lige på nippet til at blive for voldsom, men jeg syntes, det gik.

Aftenens højdepunkt – for mig – var dog den farserede julekalkun. Da jeg så den på menukortet, var der ingen tvivl om, at det skulle jeg have, for det er ikke hver dag, man lige får mulighed for at få julekalkun (og skal man lave en hel kalkun selv, ligesom jeg gjorde, da jeg lavede Thanksgiving Dinner, så er der mad til 10-12 mennesker!). Som jeg havde gættet mig til, fik jeg serveret en yderst gavmild portion af en skøn og supermør kalkun, der var kombineret med krydret fars, en dejlig kalkunsauce og tændstikkartofler.

Som tilbehør blev der – selvfølgelig – serveret tranebærkompot og æble-peberrodscreme og en lille portion af de mest velkogte kartofler, jeg nogensinde har fået på en restaurant.

Og levede kalkunen så op til forventningerne? I den grad! Den var smagfuld, saftig og smeltede nærmest på tungen. Portionen var lige lovlig voldsom, men det smagte simpelthen så godt, så jeg prøvede på at spise op. Her var jeg virkelig glad for, at jeg havde undladt at bestille dessert, for jeg ville hellere bruge al min appetit på julekalkunen.

… meeen… jeg fik nu en enkel skefuld dessert, for gemalen havde bestilt risalamande som afslutning, og her fik jeg lov til at smage en mundfuld. En ret interessant udgave, som var drysset med ristede mandler (hvilket gav en dejlig tydelig mandelsmag) og kombineret med en rimelig krydret kirsebærsauce. Gemalen var ret tilfreds med den.

Vores besøg på restaurant Brdr. Price var præget af en noget skuffende start med anonyme flæskesvær og manglende smør, men sluttede for mit vedkommende med et brag af en hovedret. Vi var alle fascinerede af lokalerne og den spændende og ret gennemførte indretning, mens servicen var noget på det jævne. For eksempel blev retterne ikke præsenteret men blot sat foran den enkelte, inden tjeneren forsvandt igen, og det tog også noget tid, før vi fik fat i en tjener, da vi gerne ville betale.

Restaurant Brdr. Price var ikke helt så interessant, som jeg havde håbet på. Spisekortet indeholder mange af de samme retter, du kan finde på andre restauranter i byen, men deres julekalkun er virkelig værd at gå efter. Samlet set ender jeg på fire stjerner, for selvom hovedretten var fantastisk, så var der flere ting, der trak ned.

Se også:

Gaarden & Gaden MASH The Midwestern Diner Restaurant LaLaLa Cofoco Restaurant Fishmarket Restaurant Levi Restaurant Grønnegade