Restaurant Grønnegade

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseI sidste uge lokkede jeg gemalen med på Restaurant Grønnegade, hvor de fristede med en menu med fem små retter. Restauranten ligger i kælderetagen og virker ikke specielt prangende udefra, men vi fik en meget høflig og venlig velkomst, og servicen var generelt god og professionel – ikke for anmassende og med et smil på læben.

Vi valgte at dele en vinmenu, men jeg fik desværre ikke noteret navnene på de vine, vi smagte på Restaurant Grønnegade, så den del kan jeg ikke kommentere så meget på – andet end at vi generelt var ganske godt tilfredse med kombinationen af vine til de enkelte retter.

Som appetizer fik vi ovenstående servering – en ret med jordskokker i forskellige stadier. Mild og med den svage sødme, som kendetegner jordskokker, og så med lidt sprødhed fra de friterede skiver.

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen første forret på Restaurant Grønnegade var denne smukke servering med rimmet ørred, stenbiderrogn, små agurketern, avokado og skalotteløg. Der var en god fedme fra den smagfulde fisk, der gik fint i spænd med de friske agurke- og løgstykker. Elegant og velsmagende forret, som har den friskhed, en forårsforret bør have.

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNæste forret var denne muslingesuppe med kammuslinger, hvide asparges, rejer og romanesco. En lækker lille portion, hvor jeg igen satte pris på lidt at bide i, så smagsoplevelsen ikke druknede i suppens sødme. Dejligt at se, at restauranten brugte hvide asparges og dermed også fik sneget lidt forår ind i denne ret. Retten var ikke så tung og fyldig som den, vi fik hos Restaurant ET, men det var heller ikke meningen, og den passede fint til en forårsaften.

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen tredje og sidste forret var denne servering med foie gras de canard terrine, kaninrillette og rabarberkompot. Nu er jeg absolut ikke foie gras-fan – både på grund af produktionsmetoden og på grund af smagen – men dette var en af de bedre udgaver, jeg har smagt, og så var det også rart, at portionen var så lille. Foie gras bliver for mit vedkommende hurtigt en meget sød og vammel spise, men her var den lettere syrlige rabarberkompot helt perfekt til at holde den fede foie gras i skak. Kaninriletten var et meget spændende indslag, som jeg får lyst til at eksperimentere med ved lejlighed. En rilette med fin smag af kanin uden at være så fed som den klassiske anderilette. Jeg undrede mig lidt over, at den var sat sammen med foie gras, for de to kunne let ødelægge hinanden smagsmæssigt, men det gjorde de nu ikke i dette tilfælde.

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseHovedretten var denne braiserede kalvekæbe, der blev serveret sammen med rosastegt kalv, morkler, morkelsauce, majroer og et ramsløgsblad. Billedet yder desværre ikke retten retfærdighed, da belysningen i lokalet var forholdsvis dunkel. Kødet kunne skæres over med en lillefinger og smeltede nærmest på tungen, og morkelsaucen kælede for smagsløgene. En hovedret man kun kan elske.

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu skulle vi egentlig have dessert, men køkkenet var i legehumør og havde kreeret denne lille pannacotta med hyldeblomstgranité, som blev serveret inden desserten. Desværre kølede granitéen den underliggende pannacotta så meget ned, at konsistensen blev lidt for stiv og klodset. Smagsmæssigt var den udmærket uden dog at være prangende, men konsistensen var jeg ikke glad for.

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSidste ret var denne servering bestående af is i midten lagt på et leje af lakridspulver. Der var små klatter af lemoncurd, et par mikro-citronkager samt lakridsskum. Sådan en servering kan i mine øjne nærmest ikke gå galt – der er jo både citron OG lakrids i! – og den smagte da også skønt. Citronen og lakridsen holdt de søde indslag i skak, og de små jernurtsblade var også det friske indslag, som var med til at fuldende helheden.

Det var en meget hyggelig spiseoplevelse på Restaurant Grønnegade, hvor vi endte med at bruge et sted mellem 2½ og 3 timer i restauranten. Det er ret usædvanligt på en hverdagsaften, men vi følte ikke på noget tidspunkt, at vi måtte vente for længe. Serveringerne var ikke særlig store, men der var masser af smagsnuancer, som ganen kunne gå på opdagelse i, og vi følte os på ingen måde sultne, da vi gik derfra.

Der var meget få kritikpunkter – først og fremmest den lille præ-dessert – så vi ender på fem stjerner for oplevelsen på Restaurant Grønnegade.

5 thoughts on “Restaurant Grønnegade

  1. Det ser forrygende lækkert ud! Synet betyder meget for madoplevelsen, og her er det utroligt smukke anretninger. Jeg kan se, at restauranten på sin hjemmeside skriver, at de ikke kan have børn under 8 år som gæster. Det forstår jeg godt, når man ser det høje niveau, som ikke ville harmonere med urolige børn.

    • Det havde jeg ikke set, men det synes jeg er meget fornuftigt. Der var ikke særlig megen plads i restauranten, og maden var nok heller ikke noget, som de fleste børn ville forvente på en restaurant.

  2. Ser godt nok lækkert ud 🙂 Ville ønske min kæreste gad spise sådan nogle steder så jeg også kunne opleve at få mine smagsløg forkælet 🙂

  3. Pingback: 2012 i madoplevelser | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *