Recent Posts

Sagogrød og fuldkornsboller med græskarkerner

Sagogrød og fuldkornsboller med græskarkerner

Jeg havde lidt travlt her til morgen, for jeg skulle både nå et grødeksperiment samt at bage frokostboller, som skulle med til rollespilshyggen. Jeg har mange gange set de små pakker med sagogryn i supermarkederne, og de ser jo meget kære ud, når de med …

Citron-pinjekernekage med lavendelflødeskum samt svensk mandeltærte

Citron-pinjekernekage med lavendelflødeskum samt svensk mandeltærte

I går var en travl dag, for udover to timers træning (som jeg heldigvis stort set ikke kan mærke i dag) fik jeg også bagt en citron-pinjekernekage samt en svensk mandeltærte, rullet trøfler samt blendet en peberfrugtscreme i anledning af svigermors fødselsdag. Der blev endda …

Fuldkornsboller med soltørrede tomater

Fuldkornsboller med soltørrede tomater

Ideen til disse fuldkornsboller opstod, da jeg i går opdagede, at vi havde en ost i køleskabet, som nærmede sig sidste salgsdato. Den måtte jeg jo sørge for blev brugt op, inden det var for sent. Desværre havde vi ikke lige noget i huset, jeg kunne putte osten på, så jeg smækkede en hurtig dej sammen til nogle solide fuldkornsboller – så var aftensmaden i dag også klaret, for så kunne vi blot lave et par sandwiches. Der kom også en med på madpakken, og resten af denne portion fuldkornsboller er nu endt i fryseren – tror vi får brugt dem i de næste uger, for der bliver ikke tid til så meget eksperimenterede mad der…

Fuldkornsboller med soltørrede tomater

9 store boller

4 dl varmt vand
4 dl yoghurt naturel
50 g gær
3 dl fuldkornshvedemel
2 dl hvedeklid
lidt salt
8 soltørrede tomater i olie
hvedemel for resten

4 dl varmt vand (ikke skoldende – bare lunere end håndvarmt) og 4 dl yoghurt naturel blandes. Gæren opløses i væden, og de to første meltyper samt salt røres i. Tomaterne skæres i små firkanter og blandes i dejen, og du rører hvedemel i, til dejen er smidig og glat. Stil dejen til hævning et lunt sted en time eller to, til den er hævet til dobbelt størrelse. Form boller af dejen og sæt dem på en bageplade, hvor de hæver i ca. 20 minutter. Pensl dine fuldkornsboller med vand og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Note: Disse fuldkornsboller er bløde, saftige og lækre – og så mætter de ret godt!

Rabarbergrød

Rabarbergrød

Noget af det, jeg har glædet mig mest til ved at vælge grød som månedens benspænd har været muligheden for at få rabarbergrød! Det fik jeg meget som barn, og jeg elskede det! Desværre har jeg stort set ikke fået det gennem de seneste ti …

Grød med rugflager og abrikoskompot, hindbærsmoothie, mangodressing

Grød med rugflager og abrikoskompot, hindbærsmoothie, mangodressing

Jeg er glad for, at jeg ikke havde ambitioner om at nå en masse i dag, for de mørkegrå skyer udenfor sugede godt nok al energi ud af dagen! Men vores planer omhandlede først og fremmest indendørs hygge, og så nåede jeg et par småting …

Æbletoddy med kanel, chili og whisky

Æbletoddy med kanel, chili og whisky

Min hals driller, så jeg mente, at det var en perfekt anledning til at afprøve en krydret æbletoddy, som jeg så i et blad for et par måneder siden. Jeg tror, at det var i et af efterårsnumrene af Boligliv. Opskriften herunder minder en del om den originale æbletoddy, men jeg twistede den en smule.

Æbletoddy med kanel, chili og whisky

1 stort glas

2½ dl æblejuice
2 hele kanelstænger
2 skiver frisk ingefær
2 tynde skiver æble
1 spsk blomsterhonning
et skvæt whisky
lidt chilipulver

Æblejuice og kanelstænger bringes op på kogepunktet og stilles så til side, så væsken kan stå og trække i ca. fem minutter – gerne med låg over, så det holder lidt på varmen. I et glas hælder du honning, ingefær og æbler, væsken hældes over og whiskyen tilsættes. Rør rundt i glasset med æbletoddy med en lang ske og drys lidt chilipulver på æblestykkerne, der flyder rundt i toppen af drikken.

Note: Denne æbletoddy er absolut anbefalelsesværdig! Den er lidt mildere, end jeg havde forestillet mig, men det kan du altid selv justere ved for eksempel at putte mere whisky og/eller chilipulver i. Vidste du i øvrigt, at man også kan lave appelsintoddy?

Speltgrød med granatæble

Speltgrød med granatæble

I dag ville jeg opfinde en ny grød og tilmed en solid én af slagsen, eftersom jeg ville putte hele speltkerner i. Det blev til denne speltgrød, der blev kombineret med kernerne fra et granatæble, og resultatet blev en velsmagende og ret mættende grød! Så …

Sådan laver du romkugler

Sådan laver du romkugler

Vil du gerne lave dine egne romkugler? Det er superlet – og hyggeligt – men det kræver én ting, der kan være svær at skaffe – nemlig kagerester! Hvor tit er det lige, at man har kage til overs? Her i huset bliver der altid …

Risengrød med kokosmælk og morgengrød med appelsinskal

Risengrød med kokosmælk og morgengrød med appelsinskal

Jeg er jo i gang med et grød-benspænd, og i den anledning er det jo oplagt at kigge på en af de mest populære grødretter herhjemme – nemlig risengrød! Jeg må med skam meddele, at jeg ikke bryder mig om risengrød. Folk kigger som regel underligt på mig, når jeg indrømmer det, for det er ikke helt almindeligt at sige nej tak til risengrød. Men jeg har aldrig kunnet lide det, og det kan godt irritere mig, for det er let og billig aftensmad, som har sådan et hyggeligt skær over sig. Forleden fandt jeg en opskrift på risengrød med kokosmælk på Alletiders Kogebog, og det var tilpas anderledes til, at jeg godt ville give risengrød endnu et forsøg. Her får du en opskrift på risengrød uden mælk, så her kan mælkeallergikere også være med.

Risengrød uden mælk – kokosmælk-version

3 personer

1 dåse kokosmælk
7 dl vand
170 g grødris
½ tsk fint salt

Kokosmælk og vand bringes i kog. Grødris tilsættes og koges ved lav varme i lidt over en halv time, til risene lige netop er møre. Sørg for at røre jævnligt. Smag grøden til med salt og servér den, sådan som du bedst kan lide risengrød (kanel/sukker/smør).

Note: Da jeg prøvesmagte på risene, var der lidt kokossmag over dem, men til selve måltidet var det stort set forsvundet. Til gengæld var der ikke den der lidt klæge, fede mælkesmag, som jeg ikke er så vild med ved risengrød. Denne risengrød uden mælk fungerede egentlig fint. Jeg spiste den med lidt mørk sirup samt kanel på.

Morgengrød med appelsinskal

Her til morgen ville jeg have grød, så jeg hældte havregryn i en skål samt to spsk tørrede appelskal. Derpå kom der en god sjat kogende vand i, så det mere end dækkede, og jeg satte en tallerken oven på skålen, så havregrynene kunne trække det varme vand til sig i fem minutter.

Grøden blev rørt med en lille bitte smule salt samt to spsk hvedklid og toppet med hakkede hasselnødder, lidt blomsterhonning, rosiner samt kanel. Mmm!

morgengrød, grød, havregryn, appelsiner, hasselnødder, rosiner, nødder, kanel
Karrykrydrede kyllingefrikadeller

Karrykrydrede kyllingefrikadeller

I går var jeg meget flittig i køkkenet, for udover grød fik jeg også bagt rugbrød samt stegt kylling og kyllingefrikadeller. Opskriften på rugbrødet må følge i morgen, hvor jeg også vil blogge om, hvad jeg brugte det stegte kyllingekød til, men de her kyllingefrikadeller …