Recent Posts

Sloppy Joe og blåbærmilkshake

Sloppy Joe og blåbærmilkshake

Jeg må indrømme, at jeg har undret mig over konceptet Sloppy Joe. Du laver en kødsauce og smækker i en burgerbolle. Slet ikke så handy som en almindelig burger. Men det skal ikke forhindre mig i at afprøve det alligevel, så det fik vi her …

Johnnycakes

Johnnycakes

Lørdag aften fik jeg også lavet en portion johnnycakes – endnu en ret, jeg ikke kendte til, før jeg fik min amerikanske kogebog. Jeg indrømmer gerne, at navnet var med til at gøre mig nysgerrig i første omgang, og så er det dejlig let at …

Pulled pork

Pulled pork

pulled pork, svinekød, nakkefilet, simremad, bbq, bbq-sauce, rørsukker, røget paprika, salvie, mørk sirupI går blev vores gæster selvfølgelig udsat for månedens benspænd, og siden jeg så afsnittet med brødrene Price, hvor de lavede pulled pork, har jeg vidst, at det ville jeg lave i denne måned! Jeg har så researchet lidt og fundet ud af, at det ikke nødvendigvis skal laves på en grill men også kan langtidssteges i ovnen, så det kastede jeg mig ud i – vores grill er nemlig ikke så fancy, at den kan indstilles og justeres, så det er let at holde en jævn temperatur over så lang tid.
pulled pork, svinekød, nakkefilet, simremad, bbq, bbq-sauce, rørsukker, røget paprika, salvie, mørk sirupPulled pork

nakkefilet

rub lavet af:
– BBQ sauce
– røget paprika
– rørsukker
– salt
– finthakket frisk salvie
– mørk sirup

Ingredienserne til rubben røres sammen – sørg for at lave rigeligt – og gnub nakkefileten ind to dage før, at du vil spise den. Pak den godt ind i fryseposer og læg den i køleskabet i et døgns tid. Pak den ud af plastikposerne og læg den i et fad med et par cm vand i, dæk det over og sæt det i ovnen ved 100 grader. Sæt også et andet fad i ovnen med vand i. Jeg gjorde således:

23.15 aftenen før – satte nakkefileten i ovnen (som beskrevet ovenfor).
07.45 tjekkede nakkefilet – på det tidspunkt havde den en kernetemperatur på 74 grader. Skru temperaturen op på 110 grader.
13.15 Skru op på 130 grader.
17.15 Skru op på 150 grader.
18.15 Kernetemperatur nåede 93 grader, og kødet var færdigt.

Derefter flås kødet fra hinanden med to gafler – det er så mørt, at det nærmest falder fra hinanden, hvis man kigger på det! Jeg har læst et par steder, at det tager omkring 21 timer, hvis man sætter ovnen på 110 grader og holder den temperatur hele vejen. Jeg satte dog temperaturen lavere fra start, da jeg var bange for, at det ville gå hurtigere, og så var det lettere at lade temperaturen stige lidt mere i løbet af dagen. Kødet fik også forlænget sin stegetid, da jeg fjernede stanniolen om morgenen og lod kødet stå flere timer i ovnen uden dække – og så steg temperaturen ikke.

Kødet dryppes med stegesaften og serveres i en bolle sammen med grøntsager til. Ofte spiser man en gang coleslaw til, men jeg lavede en rustik guacamole og serverede lidt andre grøntsager til. Behøver jeg at fortælle, at det smagte guddommeligt, og at det er den bedste måde at bruge en nakkefilet på?
pulled pork, svinekød, nakkefilet, simremad, bbq, bbq-sauce, rørsukker, røget paprika, salvie, mørk sirup

Marcipanis med rom

Marcipanis med rom

Sidste kapitel i ismageriet i denne omgang bliver denne marcipanis, som jeg lavede i forgårs. Nu har vi heller ikke behov for mere is i fryseren! Opskriften er inspireret af ismaskinen.dk – et oplagt sted at kigge efter isopskrifter, og jeg tilpassede den så til …

Lakridsis og ananas-basilikumis

Lakridsis og ananas-basilikumis

Vi har haft travlt i weekenden og vil også have det de næste uger, så det er begrænset hvor meget, jeg får kokkereret. Det skal dog ikke forhindre mig i at skrive om mad – for det første fordi der vil være en del restaurantbesøg …

Superbløde lakridskarameller

Superbløde lakridskarameller

Da jeg lavede sweet potato pie i fredags, havde jeg det meste af en dåse kondenseret mælk i overskud, og så ved jeg jo godt, hvad jeg skal gøre – lave karameller!!

Jeg havde set en opskrift på lakridskarameller hos Klidmoster, og med den freestylede jeg nogle bløde karameller. De blev lige lovlig bløde, så jeg kogte dem nok en anelse for kort tid, men smagen var aldeles fin! Jeg var især vild med den lidt mørkere smag, som farinen var med til at give karamellerne.

Lakridskarameller

ca. 310 g kondenseret mælk
100 g smør
50 g mørk farin
80 g rørsukker
1½ spsk lakridspulver

Smelt alt undtagen lakridspulver i en gryde ved svag varme. Tilsæt derefter lakridspulver og rør godt rundt. Skru op for varmen og hold godt øje med gryden – rør ofte i den – i 10-15 minutter. Hæld derefter karamelmassen i en lille bradepande, der er foret med bagepapir, og stil det i køleskab i mindst fire timer, inden du former det til kugler og triller i en blanding af flormelis og lakridspulver.

Bør opbevares i køleskab, da de ellers er ret bløde.

Note: Pas på – disse lakridskarameller er ret vanedannende! Heldigvis skal de opbevares i køleskab, så man ikke bare har dem stående på skrivebordet eller sofabordet og risikerer at spise af dem hele tiden.

Sweet potato pie med bananyoghurtis og små blåbærtærter

Sweet potato pie med bananyoghurtis og små blåbærtærter

Amerikanerne har mange spændende kager, og lige ærgrer jeg mig lillapink over, at jeg valgte denne måned til det amerikanske benspænd, for vi har virkelig mange aftaler, så jeg har ikke særlig mange muligheder for at få prøvet kageopskrifter af de næste uger. Måske jeg …

Margarita med limetwist, artiskokcremehapsere, Hoppin’ John og aubergine-chilisalat

Margarita med limetwist, artiskokcremehapsere, Hoppin’ John og aubergine-chilisalat

Her til aften havde vi svigerforældrene på besøg, og de fik mulighed for at være forsøgskaniner på et par af mine amerikanske påfund. Vi startede med en Margarita – en drink, som amerikanerne efter sigende er glade for – samt nogle artistokhapsere, som jeg selv …

Wok med æg, savoykål og nudler

Wok med æg, savoykål og nudler

wokret, chiliolie, bacon, æg, svinekød, savoykål, hønsebouillon, bouillon, nudler, sambal oelekFørst ville jeg snyde mig uden om madlavningen og bare tage en bid brød og lidt frugt til aftensmad, men så var gemalen alligevel hjemme i går aftes, og så var det lidt mere fristende at kokkerere. Jeg gider sjældent at lave det helt vilde, hvis der kun er mig til at spise det.

Jeg benyttede lejligheden til både at få brugt nogle ting op i køleskabet samt at få noget asiatisk inspireret på bordet – nu trængte jeg altså! Det blev meget freestyle men ganske glimrende, og så var det sjovt at bruge æg i wokken – det har jeg ikke eksperimenteret med før.

Wok med æg, savoykål og nudler
2 personer

chiliolie
½ pakke bacon i skiver
3 æg
4 blade savoykål, fintsnittede
ca. 4 dl hønsebouillon
nudler til to personer
2 tsk sambal oelek
lidt salt

Hæld lidt chiliolie i wokken og skær baconen i mindre stykker, inden den steges sprød i olien. Put de tre æg i wokken og rør jævnligt rundt, så de stivnede æg mases i mindre stykker. Tag det op, når æggene er klar. Hæld en smule chiliolie i wokken igen og steg kålstrimlerne et par minutter, inden du tilsætter ca. 4 dl hønsebouillon – hvis det ikke er nok til at dække nudlerne, som du putter i bagefter, så tilføj vand, men kun så det lige knapt dækker nudlerne. Lad det koge, til nudlerne er færdige og hæld så ægge-baconblandingen tilbage i wokken. Smag til med sambal oelek samt salt.

Note: Det var en fin måde at freetyle på – og let at komme uden om, at jeg ikke havde andet fersk kød at smide i, ligesom vi var udgået for (trylle-) kokosmælk. Desuden havde jeg glemt, hvor godt nudler kan smage – tror jeg må huske at købe flere af dem i denne uge, hvor de er på tilbud i Føtex.

Beer battered fish & collard greens

Beer battered fish & collard greens

I går lavede jeg et par af retterne fra min amerikanske kogebog. De kommer godt nok fra hver deres område i USA, men jeg tænkte, at de ville være ok at sætte sammen, og så kunne den sunde ret opveje den knapt så sunde. Jeg …