Onsdag stod blandt andet på en tur til København. Jeg er typen, der helst skal nyttemaksimere min tid, så vi skulle både nå forbi en – efter sigende – god isbutik, et par specialforretninger samt MASH, som jeg det sidste år har drømt om at spise på. Først tog vi dog i Ikea for at kigge efter et par ting, og da vi skulle derfra, var jeg blevet temmelig tørstig. Motiveret af månedens benspænd samt tørst var det oplagt at gå på den nærliggende McD for at hente en sodavand. Det er ellers flere år siden, jeg sidst har aflagt kæden et besøg, men nu jeg alligevel var der, købte jeg også tre ostechilikugler, som gemalen og jeg kunne dele. De smager djævelsk godt, men efter to-tre stykker er jeg også tilpas mæt af fedtet til, at jeg ikke skal have flere af dem.
Første stop på ruten i København var Is à Bella – en isbutik, jeg læste en rosende omtale af på Politikens hjemmeside for et par måneder siden. Isbutikken sælger italiensk is, hvor der ikke er tilsat sukker og farvestoffer og som er glutenfri. Her kan både mælkeallergikere, veganere og diabetikere være med.
Jeg valgte en blodappelsinsorbet samt en skovbær-rismælkeis (forrest), mens gemalen tog lakridsis og citronis. Jeg var meget, meget tilfreds med mit valg – det var fuldt på højde med de is, vi fik i Italien i maj, og især blodappelsinsorbeten var meget spændende. Jeg prøvesmagte også gemalens is, og lakridsisen var fin (jeg er dog mere til lakridsis, hvor lakridsen er i ‘koncentrerede’ striber i vaniljeisen), mens jeg syntes, at citronisen var for bitter.

Efter isen tog vi til
H.W. Larsen, der har et butik i Kødbyen. Udvalget er ret bredt, men lidt færre ‘sære’ ting, end jeg havde forventet. Vi så dog nogle kæmpestore piskeris, som jeg selvfølgelig blev nødt til at fotografere!
(efter billedet var taget, så vi et, der var endnu større, men der ville jeg ikke hive kameraet frem igen).
Jeg havde egentlig troet, at jeg ville bruge noget tid på at nørde rundt, men butikken havde den mest enerverende højlydte ringeklokke, så jeg allerede efter to minutter havde lyst til at løbe skrigende derfra, fordi den var så ubehagelig at høre på.
Jeg fandt lidt, jeg ville have med hjem, og stillede mig så i kø, hvor jeg fik lov til at stå og vente i lang tid, selvom der kun var et ægtepar foran mig. Efter at have stået og ventet, mens køen bag mig voksede til 8-9 personer, valgte jeg til sidst at sætte varen tilbage på hylden og gå, for på det tidspunkt var de nået til betalingen – og så viste det sig, at deres betalingsmaskine var nede – argh!
Konklusion – udvalg og pris var ok, men den hysterisk høje ringeklokke og den langsomme betjening gjorde, at det ikke er et sted, der giver mig lyst til at vende tilbage lige med det samme.
Vi fortsatte videre til Kunst & Køkkentøj, hvor jeg så ville shoppe i stedet. Der var en del sjove dimser, men jeg havde håbet, at bageformsudvalget var noget bedre – her blev jeg lidt skuffet. Til gengæld var der andre fine ting, og jeg endte med at købe en lille springform, en hulske, to store tyller samt et bundt sprøjteposer.
Bagefter susede vi i Magasins afdeling, Mad & Vin, for jeg skulle shoppe amerikanske sodavand! Jeg fandt også det seneste nummer af Smag & Behag, som straks røg ned i kurven, samt nogle chokoladelækkerier.
Der var lige lidt ekstra tid, inden vi skulle spise på MASH, så vi gik en tur i kvarteret. Gemalen lokkede mig med i Marmorkirken, og det var et forbløffende syn. Jeg har aldrig været herinde før, men der var meget, meget smukt, og jeg blev faktisk lidt rørt af synet. Det har jeg ellers aldrig prøvet blot af at se en kirke, men det her var nu noget særligt.