Recent Posts

Lakridstrøfler

Lakridstrøfler

15. december – lakridstrøfler Det er ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide kombinationen af lakrids og chokolade, så selvfølgelig skulle jeg også lege med de ingredienser den anden dag. Resultatet er disse lækre lakridstrøfler, som smelter på tungen. Lakridsekstraktet er fundet i Panduro Hobby. …

Restaurant Vespa

Restaurant Vespa

Efter en sensommer med mange gode restaurantbesøg har vi holdt lav profil de sidste par måneder. Lysten til at spise ude er ikke mindsket, men til gengæld har vi en række ting/oplevelser, vi sparer op til, og det har så betydet færre restaurantudflugter. Men men …

Rocky Road – amerikansk julekonfekt

Rocky Road – amerikansk julekonfekt

14. december – Rocky Road

Sidste år bloggede Foodfanatic om Rocky Road, og jeg faldt straks for billedet af de fine stykker. Jeg kunne dog se, at der var rosiner i den oprindelige udgave, og det er gemalen ikke fan af, så nu har jeg lavet denne udgave uden, hvor jeg også brugte lidt flere cocktailbær.

125 g mørk chokolade 70%, hakkes groft
50 g smør
1 spsk sirup
45 g cocktailbær, hakket
100 g Digestive kiks, knuses groft (evt. lidt mindre mængde)
50 g skumfiduser, skåret i mindre stykker

Hæld chokolade, smør og sirup i en gryde og smelt det ved lav varme. Rør godt rund, inden du tilsætter resten af ingredienserne, der skal vendes grundigt i chokolademassen. Hæld det derefter i et firkantet fad foret med bagepapir og stil det køligt et par timer, inden du skærer dem ud i firkanter. Rocky Road kan pyntes med lidt drysset flormelis – så ser de også mere julede ud.

Note: Rocky Road er en god – og lidt solid – konfekt, som du godt kan opfatte som en lidt sundere udgave af kiksekage. En anden gang vil jeg nok putte endnu flere skumfiduser og cocktailbær i min udgave, for i denne udgave dominerer kiksen, og jeg synes godt, de to andre ingredienser må lege lidt mere med.

Flere konfektopskrifter

Pasta med græskarsauce

Pasta med græskarsauce

MissMuffin bloggede for nylig om denne pasta med græskarsauce, som jeg syntes lød ret spændende. Da vi havde gæster i lørdags, hvor en af dem ikke tåler mælkeprodukter, så kom jeg til at tænke på, at denne opskrift let kunne laves uden. Jeg havde ellers …

Kardemommetrøfler

Kardemommetrøfler

13. december – kardemommetrøfler Jeg overvejede at lave kaneltrøfler igen, for de smager virkelig godt og passer godt til jul, men da jeg også vil prøve noget nyt, så kastede jeg mig over kardemomme denne gang. Trøfler mætter godt, og det gør disse kardemommetrøfler også, …

Marcipanjuletræer med druknet frugt

Marcipanjuletræer med druknet frugt

12. december – marcipanjuletræer

Dagens konfekt er – trods udseendet – ikke for børn, men du kan selvfølgelig lave en udgave, hvor du bruger en anden form for fyld – for eksempel nougat. Men ellers er disse marcipanjuletræer meget børnevenlige i udseendet og vil pynte på bordet med julekonfekt.

Disse spiselige marcipanjuletræer er lavet af marcipan, hvor jeg har brugt et par stykker overskudsfrugt fra den julefrugtkage, jeg viste for nylig. Jeg har stadig et glas stående med frugtstykker og alkohol, som endnu ikke er brugt, så hvorfor ikke putte noget af det i konfekten? Marcipanen foldes om den spruttede frugt og formes til en kegle, som tørrer et par timer. Derefter smelter du nogle grønne overtræksknapper – jeg købte disse fra Wilton i Fru Hurup i Lyngby – og smører marcipankeglerne med. Tag dernæst en en tandstik og dyp den i lidt i de smeltede overtræksknapper, inden du stikker juletræskeglen med den. Det efterlader en lille fordybning og lidt smeltet grønt snask, som du kan klistre en sukkerkugle fast med.

Hvis du gerne vil undgå de grønne overtræksknapper og i stedet selv lave grøn chokolade til overtræk, så skal du have fat i noget god, hvid chokolade – for eksempel fra Valrhona – og farve det med grøn pastafarve (kan købes i kagespecialbutikker på internettet).

Tada – nu kan juletræet faktisk spises!

Flere konfektopskrifter

Dadelnød – dadelkonfekt

Dadelnød – dadelkonfekt

11. december – dadelnød Denne ultrasimple dadelkonfekt fik jeg som appetizer til dette arrangement, og jeg var ret imponeret over, hvor enkel og lækker den var på samme tid. Du tager ganske enkelt en dadel, laver et snit i den og piller stenen ud og …

Sukrede tranebær

Sukrede tranebær

10. december – sukrede tranebær Nu smutter vi over i en lidt anden boldgade med disse friske og sukrede tranebær, som jeg fik inspirationen til, da jeg faldt over bloggen Cooking With My Kid. For et stykke tid fandt jeg noget granatæblejuice i det tyrkiske …

Citronkarameller

Citronkarameller

9. december

Som nævnt i går, så har jeg leget videre med karamelopskriften, hvor jeg delte en almindelig portion karamelmasse i to dele og tilsatte forskellig smag til de to halvdele. I går var det med chokolade, og i dag blev det så til citron. Til disse citronkarameller tager du blot samme fremgangsmåde som under chokoladekarameller og udelader chokoladen. Til gengæld tilsætter du en tsk fintrevet citronskal, inden massen afkøles. Derefter ruller du kugler af massen og vender i flormelis, så du får disse fine citronkarameller, der ligner snebolde.

Note: Jeg var bange for, at jeg ikke havde puttet nok citronskal i, da jeg lavede citronkarameller, men det viste sig, at der var en fin balance mellem karamelsmagen og den friske citron. Hvis du normalt synes, at smørkarameller kan blive lidt vamle, så prøv denne udgave – citronen tager lige toppen af den søde, fede smag.

Flere konfektopskrifter

Simremad – oksekød i øl og kanel med pastinakmos

Simremad – oksekød i øl og kanel med pastinakmos

Nu skal det jo ikke handle om konfekt hele tiden. I lørdags havde vi gæster, og jeg havde lyst til simremad, og det var samtidig anledning til at rydde lidt ud i gemmerne. Kål og rodfrugter er jo drøje i brug, så novembers benspænd havde …