Piskeriset på Eventyr

Jeg nåede aldrig at blive færdig med anmeldelserne af de restauranter, som vi spiste på i forbindelse med turen til London i sidste måned, så i løbet af den næste uges tid vil jeg forsøge at nå de sidste.

London er en guldgrube af gode indiske restauranter, så vi havde besluttet os for at spise indisk mindst én gang, mens vi var derovre. Jeg spurgte mig lidt frem og fik blandt andet anbefalet Punjab, der er Englands ældste nordindiske restaurant. Gemalen bestilte en mango lassi, og jeg kastede mig over en Woodpecker cider, mens vi fandt en række gode sager på menukortet.

Vi startede med at dele en channa chaat – en kikærtesalat med tomat, rødløg og citron. Frisk og lækker og tilpas krydret.

Et par paneer pakora til deling – altså hvem holder ikke af små friterede serveringer? En god størrelse, så det ikke blev for tungt og fedtet, men de måtte godt have været en smule stærkere krydret.

Den gode delestil fortsatte under hovedretterne, hvor vi valgte to hovedretter. Den første var en lammeret, nemlig karahi gosht, der består af lammekød kogt med tomater og grønne pebre i en traditionel punjabi-sauce. Retten havde lidt mere bid, end jeg først troede, men jeg er ret pjattet med indiske lammekødsretter, og den fyldige sauce var så god, at den nærmest kunne drikkes med sugerør! Det gode naanbrød, som vi spiste til, blev da også flittigt brugt i forsøget på at få opsuget de sidste rester på tallerkenen.

Den anden var hariyali chicken tikka, som er en chicken tikka-variant jeg ikke har prøvet før. Retten består af små stykker kyllingebrystkød, der er marineret i mynte og koriander og derefter stegt. Her blev de serveret på et rygende varmt fad sammen med løg skåret i både, og kødet var både saftigt og meget frisk i smagen på grund af krydderurterne.

Vi spiste selvfølgelig ris til, og så skulle vi da også have lidt raita – sådan bare for en sikkerheds skyld, hvis nu en af retterne viste sig at være langt stærkere, end vi havde forventet. Heldigvis var der ikke den slags overraskelser – maden var lige tilpas krydret og både frisk, indbydende og med en nuanceret smagspalette.

Nu havde jeg egentlig ikke sat næsen op efter dessert, for det er trods alt ikke noget, som inderne er særlig kendt for, men da jeg så, at restauranten havde en del indiske desserter (og ikke bare de traditionelle tre kugler is, pandekage med is eller chokoladekage med is, som de fleste restauranter kan tilbyde), så slog vi straks til!

Der var flere spændende desserter at vælge imellem – flere af dem havde jeg ikke en gang hørt om før – men da mit blik faldt på kulfi, vidste jeg, at det skulle jeg have, for det har jeg længe ønsket at prøve. Man kunne vælge imellem tre forskellige smagsvarianter – mandel, mango eller pistacie, og jeg valgte det sidste. Serveringen var ret sjov – som en kegle – og det gjorde det ind imellem lidt svært at spise, for lige så snart isen begyndte at smelte, gled keglen rundt i skålen og var ikke let at styre. Men men – ned kom den da, og det var en udmærket og meget mild is med et lille strejf af pistacie. Fin dessert, omend noget anderledes end de tungere europæiske desserter jeg er vant til.

Restauranten er ret stor – jeg ved desværre ikke hvor mange, der er plads til, men jeg mener, at det er over 90 gæster på én gang. Stedet virker dog ikke så stort, da det er delt ind i flere mindre rum, og derfor virker det også tilpas hyggeligt. Vi sad forholdsvis tæt på de andre gæster, men det gjorde mig ikke så meget på sådan en restaurant, for det indiske køkken forbinder jeg med en mere afslappet og folkelig spisestil – og ikke som en 2-lys-på-et-bord-sted.

Vi var meget tilfredse med maden, der var veltilberedt, varieret og med mange smagsindtryk, og prisniveauet var også yderst rimeligt. Det eneste, der trækker en smule ned, er den overfladiske og lidt forhastede service. Vi savnede lidt mere personlig betjening og havde gerne set, at tjeneren smilede lidt mere og viste interesse for os som gæster. Han gjorde ikke noget galt, men i forhold til den imødekommende adfærd, som vi er vant til fra mange andre restauranter, så havde det klædt stedet, hvis tjenerne også viste gæsterne mere interesse.

Vi lander på fem solide stjerner. Hvis stedet lå i nærheden af, hvor jeg bor, så ville jeg helt bestemt komme der med jævne mellemrum.