Følger du altid datomærkningen på fødevarerne i dit køleskab og køkkenskabe? Eller er der ting, der får lov til at stå lidt længere?
For et par år siden fortalte en daværende kollega begejstret, at han elskede at handle ind i Irma, for der smed de madvarer ud et par dage før sidste salgsdato! Jeg blev ærlig talt lidt forarget, da han sagde det, for hvad er så pointen med at have en sidste salgsdato? Og hvorfor forholdt hverken han eller butikken sig til, om madvaren kunne holde sig et par dage mere i stedet for at smide det ud før tid? (… og så vil jeg straks tilføje, at jeg ikke ved, om butikken gør det stadig. Jeg tvivler stærkt på det med den fokus, der har været på Stop Spild af Mad de sidste par år).
Men nu er holdbarhedsmærkning på fødevarer heller ikke altid lige lette at gennemskue. I følge Fødevarestyrelsen er der to forskellige måder at mærke madvarer på:
Mindst holdbar til er den dato, som producenten fastsætter for at vise, hvor længe varen kan holde sig, inden varens kvalitet falder. Ofte kan madvaren stadig anvendes efter denne dato, men du skal være opmærksom på, at den for eksempel kan begynde at tabe smag.
Sidste anvendelsesdato bruges som regel på letfordærvelige fødevarer og dermed på madvarer, som man forventer vil blive sundhedsskadelig efter denne dato.
Men datoer er én ting – tilføjer du din sunde fornuft og lugtesans kan du bedre vurdere, hvornår en given madvare stadig kan bruges, og hvornår den skal smides ud. Lad mig komme med et par eksempler:
Kød og fisk har jeg stor respekt for. Hold godt øje med datomærkningen og tjek også denne oversigt, når du skal vurdere, om kødet/fisken kan holde sig en dag mere. Her plejer jeg altid at følge datomærkningen.
Æg, mælk, fløde og div. mejeriprodukter er jeg lidt mere large over for. De kan som regel godt holde sig flere dage ekstra (afhængig af hvornår du har taget hul på dem), så her snuser jeg altid til madvaren, inden jeg overvejer at bruge den.
Marmelade, syltede agurker, sodavand og lignende sukkerholdige madvarer er – om ikke udødelige – så i hvert fald langtidsholdbare. Du skal dog ikke regne med at kunne fylde kælderen med sodavand og forvente, at du kan nyde dem i flere år efter. Få måneder efter sidste salgsdato er bruset gået af dem, og så er de ærlig talt ikke værd at drikke.
Grøntsager bliver let kedelige og slatne, hvis de ligger et par dage ekstra, men en del af dem kan reddes ved at blive lagt i koldt vand, så grøntsagerne suger vand til sig og bliver sprøde igen. Det virker som regel på rodfrugter, salater og kål.
Hvis du gerne vil hjælpes lidt i gang med at få en bedre fornemmelse af, hvor længe de enkelte madvarer kan holde sig, så har du også mulighed for at alliere dig med app’en Holdbarhed. Jeg har dog ikke selv prøvet den, da jeg plejer at trække på mine erfaringer – og lugtesans.
Hvad med dig?