Recent Posts

Lam i karry

Lam i karry

Lam i karry er en fantastisk servering, og jeg er egentlig ret overrasket over, at jeg ikke har blogget om det før. Men nu har jeg chancen, for det lavede jeg nemlig til gemalens familiefødselsdag i sidste uge. Her fik vi også hjemmebagt naanbrød, en …

Tofubidder i hoisinsauce

Tofubidder i hoisinsauce

Disse tofubidder så jeg i en video fra Fitgreenmind og fik lyst til at lave i weekenden, da vi havde fødselsdagsgæster. Først tænkte jeg på at lave dem som velkomstsnack, men jeg endte med at bruge dem i en lille forret, hvor jeg kombinerede dem …

Tofusalat

Tofusalat

Denne tofusalat fik vi som en let frokost tidligere i dag, da jeg ville lave en servering, der passede til månedens tofu-benspænd.

Jeg besluttede, at det nok var en god idé at tilberede tofuen lidt, inden den blev kombineret med grøntsagerne, og så skulle der selvfølgelig også røres en salatdressing. Det er et stykke tid siden, at jeg sidst har brugt tahin i madlavningen, og da den er helt fænomenal at bruge i dressinger, så fandt jeg tahin-glasset frem.

Du kan selvfølgelig bruge mange forskellige slags grøntsager til en tofusalat, og jeg tog udgangspunkt i de ting, der passer bedst til årstiden – nemlig kål og gulerødder. Så kunne der også ryddes lidt op i grøntsagsskuffen på samme tid.

Tofusalat

2 personer

2 håndfulde fintsnittet spidskål
2 store gulerødder

Salatdressing:
½ spsk tahin
2 spsk sesamolie (hvis du ønsker kraftig smag) eller 2 spsk rapsolie
nogle dråber stærk chilisauce
salt

Marineret tofu:
100 g fast tofu
1 dl cashewnødder, hakkede
lidt olie til stegning
½ dl soyasauce

Hæld olie på en pande og varm den op. Bræk tofuen i mindre stykker og drys dem ud over panden sammen med nødderne. Steg det ved mediumvarme i fem minutters tid. Imens kan du fortsætte med at tilberede resten af salaten.

Fordel spidskålen i to skåle. Skræl gulerødderne og skræl derefter tynde strimler af gulerødderne, som du fordeler over kålen.

Pisk tahin, olie og chilisauce sammen. Smag til med salt og eventuelt mere chili. Dryp salatdressingen over grøntsagerne.

Når tofuen er begyndt at blive gylden, hælder du soyasaucen over. Rør rundt og lad det simre videre, indtil soyasaucen er helt indkogt. Fordel tofu og nødder ud over de to skåle salat.

Spis din tofusalat med det samme – eventuelt med et stykke brød til.

Note: Rigtig lækker tofusalat med masser af smag fra tahin og soyasauce. Du kan tilføje mere spidskål og gulerødder, hvis du synes, at portionen er lidt for lille.

Snegle i karry

Snegle i karry

Denne ret med snegle i karry var en spontan idé, jeg fik i sidste uge. Jeg havde et glas grøn karrypasta, der skulle bruges op, og først tænkte jeg selvfølgelig på at lave en ret med tofu i anledning af månedens tofu-benspænd. Men så kom …

Pasta med tofusauce

Pasta med tofusauce

Tofusauce havde jeg nok ikke tænkt på at lave, hvis ikke jeg havde set en video fra Fitgreenmind, hvor hun brugte silken tofu til at skabe en cremet og indbydende pastasauce. Og det måtte jeg da straks prøve til mit tofu-benspænd, for det er ikke …

Stegte tofustykker

Stegte tofustykker

Disse stegte tofustykker blev min første tofu-benspændsret, da jeg skulle lave en rimelig hurtig frokost til gemalen og jeg.

Jeg har set flere videoer med folk, der steger tofuen og derefter vender den i en krydret sauce, så det måtte jeg naturligvis også prøve. Den krydrede sauce skal helst være så kraftig, at umami-smagen vil give tofuen en næsten kødagtig smag. Jeg improviserede mig frem til et ganske fint resultat, som gemalen og jeg guffede i os med velbehag.

Tofuen i denne ret er en fast økologisk tofu, som jeg har set i de fleste supermarkeder herhjemme.

Stegte tofustykker

2 personer

200 g fast tofu
½ dl hvedemel
1 tsk sød paprika
1 tsk cayennepeber
rapsolie til stegning

Sauce:
0,75 dl teriyaki-sauce
0,75 dl vand
1 spsk riseddike
1 spsk mørk sirup
1 tsk frisk ingefær, skåret i mindre stykker

Rør mel, paprika og cayennepeber sammen i en skål. Hæld væden fra tofuen og bræk den i mindre stykker, som du vender i melblandingen.

Hæld en gavmild sjat rapsolie på en mellemstor pande og steg tofustykkerne. Sørg for at vende dem med jævne mellemrum. Når de har fået en let sprød overflade, hælder du dem over i en skål. Hæld derefter ingredienserne til saucen på panden og rør rundt. Lad den boble i nogle minutter. Husk at smage på den og se, om du skal justere smagen lidt. Si derefter saucen, så du får fjernet ingefærstykkerne. Hæld saucen over tofustykkerne. Tilsæt mere rapsolie til panden og tag tofustykkerne op med en hulske. Put dem på panden igen og steg i et par minutter. Sørg for at vende dem grundigt, da der er sirup i saucen, og den derfor kan brænde på.

Servér de stegte tofustykker med kogte risnudler og fintsnittede grøntsager – i dette tilfælde spidskål.

Note: De stegte tofustykker var et hit! Elsker at de får godt med smag, og du kan sagtens gøre saucen endnu stærkere, hvis du har lyst.

Februar: Tofu

Februar: Tofu

Her i februar skal jeg lege med tofu. Eller snyde-feta, som jeg tænkte om det for mange år siden, da jeg stødte på det første gang. Det er simpelthen så skuffende at bide i et stykke tofu, hvis man tror, at det er feta … …

Cheddar sticks

Cheddar sticks

Cheddar sticks er noget nær den perfekte snack for dig, der elsker ost. Især smeltet ost. De består af cheddar, der er skåret i tykke pinde og vendt i krydret hvedemel, pisket æg samt rasp (enten almindelig rasp eller pankorasp). Hvis du kender mozzarella sticks, …

Kød i Fernet Branca marinade

Kød i Fernet Branca marinade

Kan man lave kød i Fernet Branca marinade? Det var et spørgsmål, jeg stillede mig selv for nylig, da jeg en lille flaske Fernet Branca og ikke anede, hvad jeg skulle stille op med den. Det er ikke just en form for spiritus, jeg kan lide, men jeg ville se, om ikke kunne bruges til noget fornuftigt. Og måske var det at marinere noget kød i det?

Fernet Branca marinade giver et hint af dyb anis-smag til kødet. Jeg valgte derfor at lave en sennepscreme, jeg kunne servere sammen med kødet og den kålsalat, der fik lov til at være dagens tilbehør. Jeg overvejede kort, om jeg også skulle snige lidt paprika med i retten, så den kunne indgå i paprika-benspændet, men jeg vurderede, at det ikke ville passe så godt til Fernet Branca marinaden.

Kød i Fernet Branca marinade

3-4 personer

En svine chunk
1 dl Fernet Branca
1 spsk rosmarin
1 tsk salt

Derudover:
1 dl rødvin
4-5 små løg
ekstra salt
1 spsk stærk sennep

Gnid svinekødet med salt og læg det i en frostpose. Hæld Fernet Branca og rosmarin i posen og sørg for at fordele alkoholen og rosmarinen grundigt ud over kødet. Læg det i køleskabet til næste dag.

Tænd ovnen og sæt den på 120 grader. Læg kødet i et lille ildfast fad og hæld marinade og rødvin i. Pil løgene og halvér dem, inden du lægger dem i fadet. Dæk fadet med stanniol og stil det i midten af ovnen.

Lad kødet stege i 5 timer. Tag derefter fadet ud og fisk løgene op med en ske. Læg dem i blenderen. Tag også lidt af væden fra fadet fra. Drys eventuelt lidt mere salt på kødet og slå ovnen over på grillprogrammet ved 200 grader. Stil fadet tilbage igen i 5-10 minutter, indtil kødet har fået lidt farve.

Mens kødet får lidt mere tid i ovnen, tilsætter du sennep til blenderen og lidt af væden. Blend det til en ensartet sennepscreme og tilføj mere væde og salt efter behov.

Servér kødet sammen mål sennepscreme, kålsalat – og eventuelt også en kartoffelmos. Kogte ris fungerer også fint.

Note: Eksperimentet gik fint. Spiritussen gav en undertone af anis til smagen men var heldigvis ikke dominerende. En anden gang tør jeg godt putte flere krydderier i marinaden, nu hvor jeg ved, hvordan spiritussen opfører sig.

Krydrede kyllingevinger

Krydrede kyllingevinger

Jeg har før tænkt på at lave krydrede kyllingevinger, men jeg foretrækker at købe hele kyllinger, så jeg er sikker på, at alt på dyret bliver brugt. Og så kan det jo tage lidt tid at samle nok kyllingevinger til, at man kan mætte flere …