Min ferie er sådan set slut, men det er blogindlæggene om de mange oplevelser langt fra! I da vil jeg fortælle om den sidste restaurant, vi prøvede i Frankrig – nemlig Le Jardin de Benjamin, der ligger i de smukke omgivelser ved vinproducenten Chateau de …
Nå, men jeg medbragte ikke kun en pizzakage til nevøens fødselsdag denne gang – det blev også til en luftig appelsinlagkage… pyntet med vingummiburgere! Jeg havde også kort overvejet at udforme selve lagkagen som en burger, men droppede det. Jeg fandt en opskrift på appelsinmousse …
Denne pizzakage serverede jeg i går til min ene yndlingsnevøs fødselsdag! Jeg er nemlig så heldig at have to yndlingsnevøer, og nu var det den ældstes tur til at holde fødselsdag. Den mindste yndlingsnevø havde fødselsdag i starten af juli, hvor jeg medbragte en hindbærkage med pirat, og den ældste skulle naturligvis ikke snydes for en skør kage, og da jeg er ved, at han elsker pizzaer, så skulle han naturligvis have en pizzakage.
Selve kagen var en jordbærkage, som i bund og grund var min hindbærkage – blot med jordbær i stedet for hindbær. Derudover udelod jeg citron denne gang.
Jordbærkage
14-16 personer
450 g frosne jordbær 325 g smør 300 hvid chokolade 5 æg 250 g rørsukker 5 dl hvedemel 2 tsk vaniljepulver
Derudover: 200 g blødt smør 100 g flormelis fondant konditorfarve (hvid, rød, grøn, gul, orange)
Smelt smør og chokolade ved lav varme i en gryde og pisk det godt sammen. Tag gryden af varmen og rør derefter sukker, æg, vanilje og hvedemel i til en ensartet dej. Hæld dejen ud i en bradepande beklædt med bagepapir og fordel derefter jordbærrene ud over dejen. Bag kagen ved 180 grader i ca. 30 – 35 minutter, indtil den er gylden og fast.
Nu skal kagen køle helt af. Hvis du vil servere den, som den er og ikke vil bruge den til en pizzakage, så foreslår jeg, at du drysser lidt flormelis på inden servering.
Jeg tog en stor tallerken, der passede med størrelsen på en pizza, og så brugte jeg den som skabelon, da jeg skulle skære jordbærkagen til. Jeg havde inden overvejet, om jeg skulle lægge jordbærrene i midten, så der kom en jordbærfri kant hele vejen rundt. På den måde kunne jeg bruge jordbærrene som ‘tomater’ til min pizzakage. Men jeg droppede ideen, for jeg ville hellere beklæde kagen med et tyndt lag fondant.
Derefter lavede jeg en smørcreme på 200 g blødt smør, der blev pisket med 100 g flormelis samt 1 tsk vaniljepulver. Nogle af jordbærrene havde lavet fordybninger i kagen. Jeg puttede derfor de jordbær, der var tilbage i den del af jordbærkagen, jeg skar fra, ned i de dybeste huller i jagen. Derefter dækkede jeg min pizzakage med smørcreme. Jeg brugte også lidt af jordbærkageresterne til at lave en kant på kagen, så det ville se ud som om, at kanten af ‘pizzabunden’ boblede op. Desværre fik jeg ikke skåret det nok til, så det kom til at se lidt kantet ud, da jeg lagde den tynde fondant oven på.
Du får sandsynligvis noget smørcreme til overs – det kan du senere ælte sammen med resterne af den jordbærkage, der blev skåret fra, og så ælte noget sprut i – ligesom med romkugler.
Og så er det ellers bare om at dekorere kagen. Den orange farve, jeg brugte, var desværre lidt hidsig, så det blev en ret pangfarvet pizzakage, men skidt med det – funky blev den i hvert fald! Jeg lavede en knaldrød glasur på flormelis, som udgjorde ‘tomatsaucen’ på kagen, og dernæst lavede jeg revet ost, pepperoni og basilikumblade i farvet fondant.
Min pizzakage vakte heldigvis lykke. En af gæsterne udbrød, at det var den bedste pizza, han nogensinde havde fået! – og det er jo ikke så ringe endda 🙂
I torsdags havde jeg besøg af Bedstevennen, og udover en indisk ret, som jeg vil blogge om i næste uge, så fik han også en minilagkage! Ok, det gjorde gemalen og jeg også. Jeg lavede tre stk. minilagkage ud fra nedenstående opskrift. Vil du lave …
Baingan Burtha er en nordindisk aubergineret, og det er samtidig også månedens første indiske benspændsret. Det er en ret for dig, der elsker grøntsager eller som godt vil lære at sætte større pris på vegetarretter. Jeg skelede til en opskrift på den indiske aubergineret hos …
I august tager jeg – i ånden – til Indien, for benspændet for denne måned er indisk mad! Det indiske køkken er helt klart en af de madkulturer, jeg holder mest af, og jeg har da også fået lavet en del indisk mad gennem årene. Åbenbart så meget, så gemalen spurgte, om jeg ikke allerede havde haft benspænd om indisk mad? Men nej, det har jeg ikke.
Nu kan der altid opstå visse udfordringer, når man laver mad fra andre kulturer, og det gælder selvfølgelig også det indiske køkken. Der vil være ingredienser, som jeg ikke kan skaffe, så visse retter vil blive tilpasset udbuddet af råvarer her i Danmark.
Den danske sommer har været noget blandet vejrmæssigt, men i sidste uge fik vi da fremtryllet disse grillede oksekødsruller. Jeg besluttede mig for at lave oksekødsruller, da jeg havde surfet lidt på nettet for at hente inspiration til, hvad jeg skulle bruge det stykke okseyderlår, …
Jeg har lige taget tidsmaskinen tilbage til for lidt over en uge siden, da vi spiste på Babord & Tribord i Cannes på vores tur til Frankrig. Det var på rejsens sidste dag – nærmere bestemt på vores køretur til Nice, hvor vi skulle flyve …
Jeg elsker at købe ind på de bugnende madmarkeder i Sydfrankrig, og på et af dem fandt jeg nogle lækre auberginer, som jeg besluttede mig for at købe. De skulle nemlig steges og serveres med myntecreme senere samme aften. Den ene af auberginerne var hvid, og det havde jeg ikke set før. Der var ikke den store smagsforskel – måske var den hvide lidt mildere end den lilla aubergine, men forskellen var minimal.
De stegte auberginer med myntecreme blev serveret som forret, men du kan også sagtens servere dem som en del af en række småretter.
Stegte auberginer med myntecreme
4 personer
8 skiver aubergine, 1½-2 cm tykke
groft salt
olie til stegning
Myntecreme:
1½ dl creme fraiche 18%
ca. 40 mynteblade, finthakkede
citronsaft
salt og peber
Start med myntecremen. Rør de hakkede mynteblade sammen med creme fraiche og lidt citronsaft. Lad det trække i køleskabet en times tid.
Drys groft salt på en tallerken og læg aubergineskiver på. Drys salt oven på skiverne og læg de resterende aubergineskiver oven på. Drys også dem med salt. Lad dem trække en halv times tid, inden du børster saltet af og dupper skiverne tørre. Hæld en gavmild sjat olie på en pande og steg auberginerne, indtil de er bløde og møre.
Smag myntecremen til med salt og peber og servér de stegte auberginer med cremen.
Note: En enkel og dejlig servering, som du sagtens kan variere, hvis du ikke er så vild med mynte. Så udskifter du blot mynten med en anden krydderurt.
En røget chokolademousse?! Eller rettere en chokolademousse lavet på røget chokolade. Se, det var, hvad jeg besluttede mig for at lave, da madbloggeren Foodgeek var så venlig at sende mig et par smagsprøver på den røgede chokolade, han havde eksperimenteret med at lave. Inden da …