Piskeriset på Eventyr

Min sommerferie startede med et rigtig dejligt restaurantbesøg hos L’Aromate. Gemalen og jeg har nemlig været en uges tid i det sydfranske, hvor vi mødtes med resten af familien. Det første døgn havde vi besluttet at bruge i Nice, hvor vi ville nyde byen og hinanden et døgns tid, inden vi fortsatte videre vestpå for at støde til de andre. Desværre ankom vi 1½ døgn efter den tragiske begivenhed på Strandpromenaden. Det var – overraskende nok – ikke noget der prægede byen synderlig meget så kort tid efter, medmindre man selv opsøgte området ved promenaden, hvor der blev lagt blomster. Alligevel var det begrænset, hvor meget vi gik omkring, for det føltes lidt forkert at gå rundt og være ‘turist-agtig’ så kort tid efter den voldsomme begivenhed. Vi nøjedes derfor med en lang gåtur, der inkluderede et par friske salater samt en is hos yndlings-isbaren Azzurro.

Vi havde besluttet os for at prøve en af Nices gode restauranter om aftenen, og her kunne vi selvfølgelig have valgt Lou Pistou eller Flaveur, som vi før har nydt at spise på, men vi endte med at prøve noget helt tredje – nemlig L’Aromate. Vi havde fundet frem til stedet efter at have kigget efter prisvenlige Michelin-restauranter og var faldet for denne lille perle. Det er en restaurant, der drives af to personer og kan rumme ca. 26 gæster, så der var potentiale til en hyggelig og intim restaurantoplevelse.

Vores besøg hos L’Aromate havde dog en lidt uheldig start, eftersom de ikke havde åbent, da vi dukkede op! Det undrede os meget, eftersom de havde bekræftet tidspunktet, da vi bookede bordet i foråret og såmænd også dagen før, da vi genbekræftede bookingen over e-mail. Jeg ved ikke, om de havde ændret åbningstiderne siden foråret, men det var meget mystisk, at de bekræftede tidspunktet to gange uden at reflektere over, at de faktisk ikke havde åbent på det pågældende tidspunkt.

Oh well – det var godt vejr, så vi gik en tur i nabolaget og blev så lukket ind en halv time senere. Tjeneren reagerede ikke rigtig på det, da gemalen diskret bragte misæren op, da vi var blevet lukket ind, så jeg ved ikke rigtig, om de tog det til sig.

Vi ankom til et smukt indrettet rum. Jeg tog ikke så mange billeder af indretningen, da der allerede sad flere gæster i restauranten, men herover kan du se borddækningen. Den store tallerken var dog kun til pynt – den blev fjernet, så snart vi havde bestilt.

L’Aromate har to menuer – en fire retters menu og en fem retters menu til hhv. 65 euro og 90 euro. Vi to den første, da vi ikke var glubende sultne, og det viste sig at være en god idé.

Restauranten tilbød ikke en vinmenu, så vi valgte i stedet en flaske provencalsk rødvin, som vi delte. Den var i øvrigt overraskende god af en Provence-rødvin at være.

Der kom lidt lækkert lunt kuvertbrød på bordet, og så var det tid til første ret.

En smuk anretning i et cocktailglas – den bestod af en creme med koriander, ingefærgelé samt fennikelskum. En meget spændende og flot anrettet forret, som legede med sanserne. Serveringen var forholdsvis mild, men der var en god dybde i geléen uden at den dog blev for dominerende. Meget fin og delikat ret.

Næste ret bestod af to elementer. Det bærende element var denne lille skål, hvor bunden var dækket af foie gras. Her var der stukket små sprøde croutoner i samt lidt krydderier, og så blev foie grasen overhældt med en varm og cremet sauce. Vi var lidt i tvivl om, hvad den var lavet på, men den smagte virkelig godt sammen med den fede andeservering. En fuldfed og lækker servering, som havde en god balance og ikke blev for voldsom.

Den smukke grønne ret blev serveret med dette nysselige og fnuglette kuvertbrød – eller skal jeg hellere kalde det en croissant? Den fine ‘brødblomst’ var nemlig lavet på croissantdej og smagte derfor også skønt. Vi følte nærmest, at vi var gået direkte over til desserten!

Så kom vi til hovedretten, og her smilede vi begge, da vi så den, for en festligere måde at anrette kartoffelmos har jeg ikke set før! Hovedretten bestod af en bøf krydret med peber og knuste nødder og serveret med klatter af kartoffelmos, der var pyntet med ultratynde chips lavet på kartoffelstivelse. Jeg har med vilje ikke kaldt bøffen for en peberbøf, for denne ret var mange klasser fra det, man normalt kender som en peberbøf i Danmark. Hold da helt fest hvor var det godt tilberedt. Jeg er ikke i tvivl om, at kødet var godt fra start, men det var perfekt krydret og perfekt stegt. Kombineret med den lækre cremede kartoffelmos og de nydelige sprøde kartoffelchips var det lige, så englene spillede på harpe. Mmmmm!

Vi var sådan set rimelig mætte på dette tidspunkt. Portionerne var ikke vanvittigt store, men de var heller ikke så små, som vi havde forestillet os, og samtidig var flere af retterne ret smørtunge. Det blev så ikke bedre af, at desserten var ca. dobbelt så stor, som man kunne forvente på en dansk restaurant (ovenstående billede viser desserten på en stor middagstallerken!). Desserten bestod af en mascarponeis, der var samlet som en iskage mellem to mørke kagelag og derefter toppet med varme æblebåde og en karamelplade. Ved serveringen blev desserten overhældt med en varm karamelcreme, og så var det bare om at gå i gang!

Én ting var størrelsen på desserten – en anden ting var, at det også smagsmæssigt var en forholdsvis tung dessert på en varm sommerdag. Jeg må indrømme, at jeg blev nødt til at kapitulere til sidst – jeg kunne ikke spise op, selvom det smagte skønt. En sød og fed dessert, som bestemt smagte dejligt. Eneste anke ville være, at der gerne måtte have været et frisk/let syrligt pift til retten for at give lidt modspil til karamellen, men som udgangspunkt en rigtig dejlig dessert.

Tjeneren spurgte os løbende, hvad vi syntes om maden, og vi havde kun lovord at sige om de enkelte retter. Efter desserten nævnte vi, at portionen var lidt for stor, hvilket overraskede hende meget. Men bortset fra, at hun ikke virkede specielt lydhør de to gange, hvor vi nævnte noget, de kunne gøre bedre, så var servicen udmærket.

L’Aromate var bestemt en lige så god spiseoplevelse, som vi havde håbet på. Maden var ikke lige så ‘nipset’, som jeg havde forventet, men den var mindst lige så gennemtænkt og velkomponeret, som jeg forestillede mig inden. Det var lidt synd, at der ikke var mulighed for at få en vinmenu til maden – især nu hvor vi boede i gåafstand og ikke skulle tænke på hverken bil eller offentlige transportmidler – men maden var så fantastisk, at den ikke behøvede at ‘konkurrere’ med drikkevarerne.

Det eneste, der trækker ned i oplevelsen, er dels den fjollede fejl med, at restauranten havde reserveret et bord til os en halv time før, at de åbnede, samt at desserten var alt for stor (det er så et luksusproblem, men… :)).

Jeg ender på fem stjerner til L’Aromate og en varm anbefaling, hvis du kommer på de kanter.