Recent Posts

Squashsuppe med kokos

Squashsuppe med kokos

Jeg er kommet til at købe et par virkelig store squash til den lokale torvedag, og de skal jo bruges, så jeg eksperimenterede med squashsuppe i sidste uge. Jeg havde samtidig en rest kokosmælk, der også røg i – har du ikke kokosmælk på lager, …

Sønderjysk kaffebord på Gram Slot

Sønderjysk kaffebord på Gram Slot

Man kan jo ikke holde ferie i Sønderjylland uden at prøve et sønderjysk kaffebord! Sådan tænkte vi i hvert fald, da vi ferierede i Sønderjylland for nogle uger siden. Vi havde fundet ud af, at Gram Slot holder sønderjysk kaffebord hver uge i sommerferien (mod …

Vegetarisk mango dahl

Vegetarisk mango dahl

Jeg er ret begejstret for denne mango dahl, som jeg fandt en opskrift på, da jeg researchede i forbindelse med mit indiske benspænd. Det er en sødmefuld vegetarisk ret, og vi spiste den sammen med hjemmebagte naanbrød.

Jeg så den originale opskrift på mango dahl hos Eating Well, men pillede dog lidt ved en række af målene og skruede blandt andet ekstra op for krydderierne. I opskriften bruges der oprindeligt gule linser, men det er jeg ikke stødt på, så jeg valgte at bruge flækærter, så retten blev knaldgul (også selvom dahl er en linseret – men hey, der skal jo være plads til at eksperimentere!). Du kan dog også sagtens bruge røde eller grønne linser.

Vegetarisk mango dahl

3-4 personer

2 dl linser eller flækærter
9 dl vand
1 tsk salt
1½ tsk gurkemeje
lidt kokos- eller rapsolie
1 tsk spidskommen
1 løg, hakket
4 fed hvidløg, hakkede
1 spsk friskhakket ingefær
1 tsk koriander
½ tsk stærk cayennepeber
2 mangoer, skrællet og skåret i tern

Pynt:
frisk koriander

Skyl linserne/flækærterne og hæld dem derefter i en kasserolle sammen med vand og gurkemeje. Lad det koge i et kvarters tid. Varm imens lidt olie på en pande ved mediumvarme. Tilsæt spidskommen og rist det i 20-30 sekunder. Tilsæt løg og hvidløg og steg det, indtil løgternene bliver bløde. Hæld nu koriander, cayennepeber, ingefær og salt på panden og lad det simre et minuts tid. Hæld mangotern og krydderiblandingen ned i kasserollen til linserne/ærterne. Lad det simre videre i 10-15 minutter, indtil linserne/ærterne falder fra hinanden.

Servér din indiske mango dahl med frisk koriander samt naanbrød.

Note: Hold da magle, denne ret overraskede positivt! Mango dahl er en forholdsvis sød ret – på grund af mangoerne – der samtidig indeholder en masse dejlige krydderier, der fungerer godt sammen med det søde mangokød. En virkelig skøn indisk ret, hvor man på ingen måde savner kød til.

Naanbrød bagt på panden

Naanbrød bagt på panden

Jeg kan jo ikke have et indisk mad-benspænd uden at lave naanbrød! Sådan er det bare! Og nu elsker jeg naanbrød, så det er jo også en perfekt undskyldning for at eksperimentere med dette herlige indiske brød. Jeg så en opskrift på naanbrød hos The …

Stikkelsbærsyltetøj og stikkelsbærsirup

Stikkelsbærsyltetøj og stikkelsbærsirup

Sensommeren er over os, og det betyder, at jeg har en del sylteprojekter – for eksempel denne stikkelsbærsyltetøj. Jeg har tidligere prøvet at lave stikkelsbærmarmelade, og i den forbindelse læste jeg om en metode til at lave stikkelsbærsyltetøj, hvor bærrene kun koges i starten af …

Indiske dorader

Indiske dorader

Jeg var ret begejstret for den indiske fiskeret, jeg lavede til gemalen og jeg, så da jeg dagen efter havde besøg af Bedstevennen, besluttede jeg mig for at lave indiske dorader. Det er en ret, der er baseret på en opskrift fra Smart Cooky, hvor jeg fandt en indisk fiskeopskrift, hvor man skal bruge saltvandsfisk. Og da jeg så, at fiskehandleren havde nogle smukke dorader til salg, så valgte jeg at købe dem. Selvom jeg har døbt retten indiske dorader, så kan du principielt godt bruge en anden saltvandsfisk til retten.

Jeg justerede på en række af målene i opskriften og skruede blandt andet op for flere af krydderierne. Derudover udelod jeg kokum fruit, som jeg aner, hvor jeg skal få fat på, og så udskiftede jeg karryblade med karrypulver.

Indiske dorader

3 personer

2 dorader
3 spsk kokosolie
2 tsk sennepskorn
2 tsk fennikelfrø
2 tsk karry
4 små grønne chilier
1 løg, hakket
3 tsk koriander
2 tsk sennepspulver
100 g små tomater, halverede
2 dl fiskebouillon
1-1½ dl kokosmælk
1 spsk finhakket frisk ingefær
3 fed hvidløg, hakkede

Start med at rense og udbene fiskene. Skær fiskekødet i mundrette stykker og stil det på køl. Nu kan du koge en fiskebouillon på benene, som du bagefter bruger til retten.

Fiskebouillon

250-300 g fiskerester (fiskeben og fiskehoveder)
1 gulerod, skåret i skiver
2 laurbærblade
½ tsk peberkorn
1 løg, skåret i både
1 dildstængel
1 l vand

Hæld alle ingredienserne i en gryde. Bring grydens indhold i kog og lad det småkoge i 15 minutter uden låg. Si indholdet af gryden, så du får separeret fiskebouillonen.

Derefter er det tid til at lave indiske dorader.

Varm olien op i en dyp pande. Hæld sennepskorn, fennikelfrø, karry, grønne pebre samt løg på panden og svits det, indtil løgene begynder at tage farve. Tilsæt derefter koriander, sennepspulver, tomater, doraderne samt fiskebouillonen.

Lad det simre i fem minutter. Tilsæt kokosmælk, ingefær og hvidløg og lad det simre ved lav varme i et par minutter mere. Smag til med salt og evt. lidt mere karry.

Servér de indiske dorader med kogte ris.

Note: Indiske dorader er en mediumstærk fiskeret. Der er masser af smag fra tomater, karry og chilier, mens kokosmælken sørger for, at retten ikke bliver for stærk. Husk at du også kan lave denne fiskeret med andre saltvandsfisk.

Restaurant Bind

Restaurant Bind

På vores ferie i det sønderjyske skulle vi naturligvis også forbi Restaurant Bind. Det er nok den restaurant i Sønderjylland, jeg har hørt flest positive kommentarer om. Pudsigt nok hørte vi også i radioen, at de blev udnævnt som bedste spisested i Sønderjylland samme dag, …

Indisk fiskeret med kokos

Indisk fiskeret med kokos

Jeg må hellere få lidt mere indisk på banen, nu hvor det er månedens benspænd, så her er opskriften på en indisk fiskeret, som jeg lavede til gemalen og jeg i sidste uge. Denne fiskeret er løseligt baseret på en opskrift fra Smart Cooky. Her …

Fox and Hounds i Sønderborg

Fox and Hounds i Sønderborg

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i SønderjyllandPå vores rundtur i det sønderjyske besøgte vi blandt andet Sønderborg et par gange, hvor vi spiste på Fox and Hounds en aften. Jeg var faldet over stedet, da jeg søgte på nettet efter anbefalelsesværdige spisesteder, og her kunne jeg ikke stå for konceptet med en skotsk pub – ikke mindst da jeg så, at de havde et omfattende udvalg af øl.

Fox and Hounds er hyggeligt indrettet – se nederst i blogindlægget – og vi havde et fint view ud over pubben fra vores plads ved vinduet. Der kunne vi sidde og gruble over, hvad vi dog skulle vælge, for drinkkortet var meget imponerende! Ikke alene var der et stort udvalg af øl – der var såmænd også en lang række spændende drinks, ligesom der også var et ganske pænt antal forskellige slags gin, whisky med mere. Kort sagt – hvis du ikke kunne finde noget, du havde lyst til at drikke, så var du selv ude om det!

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i SønderjyllandVi tog – naturligvis – en øl hver. Jeg snuppede en skotsk øl, for nu var vi jo skotsk pub. Her burde jeg dog have tænkt mig om, for jeg er ikke så meget til ‘flade’ øl, og det er der altså en del af de engelske og skotske øl, der er. Øllen smagte sådan set fint, meeen den måtte gerne have haft noget kulsyre…

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i SønderjyllandVi startede med et par snacks. Først en sønderjysk specialitet – et solæg til hver. Det er en fin lille hapser, men den måtte nu gerne have ‘bidt’ lidt mere i form af en snert syre.

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i SønderjyllandDernæst fik vi denne snackkurv til deling. Den bestod af ølpølser samt friterede kyllingenuggets, løgringe og camenbert. Snackkurven blev serveret med to slags dip – jeg mener, det var aioli og chilimayo. Jeg savnede et lidt mere hjemmelavet touch, men omvendt var det ikke noget, jeg havde forventet af stedet. Det var tunge sager med den megen fritering, men den gik rigtig godt sammen med øl.

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i SønderjyllandEfter snacks gik jeg over til en fyldig belgisk øl, som jeg tænkte ville passe godt til hovedretten. Igen en øl der gerne måtte have set lidt mere kulsyre, men ellers en fin smag.

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i SønderjyllandHovedretten var en pulled pork burger, og det var et eller andet sted et modigt valg af os, for selvom jeg elsker hjemmelavet pulled pork, så har jeg ikke så gode erfaringer med at købe det. Burgeren hos Fox and Hounds var desværre ingen undtagelse. Kødet var så blødt og uden struktur, så det nærmest føltes blendet, og så var saucen, som kødet var vendt i, alt for sød. Bollen var ok, mens de syltede rødløg i burgeren ikke trådte tydeligt igennem smagsmæssigt. Heldigvis gav baconen noget sprødhed og smag. Alt i alt manglede burgeren mere syrlighed samt mere struktur i kødet. Til gengæld var fritterne ganske fine.

Vi var ganske mætte på dette tidspunkt, så vi sprang desserten over. Jeg valgte dog at smage en gin fra kortet – Hendricks – for her var en glimrende lejlighed til at smage på forskellige slags gin (jeg er ikke voldsomt glad for at lægge flere hundrede kroner for en flaske spiritus uden på forhånd at vide, at jeg kan lide produktet).

Vi fik en aldeles udmærket betjening af en virkelig sød og smilende tjener, som i den grad udstrålede overskud og glæde. Så dejligt at opleve. Hun var også rigtig god til at smalltalke med de andre kunder og var med til give en god stemning.

Jeg var som sagt ret vild med det imponerende drinkudvalg, og lå denne pub i nærheden af, hvor jeg boede, kunne jeg sagtens finde på at kigge forbi for at prøve flere ting fra kortet. Madmæssigt kunne der godt strammes op. Omvendt forventede jeg ikke det store af pubmad, så jeg blev ikke skuffet. Og så var servicen helt i top – men sådan er det tit i Jylland (er min erfaring) – og det hiver helt sikkert op i anmeldelsen.

Fire stjerner til Fox and Hounds herfra.

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i Sønderjylland

Café Butler i Aabenraa

Café Butler i Aabenraa

Her kommer en mini-anmeldelse af et af de spisesteder, vi besøgte under vores ferie i Sønderjylland – nemlig Café Butler i Aabenraa. Det var et spontant valg en aften, hvor vi egentlig havde tænkt på at besøge et andet spisested, der desværre viste sig at …