Fox and Hounds i Sønderborg

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i SønderjyllandPå vores rundtur i det sønderjyske besøgte vi blandt andet Sønderborg et par gange, hvor vi spiste på Fox and Hounds en aften. Jeg var faldet over stedet, da jeg søgte på nettet efter anbefalelsesværdige spisesteder, og her kunne jeg ikke stå for konceptet med en skotsk pub – ikke mindst da jeg så, at de havde et omfattende udvalg af øl.

Fox and Hounds er hyggeligt indrettet – se nederst i blogindlægget – og vi havde et fint view ud over pubben fra vores plads ved vinduet. Der kunne vi sidde og gruble over, hvad vi dog skulle vælge, for drinkkortet var meget imponerende! Ikke alene var der et stort udvalg af øl – der var såmænd også en lang række spændende drinks, ligesom der også var et ganske pænt antal forskellige slags gin, whisky med mere. Kort sagt – hvis du ikke kunne finde noget, du havde lyst til at drikke, så var du selv ude om det!

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i SønderjyllandVi tog – naturligvis – en øl hver. Jeg snuppede en skotsk øl, for nu var vi jo skotsk pub. Her burde jeg dog have tænkt mig om, for jeg er ikke så meget til ‘flade’ øl, og det er der altså en del af de engelske og skotske øl, der er. Øllen smagte sådan set fint, meeen den måtte gerne have haft noget kulsyre…

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i SønderjyllandVi startede med et par snacks. Først en sønderjysk specialitet – et solæg til hver. Det er en fin lille hapser, men den måtte nu gerne have ‘bidt’ lidt mere i form af en snert syre.

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i SønderjyllandDernæst fik vi denne snackkurv til deling. Den bestod af ølpølser samt friterede kyllingenuggets, løgringe og camenbert. Snackkurven blev serveret med to slags dip – jeg mener, det var aioli og chilimayo. Jeg savnede et lidt mere hjemmelavet touch, men omvendt var det ikke noget, jeg havde forventet af stedet. Det var tunge sager med den megen fritering, men den gik rigtig godt sammen med øl.

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i SønderjyllandEfter snacks gik jeg over til en fyldig belgisk øl, som jeg tænkte ville passe godt til hovedretten. Igen en øl der gerne måtte have set lidt mere kulsyre, men ellers en fin smag.

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i SønderjyllandHovedretten var en pulled pork burger, og det var et eller andet sted et modigt valg af os, for selvom jeg elsker hjemmelavet pulled pork, så har jeg ikke så gode erfaringer med at købe det. Burgeren hos Fox and Hounds var desværre ingen undtagelse. Kødet var så blødt og uden struktur, så det nærmest føltes blendet, og så var saucen, som kødet var vendt i, alt for sød. Bollen var ok, mens de syltede rødløg i burgeren ikke trådte tydeligt igennem smagsmæssigt. Heldigvis gav baconen noget sprødhed og smag. Alt i alt manglede burgeren mere syrlighed samt mere struktur i kødet. Til gengæld var fritterne ganske fine.

Vi var ganske mætte på dette tidspunkt, så vi sprang desserten over. Jeg valgte dog at smage en gin fra kortet – Hendricks – for her var en glimrende lejlighed til at smage på forskellige slags gin (jeg er ikke voldsomt glad for at lægge flere hundrede kroner for en flaske spiritus uden på forhånd at vide, at jeg kan lide produktet).

Vi fik en aldeles udmærket betjening af en virkelig sød og smilende tjener, som i den grad udstrålede overskud og glæde. Så dejligt at opleve. Hun var også rigtig god til at smalltalke med de andre kunder og var med til give en god stemning.

Jeg var som sagt ret vild med det imponerende drinkudvalg, og lå denne pub i nærheden af, hvor jeg boede, kunne jeg sagtens finde på at kigge forbi for at prøve flere ting fra kortet. Madmæssigt kunne der godt strammes op. Omvendt forventede jeg ikke det store af pubmad, så jeg blev ikke skuffet. Og så var servicen helt i top – men sådan er det tit i Jylland (er min erfaring) – og det hiver helt sikkert op i anmeldelsen.

Fire stjerner til Fox and Hounds herfra.

Fox and Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i Sønderjylland



2 thoughts on “Fox and Hounds i Sønderborg”

  • Jeg elsker fox! Jeg har ikke prøvet deres mad, men det er klart byens bedste bar! (medmindre man er til 18+ techno fester).. Deres drinks er super Gode! Og servicen er altid god! Det er klart en bar der hæver standarten i kære Sønderborg, ikke fordi standarten nogensinde har været vildt høj, men det er stedet hvor man kan gå hen og få rigtig service og rigtige drinks!

    • Jeg fik desværre ikke prøvet deres drinks, men det kan være, jeg skal det, hvis lejligheden byder sig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *