Restaurant Bind

Restaurant Bind, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i SønderjyllandPå vores ferie i det sønderjyske skulle vi naturligvis også forbi Restaurant Bind. Det er nok den restaurant i Sønderjylland, jeg har hørt flest positive kommentarer om. Pudsigt nok hørte vi også i radioen, at de blev udnævnt som bedste spisested i Sønderjylland samme dag, som vi skulle spise der (udnævnelsen skete på baggrund af folks anmeldelser af stedet via Dinnerbooking). Så ja – vi havde da ret høje forventninger til Restaurant Bind.

Restauranten ligger i yderst pittoreske omgivelser midt i et meget smukt skovområde og med en skøn udsigt over vandet. Spisestedet er indrettet i stueeetagen i en stor herskabsvilla, og herover kan du se et af lokalerne, der udgør selve restauranten.

Vi blev budt velkommen af ejeren selv – med håndtryk og det hele – og blev derefter vist hen til vores bord. Der var en hyggelig og nærmest familiær stemning, og vi følte os meget velkommen.

Restaurant Bind har en tre retters menu, er består af forret, hovedret og dessert. Man kan derudover vælge at købe ekstra retter til, hvilket – så vidt vi lige kunne lure – bestod af en ekstra forret, hovedret samt en osteservering. Vi mente dog, at vi ville blive mætte af tre retter, så det holdt vi os til.

Restaurant Bind, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i SønderjyllandGemalen skulle køre bilen, og jeg var ikke lige i humør til tre store glas vin, så vi blev positivt overraskede, da vi så, at de havde en ‘køre-vinmenu’, der var en lille udgave af den almindelige vinmenu. Herover kan du se et billede af, hvor meget vin man fik. Det er en ganske fin løsning, så den valgte vi begge to. Jeg indrømmer dog også, at de især de to første vine var så gode, at jeg næsten fortrød, at jeg ikke tog den almindelige vinmenu. Meget spændende og velsmagende vine, der passede perfekt til maden!

Restaurant Bind, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i SønderjyllandMens vi ventede på maden, fik vi denne lille servering. Jeg må desværre indrømme, at jeg har glemt, hvad den bestod af, men jeg husker den som udmærket.

Restaurant Bind, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i SønderjyllandVi fik hjemmebagt brød og samt kryddersmør til. Brødet smagte fint, men det var bagt lige lovlig hårdt – det burde have fået et par minutter mindre i ovnen.

Restaurant Bind, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i SønderjyllandSå var det tid til forretten. Den bestod af en letrøget bækforel med en skum på rygeost samt forskellige grøntsager såsom squashrulle og… hrm… glaskålssrulle muligvis. Det var en fin og frisk anretning – nærmest forårsagtig – og den kunne for min skyld gerne have været lidt mere intens og lidt mere fyldig. Den var smagsmæssig ret forsigtig af en sommerret at være, men det var rart, at der var struktur og bid i retten, så der var noget at tygge på – so to speak.

Restaurant Bind, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i SønderjyllandHovedretten var denne smukke anretning med skiver af kalveculotte serveret med kantareller, rødbedebøf, forskellige krydderurter, estragonsauce og bløde løg. En dejlig anretning, der – trods udseendet – hverken blev for tung eller ‘mørk’ i smagen. Masser af smag og saftighed – en rigtig herlig spise.

Restaurant Bind, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i SønderjyllandSå var det tid til desserten. I modsætning til de foregående retter var desserten hos Restaurant Bind større end gennemsnittet, men i dette tilfælde gjorde det ikke noget. Den bestod af en solbærparfait serveret med marengs, vaniljecreme, røde bær og godt med mynte, og lad mig bare sige det lige ud – den smagte af dansk sommer! Vel at mærke dansk sommer på omkring 25 grader, hvilket ikke ligefrem har kendetegnet de seneste måneder, men lad det nu ligge. For sævan da hvor var det en dejlig dessert! Sødme, friskhed og lækre bær kombineret med et frisk kæk pift fra mynten. En smuk sommerdessert, jeg nærmest blev helt nostalgisk over at spise – til trods for at jeg aldrig har fået noget nær så godt som barn. Men som sagt  – den smagte virkelig, som en dansk sommer skal/bør føles som om.

Nu var vi mætte og glade, så det var meget godt, vi ikke havde bestilt ekstra retter.

Servicen hos Restaurant Bind var personlig, nærværende og hyggelig. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen – hvis du vil opleve god service på restauranter, så tag til Jylland! Jeg ved ikke hvorfor, men serviceniveauet er bare markant højere her, og Restaurant Bind var ingen undtagelse. Vi følte os virkelig godt modtaget, og det trækker helt klart op i anmeldelsen.

Maden var god, men jeg savnede som sagt lidt mere fylde og intensitet i forretten. Hovedretten levede dog op til forventningerne, og desserten var absolut fantastisk. Jeg har ikke skrevet så meget om vinene, men vi blev flere gange positivt overraskede over, hvor velvalgte de var. Vin og mad passede utrolig godt sammen, så det er bestemt værd at vælge en vinmenu hos Restaurant Bind.

Alt i alt var det en rigtig dejlig oplevelse hos Restaurant Bind, og det er et sted, jeg gerne kommer igen. Fem stjerner herfra.

Restaurant Bind, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderjylland



3 thoughts on “Restaurant Bind”

  • Og mig der kun kan tænke: “Og til forret har vi “Libresse Ultra med vinger”, som jeg vil anbefale en let vin til, hvortil hovedretten Tena Light, vil en blodrød og varm en af slagsen gå godt i spænd” 😛

    – A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *