Nye sjove madoplevelser
Restaurant Encanto er en et-stjernet Michelin-restaurant med vegetarretter, som vi besøgte under vores ferie i Lissabon. Det var gemalen, der foreslog den, for vi har haft flere virkelig gode oplevelser på gourment-vegetarrrestauranter. Encanto har én menu (med ret mange retter, hvilket du får at se …
Der blev bagt fetamuffins sidste weekend, hvor jeg ville lave nogle saftige madmuffins med feta og forårsløg. Og så var det naturligvis også en ret i anledning af ægge-benspændet. Jeg var lidt spændt på resultatet, men jeg endte med nogle fine, milde og ikke mindst …
Et lille myntekys til desserten? Jeg så disse skønne marengs med mynte sidste år, da jeg bladrede gennem en gammel udgave af Familiejournalen. Tanken om at bage søde kys igen har forfulgt mig siden, og nu var det altså tid til at prøve det! Ikke mindst fordi, at jeg havde et par æggehvider, jeg skulle have brugt efter at have lavet hollandaisesauce til asparges dagen før.
Jeg var lidt spændt på, hvordan den friske mynte ville opføre sig under piskningen, men den gav ingen problemer. Til gengæld er smagen lidt mere afdæmpet og ‘grøn’, end jeg havde forventet, så leder du efter en mere pebermynte-agtig smag, så brug nogle dråber pebermynteolie i stedet.
en bagepladefuld
1 dl fint, hvidt sukker
1 dl frisk mynte
2 æggehvider
lidt grøn fondantfarve
Hæld mynte og sukker i en lille blender eller minihakker og rør det, indtil mynten er findelt.
Pisk æggehviderne let stive og tilsæt så ½ spsk myntesukker. Pisk det grundigt, til sukkeret er opløst, og tilsæt så en ½ spsk mere. Fortsæt piskningen indtil al sukkeret er brugt. Tilsæt lidt farve og pisk, så det er godt fordelt i marengsmassen.
Hæld marengsmassen på en sprøjtepose med stor tylle og sprøjt toppe på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag dine myntekys ved 120 grader i ca. 75 minutter. Lad dem køle helt af, inden du spiser dem eller gemmer dem i en lufttæt bøtte.
OBS – du kan også prøve at dyppe eller smøre bunden af hvert myntekys med mørk chokolade.
Note: En mild og urtet smag af mynte. Jeg tror, at de kunne være sjove at putte på et dessertbord sammen med forskellige slags is eller som pynt på en stor lagkage.
På vores tredje aften i Lissabon spiste vi på restauranten Sala de João Sá – en mindre etstjernet Michelin-restaurant, som både så spændende ud og havde et meget fornuftigt prisleje (sammenlignet med priserne herhjemme). Man kan vælge en seks retters menu til 120 euro eller …
Vi spiste på Boubou’s på vores første aften i Lissabon. Jeg havde set, at Michelinguiden anbefalede stedet, og det så bestemt også spændende ud, når man kiggede på deres hjemmeside. Boubou’s har en syv retters menu til 95 euro og en ti retters menu til …
I sidste uge holdt vi ferie i Lissabon, og selvfølgelig stod spændende madoplevelser på listen over ting, vi skulle nå på ferien! Her spiste vi morgenmad på en række cafeer, snuppede en hurtig hapser i løbet af dagen og fokuserede ellers appetitten på aftensmaden, hvor vi havde bestilt bord på forskellige aftener.
På andendagen besøgte vi den mexicanske gastrobar Carnal, for vi kunne naturligvis ikke stå for en mexicansk restaurant, der havde fået ros af Michelin-guiden. Det var så også feriens billigste aftenmåltid, men det var også et lidt andet niveau end de øvrige aftener. Det kommer vi til.
Vi lagde ud med at bestille drinks. Jeg fik en El Pastor, som bestod af tequila, Nixta, ananas, koriander samt babymajs (!). Sidstnævnte viste sig at være mere end en gimmick, for drinken var ret krydret, og så var det godt at kunne nippe til den lille majs ind imellem. Og ja, jeg fjernede den fra kruset med det samme, så det var muligt at drikke af det 😉
Vi bestilte selvfølgelig også guacamole med stegte tortillachips og en sauce på brændte hvidløg til. Der skulle også have været flæskesvær til, men dem så vi ikke noget til. Guacamolen var udmærket, men jeg bliver nok aldrig fan af de stegte tortillachips. De siger mig ikke så meget.
Vi havde bestilt 3 x 2 tacos med forskelligt fyld, som vi kunne dele. Ved den første studsede vi noget, for den bestod af tuntatar vendt i en chiliglaze og toppet med creme fraiche, løg, avokado og skiver af tørret grøn banan. Det smagte udmærket, men vi ville aldrig have gættet, at det var tun – hverken ud fra udseende eller smag.
Næste taco var mere traditionel, for det var marineret svinekød med løg, tomatillosauce, koriander, chili, ananas og friske krydderier. En glimrende og smagsmæssig rimelig simpel taco.
Sidst men ikke mindst snuppede vi også en taco med friterede rejer, coleslaw, chipotle mayo samt syltede rødløg. En skøn taco, der også endte med at være min favorit.
Jeg var rimelig mæt på dette tidspunkt, da varmen og solen havde taget noget af min appetit, men gemalen snuppede en dessert. Jeg kunne til gengæld godt bruge lidt mere at drikke, så jeg prøvede deres Mezcalita. Og den var … ok uden rigtig at imponere. Jeg må indrømme, at jeg langt bedre kunne lide den Mezcalita, som jeg lavede for nogle uger siden.
Servicen hos Carnal var noget ujævn – ikke mindst fordi en af tjenerne var ret dårlig til engelsk (men ikke så dårlig som vi er til portugisisk!), og man havde lidt på fornemmelsen, at det mere var en familie- eller fastfood restaurant end en gastrobar.
Mad og drikkevarer var glimrende – især den første drink udmærkede sig – men jeg havde nok håbet på lidt mere wow-faktor.
Jeg ender på fire stjerner til Carnal i Lissabon.
Vi har spist morgenmad i Lissabon i denne uge, hvor vi har ferieret siden i tirsdags. Og du skal ikke snydes for at høre om de morgenmadsrestauranter, vi besøgte! De senere år er hotelmorgenmad blevet meget dyrt, og da det i forvejen sjældent er særlig …
Jeg var på Restaurant Camour i starten af måneden sammen med en flok tidligere kolleger. Restauranten ligger i Kødbyen og har et fint udvalg af små og mellemstore italienske retter. Selvom menukortet ikke var voldsomt stort, så tog det alligevel lidt tid at vælge, for …
Japansk æggesandwich er en virkelig enkel sandwich, som du kan få mange steder i Japan. Jeg prøvede den godt nok ikke, da vi var på ferie der for mange år siden, men den er heldigvis så let at lave, at du sagtens kan lave den selv.
… og det er faktisk ikke helt sandt, for du skal egentlig bruge det japanske brød shokupan, hvis det skal være helt rigtigt, men så omstændigt blev det ikke denne gang. Jeg snød og brugte toastbrød. Og jeg skar ikke en gang skorpen af, for så bliver det en kende for blødt og kedeligt til mig. Jeg har desuden set flere anbefale, at man bruger både blødkogte og hårdkogte æg for at gøre æggefyldet mere cremet, så det gjorde jeg også. Jeps – lidt rebel har man da lov til at være.
Japansk æggesandwich er selvfølgelig lavet i forbindelse med mit ægge-benspænd.
2 stk.
2 stykker frisk, lyst toastbrød
1 blødkogt æg
1-2 hårdkogte æg
1-2 tsk kewpie mayonnaise
lidt salt og peber
lidt sukker
Kog æggene og lad dem køle lidt af i koldt vand, inden du piller dem. Put dem i en skål og mos dem grundigt med en gaffel. Smag til med mayonnaise, salt, peber og sukker. Læg et tykt lag fyld på det ene toastbrød – helt ud til kanten – og læg det andet toastbrød oven på. Tryk det let sammen. Pak eventuelt æggesandwichen i husholdningsfilm og læg den på køl en halv times tid, så smagen ‘samler sig’. Skær den over, så du får to smalle aflange sandwiches.
Note: Som sagt – en japansk æggesandwich er ret enkel. Smagen er mild og diskret. Personligt ville jeg nok foretrække lidt purløg i for at give mere smag og kant.
I går kom der Eggs Florentine på morgenmadsbordet, for jeg udnytter fortsat, at vi har påskeferie, og jeg kan lave æggebaserede morgenmadsretter. Selvfølgelig som en del af ægge-benspændet. Tidligere på ugen lavede jeg æg i kokotte, som er noget lettere end denne opskrift. Eller … …