Recent Posts

Rejsetips til Aarhus

Rejsetips til Aarhus

Kortforsyningen.dk Aarhus er Danmarks næststørste by og går ofte under navnet Smilets By, og det er da også en by, der har givet os mange gode minder. Vi har efterhånden holdt en del miniferier i det jyske, og vi kommer næsten altid forbi Aarhus. Det …

Bagte æg med spinat

Bagte æg med spinat

Disse bagte æg er nok mest tænkt som en morgenmadsservering eller til brunch, men vi spiste dem nu til frokost i weekenden sammen med grovbrød. De bagte æg har jeg set for mange år siden hos Smitten Kitchen, og nu mente jeg, at det efterhånden …

Jägerschnitzel

Jägerschnitzel

Jeg bliver naturligvis nødt til at lave jägerschnitzel i forbindelse med mit tyske benspænd – især nu hvor jeg også havde lavet knödel, jeg kunne servere til. Jägerschnitzel serveres dog oftest med pommes frites eller ris til.

En jägerschnitzel minder meget om en wienerschnitzel (men man kan vælge, om man vil lave det på kalve- eller svinekød), og ‘jægerdelen’ er selvfølgelig svampesaucen. Jeg har set netop saucen en del udgaver – flere med bacon i og nogle uden tomater – så jeg freestylede mig frem til denne her, som blev ganske god.

Jägerschnitzel

2 personer

2 svineschnitzler
hvedemel
æg
rasp

Jægersauce:
Smør til stegning
1 lille løg, finthakket
200 g svampe, rensede og hakkede
1 dl hakkede tomater (en lille dåse tomatkoncentrat kan også bruges)
½-1 tsk sød paprika
1 tsk timian
1½ dl fløde
salt og peber

Stegning af schnitzler – se indlægget om wienerschnitzel

Saucen: Smelt en klat smør på en pande og svits løget ved mediumvarme. Tilsæt svampene efter et minuts tid – evt. med lidt mere smør – og steg dem, indtil de bliver bløde. Tilsæt paprika og timian og steg videre et minuts tid, inden du tilsætter tomater og fløde. Varm det godt igennem og smag til med salt og peber.

Servér din jägerschnitzel med svampesauce og knödel, pommes frites eller kartoffelbåde og pynt gerne med lidt frisk persille.

Note: Uha, det er en dejlig spise! Jägerschnitzel er rigtig comfort food – god, solid mad med masser af smag. Vil også være god med friske tomater til.

Knödel på brødkrummer

Knödel på brødkrummer

Knödel er kogte boller, der er ret populære i det centrale Europa – herunder også Tyskland – så dem må jeg selvfølgelig have med i mit tyske benspænd. De kan bruges både i det salte og i det søde køkken. I det salte køkken laves …

Dadelkage med appelsin

Dadelkage med appelsin

Jeg havde glemt, at jeg havde en opskrift på glutenfri kage liggende, da jeg faldt over en spændende opskrift på dadelkage blandt mine gamle bogmærker på computeren. Det var en glimrende mulighed for at bruge de sidste dadler fra vinteren – samt lidt tørrede abrikoser, …

Currywurst

Currywurst

Når nu der hverken er festivaler eller Oktoberfest i år, så kan du da bare lave din egen currywurst! Denne tyske pølseret bliver jeg naturligvis nødt til at lave i forbindelse med mit tyske benspænd.

Jeg synes, der kan virkelig stor forskel på currywurst, og det skyldes selvfølgelig, at selve karrysaucen bliver lavet ret forskelligt. Jeg har set ganske simple udgaver, hvor det nærmest blot er ketchup og karry rørt sammen, men der findes også en lang række udgaver, der har langt flere smagsnuancer. Efter at have kigget på lidt forskellige opskrifter, endte jeg med at eksperimentere mig frem til denne udgave.

Currywurst

2 personer

4 frankfurterpølser
olie til stegning

Karrysauce:
lidt rapsolie
1 mellemstort løg, finthakket
1½ spsk god karry
1 tsk sød paprika
½ tsk stødte nelliker
½ dåse hakkede tomater
1 lille dåse tomatkoncentrat
1 tsk stærk sennep
4-5 spsk mørk sirup
evt. lidt vand
evt. lidt hvidvinseddike
salt og peber

Tilbehør:
Pommes frites (eller snyd og brug kartoffelbåde)

Hæld lidt rapsolie i en kasserolle og svits løget ved mediumvarme, indtil det begynder at tage farve. Tilsæt karry, paprika og nelliker og steg det et minuts tid under omrøring. Tisæt hakkede tomater, tomatkoncentrat, sennep samt sirup og lad det simre en halv times tid ved lav varme. Tilsæt evt. lidt vand, hvis din karrysauce bliver for kompakt. Smag til med salt og peber samt eventuelt lidt hvidvinseddike eller sirup afhængig af hvor sød/syrlig du ønsker den. Lad din karrysauce køle af og stil den i køleskabet til næste dag, så smagen når ‘at samle sig’.

Steg pølserne i olie – snit dem evt. inden – og servér din currywurst i skiver sammen med karrysaucen (du har lunet inden) samt enten brød, pommes frites – eller i dette tilfælde kartoffelbåde, fordi jeg ikke havde sat tid af til at lave pommes frites.

Note: Se, dette er en udgave af currywurst, jeg kan lide. Jeg kan godt lide, at den smager af mere end bare ketchup og karry. Den skal selvfølgelig have en vis sødme, men du kan altid tilsætte lidt hvidvinseddike, hvis den er ved at blive for sød til din smag. Nyd din currywurst sammen med en lys tysk øl – for eksempel en Paulaner – og lad som om, at du er til Oktoberfest.

Rejsetips til Sydjylland

Rejsetips til Sydjylland

Kortforsyningen.dk Dette er første rejseguide i en serie om Danmark. De sidste mange år har vi holdt miniferie forskellige steder i Danmark, og der findes virkelig mange dejlige steder, som er værd at besøge. Jeg synes, det er skønt at gå på opdagelse i eget …

Kartoffelpuffer med laks

Kartoffelpuffer med laks

Kartoffelpuffer – eller reibekuchen som de også kaldes visse steder i Tyskland – er små kartoffelpandekager, som bruges både i det søde og i det salte køkken. Det passer jo fint ind i mit tyske benspænd. Jeg holdt mig til det salte køkken denne gang …

Asparges med hollandaise

Asparges med hollandaise

Første tyske benspændsret er hverken med svin, kartofler eller øl – men med asparges! Tyskerne er nemlig meget glade for asparges, og det forstår jeg godt, for det er en af forårets skønneste råvarer. Og de er jo i sæson nu, så det er bare om at smovse i dem, mens de er her!

Jeg har lavet en del asparges-retter gennem tiden, men pudsigt nok aldrig den tyske klassiker – asparges med hollandaise. Og det er en klar fejl, for det er en herlig ret. Hollandaise har jeg dog lavet før, så det var let og hurtigt at skabe denne ret.

Hvide asparges med hollandaise

forret til fire personer

800-1000 g hvide asparges

Hollandaise sauce:
2 æggeblommer
1 spsk hvidvinseddike
125 g smeltet smør
lidt salt og peber
saften af ½ citron

Knæk den nederste del af de hvide asparges og skræl dem derefter. Fyld en stor gryde med letsaltet vand og varm det op. Når vandet koger, putter du de hvide asparges i.

Mens de koger, laver du saucen. Hæld de to æggeblommer i en stor metal- eller glasskål sammen med hvidvinseddiken. Gem de to æggehvider i en lille beholder i køleskabet – de kan bruges til andre retter. Sæt en gryde med vand over på komfuret og sæt skålen med æggeblommer i – gerne så skålen stikker et stykke ned, så den rører vandoverfladen, men samtidig er så stor, at den kan hvile på kanten af gryden. Varm vandet langsomt op.

Pisk æggeblommer og eddike grundigt i nogle minutter. Når æggemassen får en fyldig konsistens, som du kan ‘tegne’ i med piskeriset, tager du det smeltede smør frem. Tilsæt en spsk smør til æggemassen og pisk det grundigt, så æggemassen optager smørret. Tilsæt en spsk mere, pisk grundigt og fortsæt sådan, indtil du har brugt al smørret, og din hollandaise sauce har en cremet og lækker konsistens i stil med en fed mayonnaise. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Tjek om de hvide asparges er møre ved at prikke i dem med en skarp urtekniv. Hæld vandet fra og anret de hvide asparges med hollandaise sauce.

Note: Mmmm… altså sauce er jo altid skønt, og kombinationen af asparges og hollandaise er et virkelig godt match!

Maj: Tysk mad

Maj: Tysk mad

Nu tager jeg på en kulinarisk rejse sydpå – nærmere bestemt Tyskland, for i maj måned er benspændet tysk mad. Yes, jeg skal kigge nærmere på den tyske madkultur og hvad den kan byde på. Måske sidder du undrende og tænker “er det ikke bare …