Oksekødsspyd med timian-hvidløgscreme

oksekødsspyd, oksekød, hakket oksekød, timian, oregano, creme fraiche, dressing, dip, hvidløg, hvidløgscremeTænk praktisk når du planlægger madpakken – især hvis du skal spise måltidet et sted, hvor det vil være alt for besværet at bruge kniv og gaffel. Jeg lavede derfor ‘pindemadder’ den anden dag – aka oksekødsspyd. Du kan bruge forskellige krydderier til farsen, ligesom du selvfølgelig kan udskifte oksekødet med hakket lammekød, kyllingekød eller svinekød, hvis du foretrækker det.

Oksekødsspyd
2 personer

300 g hakket oksekød 3-7%
2 spsk friskhakket oregano
1-2 spsk balsamicoeddike
evt. lidt hvedemel
lidt salt og peber

smør til stegning

Rør oksekødet sammen med balsamicoeddike, oregano, salt og peber. Hvis farsen er meget våd – det kan hænde, hvis du bruger oksekød, der er tøet op – kan du evt. tilsætte lidt hvedemel, så farsen hænger bedre sammen. Form farsen til fire lange pølser og steg dem på en pande i smeltet smør.

Tag forsigtigt oksekødspølserne af panden, når de er gennemstegte. Tag fire tynde træpinde – gør dem evt. lidt kortere – og stik en pind i hver oksekødspølse. Vupti – oksekødsspyd! Du skal også bruge en creme til…

Timian-hvidløgscreme
2 personer

1½ dl creme fraiche 18%
1 spsk finthakket frisk timian
1-2 fed hvidløg*
salt

Rør ingredienserne sammen til en creme. Mængden af hvidløg afhænger af, hvor meget du vil genere dine kolleger/studiekammerater/familie resten af dagen 😉

Oksekødsspyd dyppes i cremen, inden du spiser dem. De kan kombineres med grøntsager – for eksempel en spidskålssalat, men så skal du selvfølgelig huske at medbringe en gaffel.

Kan den spises med én hånd? – Ja. Husk dog en gaffel, hvis du spiser salat til.
Skal den opbevares på køl? – Ja.
Kan den laves dagen før? – Ja.

7 tanker om "Oksekødsspyd med timian-hvidløgscreme"

    • Selv tak! Og ja, den egner sig rigtig fint til en picnictur – om det så er i skoven eller haven 🙂

  1. Pingback: Græskarkylling - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *