Dukkah med fennikelfrø og koriander

Dukkah med fennikelfrø og koriander

Jeg kan ikke have et nødde-benspænd uden at lave dukkah! Har du prøvet det? Dukkah er en egyptisk specialitet, som ofte bruges som tilbehør. Det består typisk af blendede nødder og krydderier og findes i et væld af varianter. Dukkah bruges som regel som dip til brød og grøntsager – gerne kombineret med en god olivenolie – men kan også sagtens bruges som drys på en salat, eller hvad du nu har af spændende ideer.

Jeg lavede denne version.

Dukkah med fennikelfrø og koriander

75 g hasselnødder
1 spsk sesamfrø
1 spsk fennikelfrø
½ spsk korianderfrø
salt

Smid nødder, sesamfrø, fennikelfrø og koriander på en tør pande og rist det på mediumvarme, indtil krydderierne og nødderne begynder at dufte.

Smid det i en blender eller minihakker og kør det i kort tid – det skal ikke pulveriseres helt. Hvis der er hele eller halve nødder, så hak dem og vend dem i den blendede masse. Smag til med salt.

Jeg valgte at tage lidt af dukkah-blandingen og røre det sammen med en god olivenolie, inden jeg serverede det som snack sammen med gulerodsstave. Du kan som sagt også servere dukkah som tilbehør eller appetizer, hvor du sætter det frem sammen med hjemmebagt brød og olivenolie.

dukkah, snack, nødder, hasselnødder, sesamfrø, fennikelfrø, koriander


5 thoughts on “Dukkah med fennikelfrø og koriander”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.