Tag: fennikelfrø

Gedeostekugler

Gedeostekugler

Prøv disse gedeostekugler som appetizer eller som del af et tapasbord. Du kan vende dem i lige den blanding af knuste frø, kerner og krydderier, som du har lyst til, men jeg har et forslag herunder, som jeg selv kan lide. Jeg synes nemlig, at 

Æblechutney

Æblechutney

Æblechutney er en rigtig god måde at bruge nedfaldsæbler på. Det er selvfølgelig også en skøn, syrligsød form for tilbehør til efterårs- og vinterretter, så det er allerede to gode grunde til, hvorfor du skal koge en portion æblechutney. Du kan lave chutney på mange 

Certosino

Certosino

Certosino er en italiensk nøddekage, som ville passe perfekt til månedens benspænd. Jeg bagte den dog i slutningen af februar, da vi skulle til vinsmagning hos nogle venner, hvor denne kage blev serveret sammen med en lækker æble-dessertvin fra Cold Hand Winery.

Når du bager denne nøddekage, er det nemlig en helt fantastisk anledning til at rydde ud i beholdningen af både nødder, kandiserede frugter og nødder. Det har man jo ind imellem brug for i slutningen af vinteren, når man indser, at det ikke er alt på lageret, der kan holde sig til næste jul. Og Certosino er faktisk en italiensk julekage fra Bologna, men den kan dog sagtens spises på andre tidspunkter af året.

Certosino findes i mange varianter, og det skyldes i høj grad, at der er forholdsvis frit slag i forhold til kombinationen af nødder, kandiserede frugter samt chokolade. Det betyder også, at du sagtens kan justere i nedenstående opskrift og bruge lidt flere af en type nødder og lidt mindre af en anden type – eller helt udskifte nogle af ingredienserne.

Det er i øvrigt også en kage med gods i, for nødder mætter som bekendt meget, så den kan strække sig til mange personer!

Certosino

12-16 personer

150 g rosiner
100 g abrikoser, hakkede
1 dl sød dessertvin
200 g chokolade, hakket
100 g tørret, kandiseret appelsinskal
6-7 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
150 g honning
2 dl rørsukker
150 g smør
1 spsk kanel
1 tsk fennikelfrø, knuste
ca. 350 g æbler, skrællede – fjern kernehusene og riv æblerne
½ dl rapsolie
100 g valnødder, grofthakkede
evt. 80 g pinjekerner
2 spsk Cointreau
3 spsk Marsala

Pynt:
½-1 dl abrikosmarmelade
½-1 pakke kandiserede bær efter temperament

Hæld rosiner og abrikoser i en skål sammen med dessertvin og rør det grundigt sammen. Lad det trække en times tid – eller fremskynd processen ved at zappe indholdet i mikroovnen ved mellemvarme i et minuts tid.

Varm honningen langsomt op i en gryde sammen med sukker, smør og krydderier. Tag gryden af varmen, så snart smørret er smeltet, og sukkeret er opløst. Rør de revne æbler i sammen med appelsinskal, olie, rosiner, abrikoser og dessertvin. Rør mel og bagepulver i, inden du vender chokolade, valnødder og evt. pinjekerner i dejen.

Læg bagepapir i bunden af en springform på 24-26 cm og smør siderne med blødt smør. Fordel dejen i formen og sæt den i ovnen ved 160 grader. Den skal have mellem 1 og 1½ time. Tjek den, når den nærmer sig en times bagning, ved at stikke en tynd træpind i midten af kagen. Hvis der ikke hænger dej ved, når du trækker pinden ud, og den føles rimelig fast, når du trykker let på kagen, så er den færdig.

Tag din certosino ud af ovnen og lad den køle af i ti minutter, inden du forsigtigt tager den ud af formen og lægger på et kagefad. Smør abrikosmarmelade ud over kagens overflade og pynt med lethakkede kandiserede bær.

Note: En certosino er en så fyldig og kompakt kage, at den er på grænsen til at være konfekt. Virkelig skøn kage med masser af smag, men start med at skære slanke stykker, da den mætter temmelig godt.

Bønnecreme med nødder

Bønnecreme med nødder

Denne bønnecreme med nødder bliver nok månedens sidste benspændsret. Julen trænger sig på, og jeg har en masse julesmåkager, der skal bages, så for en gangs skyld slutter jeg benspændet lidt tidligt. Men jeg synes nu også, at der er kommet nogle gode eksperimenter på 

Tomato curry

Tomato curry

Det er tomatsæson og derfor fristende at lave en tomato curry. I hvert fald hvis man som jeg har indisk benspænd. Og ja, jeg burde have brugt friske tomater, men jeg lavede retten en dag, hvor det skulle gå lidt hurtigt, og så var det 

Fish curry

Fish curry

Det er tid til en fish curry fra den indiske delstat Kerala. Staten ligger i den sydvestlige del af Indien, hvis retter er knapt så kendte i Danmark. Derfor er det jo ret oplagt, at jeg kigger nærmere på retter herfra i forbindelse med mit indiske benspænd denne måned.

Til denne ret skal du bruge en fast hvid fisk – for eksempel torsk. Fisken skal helst ikke være for ‘løs i kødet’ (det kan lyssej være), for så risikerer du, at fisken smuldrer under tilberedningen.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på fish curry på Yummy Tummy (fantastisk navn!), men kunne ikke nære mig og skruede op for flere af krydderierne, undlod sennepsfrø og karryblade, som jeg ikke havde på lager, samt brugte lidt mindre tamarindcreme.

Fish curry

2 personer

300-350 g fast fisk – for eksempel torsk – skåret i mundrette stykker
rapsolie til stegning
1 stort løg, finthakket
4 fed hvidløg, finthakkede
1 tsk fennikelfrø, knuste
1 spsk finthakket frisk ingefær
1½ tsk chili eller cayennepeber
1½ tsk gurkemeje
1 spsk stødt koriander
2 spsk tamarindcreme
3-4 dl vand
salt og peber

Derudover:
frisk koriander

Rist de knuste fennikelfrø på en tør pande i et halvt minut sammen med chili, gurkemeje og koriander. Tilsæt en gavmild sjat olie og vend ingefær, hvidløg og løg i det. Lad det stege i nogle minutter under jævnlig omrøring, indtil løgene bliver bløde. Hæld 3 dl vand i sammen med tamarind og sørg for at røre det godt sammen med krydderierne. Varm det op, indtil det småbobler, og læg så fiskestykkerne i.

Læg låg på panden og tilbered fisken i 8-10 minutter, indtil den er mør. Drys frisk koriander over (medmindre du ikke kan lide det) og servér din fish curry sammen med kogte ris.

Note: Fish curry er bestemt en lækker ret, og jeg synes, at den krydrede sauce klæder fisken rigtig godt. Du kan i øvrigt godt skære lidt ned på fiskemængden, så den kommer ned på 250 g, hvis du sørger for at have ekstra tilbehør.

Bouillabaisse

Bouillabaisse

Bouillabaisse er en rigtig fransk klassiker, så den skal jeg selvfølgelig lave i forbindelse med mit franske benspænd. Fiskesuppen stammer fra Marseille i Provence, hvor fiskerne lavede suppen på de fisk, de ikke kunne sælge. Siden har retten udviklet sig og laves i dag på 

Dahi aloo – indisk vegetarsuppe

Dahi aloo – indisk vegetarsuppe

Jeg havde lyst til suppe her i vinterkulden, så jeg lavede en omgang dahi aloo. Det er en indisk vegetatursuppe, som ofte serveres i forbindelse med religiøs faste i Indien. Og så er den god en dag, hvor appetitten ikke er så stor. Du kan 

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeost

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeost

I weekenden havde vi gæster, og de blev udsat for lidt forskellige vinterretter – blandt andet disse fuldkornsvafler, som vi fik som forret. Jeg havde tænkt, at gedeost og rødbeder måtte være en god kombination. Desværre var det en meget mild gedeost, jeg havde fået fat i, men det viste sig at være held i uheld, da den ene af gæsterne egentlig ikke er til gedeost. Han kunne dog godt lide denne version, og jeg tror, at de sprøde vafler havde lidt af æren. Jeg lavede en fuldkornsversion af disse vafler, jeg før har brugt til forret.

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeostcreme

4 personer

2 dl fuldkornshvedemel
1 æg
1½ dl vand
1½ tsk bagepulver
Lidt salt

Rør ingredienserne sammen til en kompakt dej. Varm vaffeljernet op og fordel halvdelen af dejen på vaffeljernet. Bag første portion vafler, og tag dem derefter forsigtigt af vaffeljernet og læg dem på to tallerkner. Bag næste portion vafler og læg også dem på to tallerkner.

Gedeostcreme

125 g blød gedeost
1 dl creme fraiche
Lidt salt

Rør gedeostecremen sammen.

Øvrige ingredienser:
1 kogt rødbede, skåret i tern
½ spsk fennikelfrø, knust
Evt. lidt frisk bronzefennikel

Anret dine fuldkornsvafler ved at fordele gedeostecremen over de fire vafler. Top dem med rødbedetern, lidt fennikelfrø samt en lille kvist bronzefennikel.

Note: En smuk og anderledes forret. Fuldkornsvafler – eller vafler i det hele taget – er en sjov og spændende måde at skabe og anrette forretter og frokostretter på.

Grillet ball tip

Grillet ball tip

For et stykke tid siden var vi forbi en Meny, og her faldt vi over et tilbud på ball tip – en amerikansk oksekødsudskæring, som ikke ses så tit herhjemme. Jeg har dog indtryk af, at både Meny og Lidl har den ind imellem. Jeg