Halloween drink: Græskarmand

Halloween drink: Græskarmand

Hvis du holder Halloween-fest, så skal der naturligvis også være Halloween drinks, og de må gerne være lidt skumle i dagens anledning. Selve indholdet i disse to Halloween drinks er ret fredeligt (og sødt), men jeg har leget lidt med udseendet på de to serveringer.

Jeg ville gerne have lavet en drink på græskar, men det må vente lidt endnu – i første omgang legede jeg med en økologisk gulerodsjuice, som jeg havde købt. Det er dog temmelig misvisende at kalde det gulerodsjuice, nærmere en juice inspireret af gulerod, for der er kun 7% gulerod i den juice, jeg fik fat i.

Til én drink går der ca. 1½ dl juice, 2-3 cl whisky og ½-1 tsk kanel. Put det hele i en drink-shaker sammen med et par isterninger og ryst det grundigt. Hæld det i et buttet glas – jo rundere glas jo bedre – og tegn et græskarmand-ansigt på glasset. Stik et grønt sugerør i og nyd drinken.

Jeg snød lidt, da jeg tog billedet, og havde hældt dobbelt portion i hvert glas, men det bliver lidt voldsomt at drikke, med mindre du er til ret søde drinks. Selve drinken smager som æblekage, og det er jo en skøn smag – men det bliver altså en anelse overvældende i større mængder.



7 thoughts on “Halloween drink: Græskarmand”

    • Ja, men jeg er ikke sikker på, at mine gæster falder for det i weekenden, så jeg må nok hellere lave en anden velkomstdrink 😀

  • Hvor er det altså hyggeligt, at du går så uhyggeligt meget over gevind – herligt – lad fornuften fare og skej ud – det klæder enhver 😀
    Mange hilsener, Karen

    • Mange tak – jeg kan så røbe, at vi har spist zombiehjerne her til aften, og jeg har lige siddet og formet små zombiehænder til en kage til i morgen… 😉

  • hvor er du genial og opfindsom, som et a propro kan jeg fortælle dig at min afdøde lillesøster havde fødselsdag d. 31 oktober som er halloween, vi lå på stranden i Kenya, hvor hun boede, og talte om åndelige ting, og jeg nævner satans tal, så udbrød hun forskrækket, det er de sidste tal i mit cpr nr. vi blev lidt mærkelige begge to, hun døde desværre for 9 år siden, men var ellers en sjov pige, jeg tror at dine drinks ville have passet hende godt, hun ville ha’ syntes de var sjove, …..mange hilsner fra Jonna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *