Forfatter: Piskeriset

Vandmelon-bøffer

Vandmelon-bøffer

Hvad er vandmelon-bøffer?! Se, det er et lille eksperiment, jeg fik lyst til at udføre efter mit tun af vandmelon-eksperiment. Hvorfor ikke tilberede nogle store stykker vandmelon på samme måde – denne gang på stegepande – og så nyde dem på samme måde som tunbøffer? 

Food Festival 2025

Food Festival 2025

Sidste weekend var jeg til Food Festival i Aarhus. Det er en af Danmarks største madfestivaler og bestemt et besøg værd, hvis du interesserer dig for gastronomi og udviklingen af den danske madscene. Food Festival strækker sig over tre dage og har over 200 stande 

Gyrstinge Skovkro

Gyrstinge Skovkro

Gyrstinge Skovkro har jeg kendt lige siden min barndom, for det har været rammen for adskillelige familiebegivenheder. Og da jeg var på Midtsjælland forrige søndag, så var det oplagt at kigge forbi Gyrstinge Skovkro til frokost.

Om søndagen serverer Gyrstinge Skovkro nemlig en stor søndagsbuffet til 289 kr, og det er en ganske rimelig pris, når man ser på både kvantitet og kvalitet. Buffetten består af tre slags sild, stegt fiskefilet, æg og rejer, tre kolde retter og tre lune retter, tarteletter med høns i asparges, en lun vegetarisk ret, to forskellige salater, tre slags ost med kompot og kiks samt tre forskellige desserter.

Hvis du gerne vil prøve et bredt udvalg af buffetten, så husk en god appetit! Jeg havde været så forudseende at tage til svømning samme morgen, for så er appetitten altid ekstra skærpet til frokost!

Gyrstinge Skovkro, kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Jeg var positivt overrasket over, at samtlige retter på buffetten var anrettet i små skåle. Der gjorde det let og hygiejnisk at tage fra buffetten, og jeg vil tro, at det også mindsker madspild. Virkelig stort plus!

Fiskeserveringerne og de kolde og lune retter var ganske gode. Der var tilmed et par serveringer med inspiration fra asiatisk og spansk madkultur.

Gyrstinge Skovkro, kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Dagens vegetariske ret var en lun vegetardelle med en meget mild smag, som jeg kombinerede med den ene af salaterne – en klassisk broccolisalat med rosiner og dressing.

Osteudvalget var ikke så inspirerende, men det havde jeg ærlig talt heller ikke forventet. Jeg snuppede to af samme slags samt en rabarber-dessert og en romkugle. Sidstnævnte var dagens eneste skuffelse – jeg tror aldrig, at jeg har fået en så blød og intetsigende romkugle før!

Jeg synes som sagt, at prisen er meget rimelig sammenlignet med det store udvalg og kvaliteten af dem. Det er simple, klassiske serveringer uden de store dikkedarer men som i langt de fleste tilfælde var tilberedt efter reglerne og smagte aldeles glimrende.

Gyrstinge Skovkro har en lang række weekendtilbud og temaaftener gennem året, så der er lidt for enhver smag.

Tun af vandmelon

Tun af vandmelon

Tun af vandmelon – hvad er nu det?! Jeg faldt over vegetarisk tun i sommers, og konceptet lød så sjovt og anderledes, at jeg straks besluttede, at det skulle jeg prøve. Og da månedens benspænd er vandmelon, så var det oplagt at gøre det nu. 

Koldskål med passionsfrugt

Koldskål med passionsfrugt

Koldskål med passionsfrugt er ikke noget, jeg har prøvet før, men jeg så det i et madmagasin for et par år siden og har flere gange overvejet at lave det. Jeg bruger meget, meget sjældent passionsfrugt i madlavningen, hvilket er lidt pudsigt, eftersom en af 

Æblepandekager

Æblepandekager

Æblepandekager er en fantastisk måde at bruge nedfaldsæbler på, og du får samtidig en skøn frugtpandekage, som du kan servere som dessert eller til morgenmad i weekenden.

Det er blevet min nye favoritmåde at bage æblepandekager på, så jeg har opdateret mit oprindelige indlæg om æbler i pandekager. 

Du kan variere disse æblepandekager, som du har lyst. Jeg har tilføjet lidt sukker til opskriften, fordi jeg brugte relativt syrlige æbler, men du kan helt udelade det, hvis æblerne er tilpas søde. Jeg har også prøvet at lave dem med kærnemælk i stedet for mælk. Det giver pandekagerne lidt syrlighed, men jeg syntes faktisk også, at de blev lidt saftigere. Du kan også overveje at blande lidt havregryn i dejen for at give pandekagerne lidt mere fibre, så de mætter endnu mere. Mulighederne er mange! 

Æblepandekager

8 mellemstore og tykke pandekager

3-4 æg
4 dl mælk eller kærnemælk
2 spsk rørsukker (kan udelades)
1 tsk vaniljesukker
½ tsk salt
½ dl rapsolie
ca. 5 dl hvedemel (afhænger af hvor tykke du ønsker pandekagerne)
3 mellemstore æbler
smør til stegning

Tilbehør:
mørk sirup eller honning
friske bær, der er i sæson (eller alternativt syltetøj om vinteren)
græsk yoghurt

Pisk æg med sukker (hvis du bruger det) samt vanilje, salt og rapsolie. Pisk derefter skiftevis mælk og hvedemel i dejen. Vask æblerne og riv dem på et groft rivejern (undlad kernehuset). Rør de revne æbler i dejen. 

Smelt en klat smør på en mellemstor pande og fordel 1½-2 grydeskefulde dej på panden. Steg pandekagen på begge sider, så den bliver godt gylden. Fortsæt processen til du har brugt al dejen. 

Servér dine æblepandekager med sirup, brombær og græsk yoghurt, hvis det er sensommer og måske endda weekendmorgen. Serverer du pandekagerne som dessert, så prøv at kombinere dem med  brombæris eller nougatis

Note: Jeg er virkelig fan af at kunne bruge nedfaldsæblerne til noget så lækkert. Det er selvfølgelig ikke noget, man skal spise hver dag, men jeg har da fået dem som morgenmad et par gange den seneste tid. De egner sig også fint til at blive frosset ned, så du kan stege dem på forhånd og have dem klar til en dag, hvor du skal bruge en hurtig dessert.  

æblepandekager, æblepandekager, pandekage med æbler, morgenmadspandekage, frugtpandekage, æbler, hvedemel, æg, rørsukker, mælk, kærnemælk, vanilje
Musicon Vinbar i Roskilde

Musicon Vinbar i Roskilde

Musicon Vinbar – eller M Vinbar, som den også kaldes – ligger i området af samme navn i Roskilde. Det er det nye hippe kvarter (ok, det er over ti år gammelt efterhånden, men har udviklet sig meget gennem årene), og der er kommet en 

Vandmelonsorbet

Vandmelonsorbet

Er vandmelonsorbet ikke oplagt at lave, når man har vandmelon-benspænd? Nu havde jeg en rigtig god oplevelse, da jeg endelig fandt ismaskinen frem og kørte en pistacie-is i løbet af sommerferien. Og så er det jo oplagt at se, om ikke den kan bruges til 

Nektarinsalat med feta

Nektarinsalat med feta

Denne nektarinsalat er kraftigt inspireret af en salat, som min svigerindes svigerinde (!) fortalte mig om til en familiefødselsdag for et par uger siden.

Jeg har lavet den i et par varianter nu, og denne vegetariske udgave er min favorit. Du kan dog også overveje at riste enten bacontern eller små stykker chorizo på panden, inden du hælder det over salaten.

Nektarinsalat

2 personer

2 store, saftige nektariner
2 håndfulde fintsnittet salat eller spidskål
lidt rapsolie
1 stort rødløg, skåret i tynde både
lidt chili
50-75 g feta, brækket i små stykker
½ dl saltede peanuts, grofthakkede
1 spsk frisk mynte, revet i mindre stykker

Hæld lidt olie på en pande og steg rødløg og lidt chili ved mediumvarme, indtil løgene begynder at blive bløde.

Fordel den fintsnittede salat eller spidskål i bunden af en salatskål. Skær nektarinerne over, fjern stenene og skær frugtkødet i tynde både, som du lægger oven på salaten. Bred derefter løgene ud over nektarinerne. Top din nektarinsalat med feta, saltede peanuts og lidt frisk mynte.

Du kan spise salaten, som den er – evt. kombineret med lidt brød – eller servere den som tilbehør. Vi fik den sammen med et stykke stegt kylling. Og spis den gerne samme dag, mens den er frisk.

Note: Jeg er normalt ikke så meget til frugt og bær i salater, men denne lidt vilde kombination fungerer rigtig godt. Jeg tilføjede lidt chili, da det spiller godt sammen med den søde frugt, ligesom de salte peanuts (saltede cashewnødder kan også bruges) både giver bid til salaten og gør den mindre sød.

Det er ikke så tit, at jeg bruger nektariner i madlavningen, for normalt spiser jeg dem bare rå. Men jeg har lavet en ret lækker anderet med nektariner, som jeg også vil anbefale, og så er der også den smukke alkoholfri nektarindrink, jeg lavede i sidste måned.

Solbærkage

Solbærkage

Denne solbærkage er let at bage, og så kan den sagtens laves med frosne bær, som blot tøes op lige inden brug. Så har du solbær i fryseren eller køber dem på frost i de store supermarkeder, så får du her en skøn kage til