Tag: svinekød

Omvendte hotdogs med soltørrede tomater og chili

Omvendte hotdogs med soltørrede tomater og chili

I rækken af madpakke-ideer er jeg nu kommet til de omvendte hotdogs. Efter de gode oplevelser med pirogger tænkte jeg, at indbagte madpakker i det hele taget er ret smart, så jeg fik lyst til at lege videre med denne madpakkeform. Jeg kom i tanke 

Grillet svinemørbrad svøbt i skinke, sennep og timian

Grillet svinemørbrad svøbt i skinke, sennep og timian

Svinemørbrad plejer ikke at høre til mine yndlingsudskæringer, men da jeg var i Irma for nylig, opdagede jeg en svinemørbrad fra frilandsgris i køledisken, og så var jeg alligevel fristet. Mørbraden røg straks i indkøbskurven sammen med en række økologiske grøntsager, og så gik turen 

Frokostsalat med spidskål, champignons og bacon

Frokostsalat med spidskål, champignons og bacon

Denne frokostsalat er et meget fint bud på, hvad jeg ville medbringe, hvis jeg skulle have en madpakke med på arbejde. Faste læsere af bloggen har nok bemærket, at jeg har udviklet en forkærlighed for spidskålssalater gennem de senere år, og jeg bruger tit kålsalater i forskellige varianter som tilbehør til frokost eller aftensmad.

Kålsalater har den fordel, at de mætter meget mere end almindelige salater, smager af mere og så er de billigere at lave. De kan – selvfølgelig – varieres til den helt store guldmedalje, og vil du for eksempel ikke have bacon i, så erstatter du det bare med en anden ting i denne frokostsalat.

Frokostsalat

1½-2 personer

½ spidskål, snittet i tynde strimler
50-100 g bacon
200-250 g champignons
evt. lidt smør
2-3 spsk ramsløgspesto eller basilikumpesto
salt, peber og timian

Hæld spidskålen i en stor skål og kram den godt med fingrene, så den bliver blød. Tilsæt derefter pestoen og kram den ind i kålen, så spidskålen bliver blød og lækker.

Steg baconen på en tør pande og lad det derefter afkøle på to stykker køkkenrulle. Rens svampene og skær dem i skiver. Steg dem i baconfedtet og smag dem til med salt, peber og timian. Vend bacon og champignons i kålen og hæld din frokostsalat i en plastbøtte – så er den klar til at blive brugt som madpakke.

Kan den spises med én hånd? – Ja. Husk en gaffel!
Skal den opbevares på køl? – Det behøves ikke.
Kan den laves dagen før? – Ja.

Norske pandekager med bacon

Norske pandekager med bacon

Februar er næsten ovre, og dermed slutter strømmen af pandekager snart. Et nyt benspænd venter, men inden det bliver afsløret, skal I lige se disse norske pandekager, som jeg lavede for nylig. Jeg kendte en sjov og skør nordmand for en del år siden, som 

Quiche Lorraine

Quiche Lorraine

Alle gode gange tre! Da jeg havde tærte-benspænd, havde jeg tænkt mig at lave denne ret – men nåede det ikke. Da jeg havde opsamlings-benspænd, stod retten også på listen – men heller ikke denne gang fik jeg tid til at lave den. Men i 

Studenterminde: Kotelet med porrer og champignons

Studenterminde: Kotelet med porrer og champignons

I et anfald af nostalgi fik jeg lyst til at genoplive – og forbedre – en klassiker fra da jeg var studerende, nu hvor månedens benspænd er studentermad. Dengang var det bestemt ikke altid, jeg spiste varm mad til aften, men når jeg gjorde, var en af favoritterne en stegt kotelet serveret sammen med svitsede porre- og champignonskiver, kogt pasta og… øhm… pulver-bearnaisesauce… *rødme*

Nu bruger jeg ikke længere pulversaucer, og jeg spiser ikke pasta så tit, men kombinationen af de resterende ting kan jeg stadig godt lide, så jeg valgte at lave en bedre og sundere version, som jeg serverede for gemalen den anden dag. Tror i øvrigt han syntes, det var meget sjovt at få det igen – han er trods alt blevet udsat for retten en del gange, da vi var yngre… 🙂

Koteletterne (og grøntsagerne) er økologiske og købt i Irma. Du kan som regel finde ca. fire økologiske koteletter til 50-60 kr. per pakke. Denne ret bliver dermed også dyrere, end hvad jeg gav dengang (for der købte jeg desværre sjældent økologisk), og prisen per portion bliver derfor også mellem 25 og 30 kr.

Retten er meget simpel:

Snit to store porrer i skiver. Rens en lille bakke champignons (200-250 g) og skær dem i skiver. Krydr to koteletter med salt og peber og steg dem i smør på en pande. Læg dem derefter på hver sin tallerken, put en ny klat smør på panden og svits porre- og champignonskiver, indtil de er møre. Smag til med salt og peber.

Rør en enkel sennepsdressing af creme fraiche og sød sennep.

Servér det med det samme.

Hvad spiste du ofte, da du var studerende?
Eller hvis du pt. studerer – hvad plejer du at lave, når du skal have varm mad?

Rådyrribben med bacon, rødvin og fennikelfrø

Rådyrribben med bacon, rødvin og fennikelfrø

Tidligere på året fik jeg et helt rådyr (dog parteret), som siden har ligget i vores fryser. Mange af de gode stykker er brugt, så her til aften gav jeg mig selv den udfordring at pakken med rådyrribben. Vildtkød er lidt sværere at tilberede i 

Æbleflæsk

Æbleflæsk

En af julefrokost-klassikerne i min omgangskreds er æbleflæsk. Lige siden min barndom har den ret været på julefrokostbordet hvert år, og det er en af mine absolutte favoritter. Æbleflæsk er samtidig også en ret, der er utrolig let at lave, så prøv at sætte den 

Stegt flæsk med persillesovs

Stegt flæsk med persillesovs

Det er en klassiker, der får lov til at afslutte november måneds sauce-benspænd. Nu har jeg primært lavet saucer i november måned, men enkelt solid sovs skal der også være plads til, og hvad er mere oplagt end stegt flæsk med persillesovs?

En persillesovs er en opbagt sovs, hvor du først smelter smør i en gryde, inden du pisker mel i. Derefter tilsætter du mere og mere væde, indtil du har en tyktflydende sovs (hvor tyktflydende er op til din egen smag). Persille og krydderier tilsættes til sidst.

Det er lidt forskelligt, hvordan folk foretrækker at lave persillesovs. Jeg har læst opskrifter på stegt flæsk med persillesovs, hvor folk holder sig til mælk til sovsen, mens andre opskrifter bruger lige dele mælk og kartoffelvand. Sidstnævnte er jo oplagt, når du alligevel koger kartofler til retten, og så er det en fin måde at reducere kalorierne i sovsen på, så det ville jeg prøve, for normalt plejer jeg blot at holde mig til mælkeudgaven.

Persillesovs

2-3 personer

25 g smør
1 spsk hvedemel
1½ dl kartoffelvand
1½ dl letmælk
1 håndfuld friskhakket persille
salt og peber
evt. citronsaft

Smelt smørret i en lille gryde ved middelvarme. Rør hvedemelet i med et lille piskeris og tilsæt derefter lidt kartoffelvand. Rør grundigt og fortsæt med at tilsætte vand, mens du rører. Fortsæt med mælken. Når det hele er rørt til en jævn sovs, lader du det simre lidt ved lav varme. Rør persillen i, lad det simre et par minutter og smag så til med salt, peber og evt. citronsaft. Tilsæt mere mælk, hvis du synes, at sovsen er blevet for tyk.

Servér den til stegt flæsk, kogte kartofler og grøntsager – dette tilfælde snittet, dampet kål.

Note: Stegt flæsk med persillesovs skal serveres med en fyldig sovs, og det er denne persillesovs også. Sovsen har en forholdsvis mild smag, så tilsæt gerne endnu mere persille, hvis du gerne vil have en kraftig persillesmag.

Blomkålssalat med grønkål, bacon og fløde

Blomkålssalat med grønkål, bacon og fløde

Denne blomkålssalat med grønkål kom på bordet for nylig, da vi havde gæster. Jeg fik ideen, da jeg fandt rødvinen frem, som min vinhandler anbefalede mig sidste gang, jeg besøgte butikken. Da jeg spurgte, hvad vinen ville passe til, svarede han “kål”. Det tyggede (!)