Jeg har endelig bagt rugbrød igen! Jeg manglede noget surdej, men da det er ret let at lave, så burde jeg have gjort det noget før. Se nederst i indlægget hvordan jeg lavede surdejen denne gang. Jeg har før bagt rugbrød med tranebær i, men …
Dagen i dag består af lige dele praktiske opgaver og sjove gøremål, og lige nu holder jeg en pause fra oprydningen i vikturalierummet, hvor ‘nogen’ har rodet på det sidste, og så må ‘nogen’ jo hellere stille tingene ordentligt på plads igen. Det er nu …
I forbindelse med weekendens julefrokost bagte jeg fore ordentlige brød – tre rugbrød og et ølandshvedebrød. Jeg vidste godt, at jeg nok havde bagt for meget rugbrød, og det endte da også med, at jeg slet ikke behøvede at tage det sidste op af fryseren, men hjemmebagt brød mætter nu også afsindig meget. Bagningen gav mig også mulighed for at afprøve noget ølandshvedemel og emmermel, jeg havde fået tilsendt af Økologisk Landsforening, og de to meltyper levede helt op til mine forventninger.
Rugbrødene er alle varianter af denne grundopskrift, mens ølandshvedebrødet var et tjuhej-hvad-ska-vi-lige-rode-sammen.
9 dl lunkent vand 4 dl hyldeblomstcider ½ dl agavesirup 5 spsk surdej 4 tsk groft salt med top 500 gram knækkede hvedekerner 200 gram havregryn 400 g groft rugmel 150 g hvedemel 60 gram maltmel 200 gram grahamsmel
Mørkt rugbrød med tranebær
et stort rugbrød
8 dl lunkent vand 3 dl nisseøl ½ dl mørk sirup 5 spsk surdej 4 tsk groft salt med top 2 håndfulde tørrede tranebær 500 gram knækkede rugkerner 200 gram havregryn 50 gram hørfrø 30 gram brændt maltmel 100 g grahamsmel 500 gram rugmel 150 g emmermel
Generel fremgangsmåde: Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad det røre rundt i ti minutter. Derefter lægger du et viskestykke over skålen og lader dejen stå og pønse i 12-24 timer ved stuetemperatur. Dejen puttes i en stor rugbrødsform og sættes i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i to timer ved 170 grader.
Pak evt. brødet ind i et viskestykke, mens det afkøler på en bagerist, så det ikke bliver for hårdt.
Note: Alle ganske fine brød, men jeg er mest til det mørke rugbrød, så jeg er glad for, at jeg endelig fandt noget brændt maltmel, som er kraftigere end det maltmel, du kan købe i enkelte supermarkeder. Det brændte maltmel fandt jeg hos Sofisticake, ligesom du kan købe det i flere specialforretninger, som blandt andet sælger kagepyntningsudstyr.
Langtidshævet ølandshvedebrød
2 brød
4 dl vand 3 dl kærnemælk 15 g gær ½ tsk salt 1 spsk honning 300 g ølandshvedemel 100 g grahamsmel 16-18 dl hvedemel
Opløs gæren i vandet og kærnemælken. Bland salt og honning i og derefter grahamsmelet. Tilsæt så ølandshvedemelet og ælt hvedemel i, til du har en god og smidig dej. Lad den hæve i mindst et halvt døgn ved stuetemperatur – jeg tror, jeg gav det 17-18 timer – og form det så til brød, der skal stå og hæve en halv times tid. Bag dem ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Note: Jeg lavede en lidt grovere version, så der kom lidt mere gods i, men som jeg forventede var ølandshveden rigtig lækker at arbejde med. Jeg er absolut fan af den meltype!
Jeg trængte efterhånden til at få bagt rugbrød igen, så jeg fik blandet en surdej i sidste uge og rørte rugbrødsdejen torsdag aften, så den kunne stå og modne til fredag aften, hvor den skulle bages. Jeg tog udgangspunkt i opskriften fra sidste gang, men …
Her til aften fik vi surdejspizza for første gang. I løbet af ugen har jeg flere gange tænkt på at lave en pizza med asparges på, og samtidig har jeg også en surdej, der trænger til at blive brugt. Jeg havde et øjeblik overvejet at …
Lørdag stod i madlavningens tegn, hvor jeg blandt andet fik bagt leverpostej og rugbrød. Påske er ligesom jul præget af danske madtraditioner, og jeg vil da gerne indrømme, at det var en af hovedgrundene til, at jeg valgte dette tema for april. Det gør det unægtelig noget lettere at få lavet dansk mad, når der er en så oplagt chance som denne!
Jeg bagte blandt andet to rugbrød – og leverpostej for første gang i mit liv! Jeg så en opskrift på Anjas Opskrifter, som jeg tilpassede. Det var uhyre let og noget, som jeg vil eksperimentere videre med en anden gang.
Opskrifterne til rugbrødene fandt jeg inspiration til i Amos ‘Den store bagebog 2’. Jeg pillede dog en lille bitte smule ved den første og endnu mere ved den anden.
Leverpostej
6 små alubakker
1 kg hakket svinelever ½ kg hakket svinespæk 2 store løg 75 g smør 6 dl letmælk 3 spsk mel 8 små æg 5 tsk salt 1 tsk peber 1½ tsk stødt allehånde
Riv løgene på et rivejern og bland det grundigt med svinelever og svinespæk. kog mælk og mel forsigtigt op, så du laver en jævnet sovs af det – husk at røre omhyggeligt og hele tiden. Afkøl sovsen, inden du blander den med levermassen. Tilsæt bagefter æggene under kraftig piskning.
Levermassen smages til med krydderierne og hældes i smurte forme. Læg evt. baconskiver oven på leverpostejen – jeg gjorde det dog ikke. Bag dem ved 180 grader i 50-60 minutter.
Note: Jeg har nippet lidt til et hjørne, og det virker ganske lovende. Jeg tror, den bliver god sammen med de champignons og bacon, som den skal serveres med senere i dag!
Gulerodsrugbrød
1 stk.
175 g surdej ½ kg groft rugmel 200 g sigtemel 100 g skårne rugkerner 1 spsk groft salt 100 g revne gulerødder 6 dl lunkent vand 12 g gær
Opløs gæren i vandet og tilsæt alle de øvrige ingredienser undtagen gulerødderne. Ælt dejen godt igennem og tilsæt derefter gulerødderne. Ælt dejen igennem igen og lad den hæve – tildækket og lunt – i ca. to timer.
Kom dejen i en rugbrødsform og glat overfladen med en våd dejskraber. Drys evt. kerner på – jeg brugte solsikkekerner, hvilket sikkert vil forvirre gæsterne, når det andet rugbrød faktisk er med solsikkekerner…
Lad brødet hæve i mindst en halv time – den skal gerne hæve kraftigt på relativ kort tid og ellers giv den lidt mere hævetid. Bag den på nederste rille i en forvarmet ovn ved 180 grader i en time og et kvarter.
Groft solsikkerugbrød
1 stk.
225 g skårne rugkerner 300 g fuldkornsrugmel 300 g hvedemel 60 g solsikkekerner 3 dl vand ½ l A38 25 g gær 2½ tsk salt 1 tsk mørk sirup
Kog vandet sammen med rugkerner og solsikkekerner i ca. fem minutter. Lad det køle lidt af, inden du tilsætter A38. Når blandingen er så afkølet, at den er håndvarm, blander du gæren grundigt i. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt det grundigt igennem – det er lettest på en røremaskine, eller hvis du har en god portion tålmodighed. Lad dejen hæve tildækket og lunt i ca. 45 minutter.
Bred dejen ud i en rugbrødsform og glat den oven på med en våd dejskraber, så overfladen bliver jævn og glat. Prik overfladen med en gaffel og lad brødet efterhæve – lunt og tildækket – i ca. en halv time. Bag brødet i en forvarmet ovn på 185 grader på nederste rille i ca. en time og et kvarter.
Nej, du har ikke læst forkert. Det er en rugbrødsopskrift med ris i. Og jeg kan afsløre, at det tilmed smager umanerlig lækkert og har en god blanding af bid og blødhed. Den oprindelige opskrift er fra ‘Varm på brød…’, men jeg havde en surdej …
Min kollega prøvede dette rødbederugbrød og var så begejstret, at jeg fik lov til at smage en skive – og så var jeg også solgt! Jeg har bagt det flere gange, og det kan godt svinge lidt, hvor fugtigt det bliver. Derfor anbefaler jeg, at …