Hvid gløgg og julekage
Vi havde også gæster i dag, så jeg ville lave hvid gløgg og julekage – I ved, den slags med godt med syltede frugter og lignende guf. Da jeg var til frisør for et par uger siden, så jeg en opskrift på hvid gløgg, som …
Nye sjove madoplevelser
Vi havde også gæster i dag, så jeg ville lave hvid gløgg og julekage – I ved, den slags med godt med syltede frugter og lignende guf. Da jeg var til frisør for et par uger siden, så jeg en opskrift på hvid gløgg, som …
I går var det min tur til at medbringe morgenmad på arbejdet, så jeg benyttede vanen tro lejligheden til at lave noget nyt. Jeg har på et tidspunkt set en opskrift på appelsinboller på fri.dk, men da jeg ikke havde tid til langtidshævning og den …
Jeg er lidt bagud med at blogge, for tidligere på ugen besluttede jeg mig for at lave en tærte – kraftigt inspireret af køle- og melskabets gemmer. Det blev til denne champignon-bacon tærte. Jeg valgte at lave en ret fiberrig dej, så det er en ‘tung’ tærte – hvis du ikke er til den slags, kan du skære ned i mængden af hvedeklid eller helt erstatte den med hvedemel.
3-4 personer
Dej:
75 g smør
100 g hvedemel
100 g hvedeklid
salt
1 æg
1-2 spsk vand
Dejen forbages ved 200 grader i 10-15 minutter.
Fyld:
300 g champignons
salt
6 spsk creme fraiche 9%
3 æg
4-5 spsk friskrevet emmenthaler
1 pakke bacon
Champignons renses og skæres i skiver. Bacon halveres og steger på en pande i et par minutter på hver side – de skal blive en smule sprøde men ikke gennemstegt. Bacon tages af panden, og champignon steges nogle minutter, til væsken er væk. Creme fraiche, æg, salt, peber og ost piskes sammen. Champignons fordeles ud over den forbagte bund, fyldblandingen hældes over, og baconstykkerne stikkes ned i tærten. Tærten bages ved 200 grader i ca. 15-20 minutter.
Note: Eksperimentet gik godt og smagte glimrende. En anden gang tror jeg, at jeg bruger flere champignons i min champignon-bacon tærte, men ellers er tærten fin med en sprød grøn salat til.
I aftes bagte jeg disse djævlecupcakes, som jeg havde lovet, at gemalen kunne tage med til kollegerne. Opskriften så jeg hos MissMuffin for et par måneder siden, og ikke alene er den uforskammet let at lave – kagerne smager også utrolig godt! Djævlecupcakes med chokoladecreme …
I lørdags fik jeg noget rigtig lækker mad, da jeg besøgte vegetarvennen, og det inspirerede mig til at bage denne oliventærte. Opskriften er fra ‘Den store vegetariske kogebog’, som indeholder rigtig mange gode opskrifter. Retten er ikke for de kalorieforskrækkede, og jeg valgte da også …
Jeg så denne blåbærtærte hos MissMuffin for nylig og måtte straks prøve den. Desværre er billedet ikke lige så flot som det, jeg så hos MissMuffin, men tærten smagte skønt!
Bund:
150 g hvedemel
100 g smør
75 g flormelis
1 æg
Fyld:
250 g marcipan
50 g sukker
2 dl piskefløde
2 æg
75 g finthakket hvid chokolade
250 g (frosne) blåbær
Smørret smuldres i melet og æltes hurtigt sammen med flormelis og ægget. Når dejen er samlet, lægges den i en plasticpose, trykkes flad og ligges på køl i min. ½ time. Forbages i ca. 20 minutter ved 200 grader.
Marcipan og sukker smuldres i en foodprocessor – eller alternativt kan marcipanen rives og blandes med sukkeret. Fløden piskes i, til massen er jævn, og æggene tilsættes ét ad gangen. Chokoladen og blåbærrene vendes forsigtigt i marcipanmassen. Det hele hældes ovenpå den forbagte tærtebund og bages ved 190 grader i ca. 20-25 minutter, til massen har sat sig og er blevet gylden.
Note: Jeg bagte denne blåbærtærte til rollespilsaftalen med The Boys i går, og den blev rigtig god! Meget snasket og ret sød. Jeg havde lidt på fornemmelsen, at den godt kunne blive temmelig sød, så jeg brugte en ‘madmarcipan’, jeg købte i Frankrig i sommers, som ikke er lige så sød som almindelig marcipan. Jeg spiste den desuden kold, hvilket også tog toppen af sødmen, mens gemalen fik et stykke om aftenen, der var mere tempereret – og der trådte smagen mere tydeligt igennem.
Jeg fik bagt peanutbutter-cookies, squashkage med ingefær og citronglasur samt chokolademuffins med appelsin og honning, da jeg skulle afsted til blogger-arrangement. Sifka havde som sagt lokket mig med på at lave kagekalas, og jeg var ret spændt på, hvordan det ville forløbe. For det første …
Vi har haft mine svigerforældre på besøg, og så kunne jeg teste et par opskrifter, som jeg længe har tænkt på at lave – nemlig den franske citrontærte fra ‘Kager der smager’ og opskriften på jordskokker i fad med parmesanost, som kommer fra et lille …
Da jeg havde gæster for nylig, kom der lidt sødt på bordet om eftermiddagen. Her serverede jeg æble-cheesecake, chokoladetrøfler og æble-kanel te. Opskriften på kagen har jeg fra en lille folder med rørsukker-opskrifter.
6-8 personer
Bund:
15 Digestive-kiks
2 spsk rørsukker
50 g smør
Fyld 1:
4 syrlige æbler
4 spsk rørsukker
1 spsk kanel
25 g smør
Fyld 2:
250 g kvark
2 dl fløde
2 spsk rørsukker
1 tsk vaniljesukker
Knus kiksene og smelt fedtstoffet. Bland kiks, fedtstof og rørsukker. Tryk blandingen ud i en springform. Skræl æblerne, fjern kernehus og skær æblerne i både. Steg æblerne møre i fedtstoffet, rørsukker og kanel og læg dem bagefter på kiksebunden.
Pisk fløden til flødeskum og vend rørsukker og vaniljesukker i. Bland kvarken i flødeskummet. Smør cremen over æblerne og stil kagen koldt.
Note: I opskriften stod der, at man kunne pynte kagen med flødeskum, men jeg havde noget jernurt-sirup, som jeg købte i Frankrig i sommers, og det brugte jeg lidt af på kagen. Det er en meget hurtig og let dessert, og til min overraskelse faldt gemalen fuldstændig for den! Han har erklæret, at det nu er hans favorit æbledessert! Temmelig imponerende, men jeg klager ikke.
Ha! Haha! Min fodboldkage lykkedes – altså sådan da. Jeg burde nok have placeret de sorte markeringer lidt mere korrekt, men man kan hurtig se, hvad det skal forestille. Da jeg for adskillelige måneder siden faldt over en beskrivelse af, hvordan man laver runde kager …