Tag: smør

Majsboller

Majsboller

En and kommer ind i en lille købmandsbutik og spørger frisk og frejdig: “Har I majs?”. Købmanden svarer: “Nej, desværre”. Dagen efter kommer anden igen ind i butikken og spørger: “Har I majs?”. Købmanden bliver lidt irriteret og svarer: “Nej. Det havde jeg ikke i 

Lækker let æblekage

Lækker let æblekage

Her får du opskriften på en let æblekage, du sagtens kan flikke sammen på en travl hverdagsaften. Og det var der plads til i dag, hvor aftensmaden bestod af en frisk og lækker salat. Så må man godt få lidt dessert, ikk’? Denne æblekage fandt 

Syndige chokolademuffins med kaffecreme

Syndige chokolademuffins med kaffecreme

chokolademuffins med kaffecreme, muffins, kage, dessert, kaffepulver, flormelis, mørk chokolade, kakao, smør, sukker, vaniljesukker, hvedemel, bagepulver, natron, æg, mælkEn sjælden gang sker det, at jeg må smide håndklædet i ringen og sige – ok, det når jeg ikke! Også selvom det irriterer mig grænseløst. Sådan en dag havde jeg i går, hvor jeg ville lave fødselsdagskage til svogeren. Weekenden har som bekendt været ret travl, så til sidst måtte jeg se i øjnene, at jeg ikke kunne nå at lave den, jeg havde udset mig. Hvad gør man så – altså udover at bande? Man laver nogle lækre chokolademuffins i stedet og medbringer et gavekort på en spændende kage til senere brug! Så må vi lige finde en dag, der passer lidt bedre med resten af kalenderen…

Muffinsopskriften fandt jeg på Anarkistens blog, og jeg fulgte den næsten.

De Syndigste Chokolademuffins Ever – med kaffecreme
12-18 muffins

50 gram mørk chokolade
15 gram kakao
120 ml kogende vand
125 gram smør
200 gram sukker
2 tsk vaniljesukker
150 gram mel
1 tsk bagepulver
½ tsk natron
2 æg
1 dl mælk

Opvarm ovnen til 160 grader og forbered muffinsformene. Hak chokoladen, put den i en skål med kakao og hæld kogende vand over. Lad det stå, mens du laver resten af kagen. I en anden skål røres smørret lyst og luftigt med bagepulver og natron. Pisk sukker og vanilje i. Tilsæt den smeltede chokoladeblanding og dernæst æggene et ad gangen. Pisk grundigt mellem hvert æg. Tilsæt mel og mælk skiftevis og fordel dejen i formene – fyld dem kun halvt op. Bag dem i ca. 20 minutter og lad dem køle helt af, før du kommer smørcreme på.

Kaffecreme:
100 gram smør
200 gram flormelis
2 tsk frysetørret kaffe
Et par spsk mælk, gerne varm

Pisk smørret hvidt og luftigt sammen med kaffen. Tilsæt flormelis og mælk lidt efter lidt, til smørcremen er tilpas sød. Pisk smørcremen godt og grundigt, så den bliver luftig og cremet. Put i en sprøjtepose og sprøjt dekorative toppe på muffinsne. Dekorer med krymmel eller lignende.

Note: Vi havde ikke mælk, så jeg brugte kaffefløde i stedet. Kagerne var dejligt svampede og lækre – også selvom vi spiste dem dagen efter, de var blevet bagt. De blev i øvrigt puttet i køleskab, så de var helt kolde, da vi fik dem – mmm!

Jeg nåede forbi byens Kop & Kande, inden jeg skulle til træning i dag. Der er 25% rabat på alle varer, for forretningen lukker i slutningen af oktober, så jeg skulle selvfølgelig se, om ikke vi kunne købe nogle ting til det Pillivuyt-stel, som vi samler på. Jeg slæbte af sted med en frokosttallerken og fire dybe tallerkner, så det var ok. Jeg vil holde lidt mere øje med priserne i forretningen og se, om ikke der er flere ting, der frister, når priserne ryger endnu længere ned.

Inden vi skulle til fødselsdag, nåede vi lige at tømme postkasse, og jeg har netop modtaget det nyeste nummer af magasinet Mad! Nu vil jeg forsøge at se, om jeg kan vente til i morgen med at læse det, for jeg har lige nogle andre ting, jeg skal nå, inden jeg skal i seng.

Citronolieboller og chokoladekrans

Citronolieboller og chokoladekrans

Mine kolleger ved det ikke, men de er faktisk en del af mit forsøgslaboratorium. Så snart jeg har en undskyldning for det, bliver de udsat for bagværk, og det klager de heldigvis ikke over. I dag var det min tur til at medbringe morgenmad, og 

Rabarberkage med karamel

Rabarberkage med karamel

Jeg bagte denne syndige rabarberkage i dag, som jeg medbragte, da jeg skulle mødes med rollespilsgruppen. Her er de dejlige rabarber kombineret med et karamellag – en lidt usædvanlig men ikke desto mindre skøn kombination. Rabarberkage med karamel 8-12 stykker 400 g rabarber 100 g 

Rødbede-chokoladekage

Rødbede-chokoladekage

Jeg har bagt en rødbede-chokoladekage. Ja, du læste rigtigt. Nej, jeg er ikke vanvittig (altså mere end jeg plejer). Men nu havde jeg tilfældigvis nogle rødbeder, der skulle bruges, og en opskrift fra svigermor på rødbede-chokoladekage.

Desuden har jeg nogle kolleger, der elsker kager, og så har vi lang torsdag på arbejdet, så det er jo den perfekte dag at medbringe lidt sødt til kaffen… eller teen… eller hvad man nu er er afhængig af…

Rødbede-chokoladekage

100 g smør
100 g mørk chokolade
3 æg
150 g rørsukker
150 g rå rødbede
35 g kakao
250 g hvedemel
3 tsk. bagepulver

Smør og chokolade smeltes i en gryde og afkøles. Æggene piskes i chokoladecremen. Tilsæt fintrevet rødbede. Bland sukker, kakao, mel og bagepulver sammen og rør det i. Hæld dejen i en smurt bageform (ca. 1,5 liter). Bag kagen ved 180 grader i ca. 55 minutter.

Jeg lavede dobbeltportion og bagte det i en bradepande. Jeg var bange for, at kagen ikke blev bagt nok, så den endte med at få næsten 50 minutter, men jeg kunne godt have hevet den ud allerede efter 40 minutter (jeg kan bedst lide svampede kager, og her var den lige ved at blive tør, men da jeg brugte en snasket frosting ovenpå, så var kombinationen meget god i sidste ende).

Påskegrøn frosting (valgfri – i hver fald farven)

100 g flødeost naturel
50 g blød smør
100 g flormelis
grøn frugtfarve

Blandes rigtig godt og smøres på kagen.

Appelsinmuffins med chokolade, kokos og appelsin

Appelsinmuffins med chokolade, kokos og appelsin

Jeg havde lovet at medbringe kage til et arrangement i søndags, og jeg besluttede, at det skulle være appelsinmuffins! Jeg skelede til en opskrift i ‘Kager der smager’, men i den udgave bruges der citron, og jeg havde som sagt besluttet, at det skulle være 

Mørkt grahamsbrød og gulerodsboller

Mørkt grahamsbrød og gulerodsboller

Nu lider jeg af den opfattelse, at gulerodsboller er stærkt overvurderede, men da det ikke nødvendigvis gør ondt at prøve noget nyt, så kastede jeg mig alligevel ud i at bage gulerodsboller den anden dag – og blev rigtig positivt overrasket! Jeg bagte også et