Tag: salvie

Italiensk julemad: andepaté og svampestuvning

Italiensk julemad: andepaté og svampestuvning

Spiser italienerne andepaté og svampestuvning til jul?! En af de ting, der overraskede mig, da jeg for nylig researchede til december måneds benspænd, var da jeg fandt ud af, at Italien og Spanien ikke rigtig gør sig i julemad. Bevares – begge lande har skam 

Portvinsmarineret fasan med hindbærsauce og spidskålssalat med mandler og hindbær

Portvinsmarineret fasan med hindbærsauce og spidskålssalat med mandler og hindbær

Har du prøvet portvinsmarineret fasan? Mine svigerforældre donerede nogle fasanbryster og fasanlår den anden dag og spurgte, om ikke kunne være interessant at grille. Det kunne det, men fasankød er ret magert, så det bliver let tørt – noget jeg lærte, første gang jeg prøvede 

Vildtkød med pasta og friterede salvieblade

Vildtkød med pasta og friterede salvieblade

Jeg er stødt på flere italienske retter med vildt – primært hare – så jeg havde lyst til at eksperimentere med kombinationen af vildtkød og pasta i søndags. Her var det dog ikke hare men rådyr, som jeg brugte. Italienerne bruger også friterede salvieblade på flere retter, så det prøvede jeg også. Jeg har både set bladene med og uden dej, men jeg foretrækker nu det sidste. Jeg syntes, at disse tabte for megen smag ved at blive dyppet i dej inden friteringen.

Vildtkød med pasta og friterede salvieblade

3 personer

500 g vildtkød i tern
olivenolie
3 fed pressede hvidløg
1 løg, hakket
2 dl rødvin
2 gulerødder, skåret i mindre stykker
1 dåse tomater
salt og peber

Kødet brunes på panden i en sjat olivenolie. Tag kødet op og svits dernæst løg og hvidløg og tilsæt derefter kødet igen samt rødvin. Lad det koge op et øjeblik og tilsæt dernæst gulerødderne og tomaterne. Lad det simre en halv times tid under låg og smag til med salt og peber lige inden servering.

Note: Vildtkød med pasta er en anderledes men glimrende kombination, og denne fyldige ret passede perfekt til regnvejret for et par dage siden.

Anderilette

Anderilette

En af de retter, jeg glædede mig mest til at lave denne jul var anderilette. Forrige jul var der flere af dem, jeg følger, der bloggede om anderilette, og det så simpelthen så godt ud, at jeg blev nødt til at prøve det! Det kræver 

Urtepandekager med rodfrugtsfyld

Urtepandekager med rodfrugtsfyld

Mæh! Jeg har en ret tætpakket kalender for tiden og er således lige hjemvendt. Om et øjeblik skal jeg i seng, så jeg er klar til en ti timers arbejdsdag i morgen. Boksning er desværre aflyst, så jeg vil forlænge træningen på fredag, men til 

Alle årstider samlet i én menu – del 2

Alle årstider samlet i én menu – del 2

brombærsauce, sauce, bærsauce, brombær, enebær, timian, cognacHer følger så hovedret og dessert fra i lørdags. Hovedretten bestod af en tyksteg, som vi marinerede et døgn i en solid amerikansk barbequesauce og grillede udenfor, samt en sauce, kartoffelmos og salat, som jeg opfandt på stedet.

Desserten var en lille potpourri bestående af friterede æbler – inspireret af ‘Økologisk køkken året rundt’ – samt en nyfortolket æblekage og en kanelis.

Brombærsauce

200 g brombær
1 dl vand
10 enebær, knust
1 tsk tørret timian
cognac
evt. hvidvinseddike
sukker
salt

Kog brombær og vand ved svag varme i en gryde. Mos bærrene, når de er blevet meget møre og tilføj enebær, tørret timian og en sjat cognac. Lad saucen småkoge videre – uden låg. Hvis den er ved at tørre ud, tilføjer du blot lidt mere vand. Smag til med sukker, salt og evt. hvidvinseddike – smagen skal være forholdsvis tung og dyb.

Note: Jeg er blevet ret fascineret af dybe frugtsaucer til efterårsmaden. Denne her er ikke lige så svulmende som solbærsaucen, men den har alligevel en god pondus og er et spændende supplement til resten af hovedmåltidet.

Rustik kartoffelmos med salvie

– kartofler
– mælk
– smør
– salt
– frisk salvie

Kartoflerne – skrubbede men med skræl – koges helt møre i usaltet vand. De moses, inden de piskes luftige med en sjat mælk, en klat smør og lidt salt. Salvien hakkes og vendes i kartoffelmosen, og mosen fyldes i ramekiner. Grill dem i ovnen lige inden servering, så du får lidt skorpe på mosen.

Note: Jeg lavede mosen flere timer før, at gæsterne kom, så der røg ramekinerne blot i køleskabet, inden de skulle varmes. Og så elsker jeg i øvrigt rustik kartoffelmos – ikke kun fordi det er rart med lidt struktur og ekstra vitaminer i mosen – men så slipper jeg også for at skrælle kartofler… *rømmer sig*

Græskar-rødbedesalat

– hokkaido græskar i tern
– rødbede i tern
– smør
– rucola
– hasselnødder
– blomsterhonning
– salt

Græskartern steges nogle minutter i en klat smør, indtil de lige akkurat er møre. Tag dem af panden, og giv rødbedeternene samme tur. Bland græskar- og rødbedetern med rucola (der er flået lidt inden) og grovhakkede hasselnødder. Hæld en lille smule blomsterhonning og salt over salaten inden servering.

Note: Dejlig efterårssalat, hvor både græskar og rødbede får god plads, uden at salaten bliver for voldsom.
kanelis, is, dessert, mælk, rørsukker, æggeblommer,æg, fløde, kanel, sirup, friterede æbler, æbler, hvedemel, bagepulver, rapsolieTallerkenen blev dekoreret med lidt salmiaksirup fra Johan Bülow

Kanelis

1½ dl mælk
125 g rørsukker
4 æggeblommer
1½ dl fløde
2-3 tsk kanel
1 spsk sirup

Bring mælken i kog i en gryde. Pisk æggeblommerne og rørsukker godt sammen i en ildfast skål. Hæld langsomt den varme mælk i æggene under konstant piskning, og hæld derefter massen tilbage i gryden. Varm det langsomt op, mens du hele tiden rører i gryden. Når det tykner lidt, tager du gryden af varmen og rører fløden i.

Lad massen køle helt af, inden du blander kanel og sirup i, hælder det i en ismaskine og lader den køre, indtil massen er blevet til en tyktflydende ismasse. Hæld det over i en plastikboks og stil isen i fryseren.

Note: Denne is kunne jeg godt blive forfalden til – for søren da hvor er den god! Elsker kanel! Vær opmærksom på, at den smelter hurtigt.

Friterede æbler

50 g hvedemel
lidt salt
½ tsk bagepulver
1 æg
½ dl iskoldt vand
ca. 3 faste æbler, middelstørrelse
fritureolie til at stege i

Bland mel, salt og bagepulver og tilsæt derefter æg og vand. Pisk det grundigt, så dejen bliver glat. Skær æblerne i skiver og varm olien op i en gryde, til den er glohed. Dyp æbleskiverne i dejen og put dem forsigtigt ned i gryden, hvor de koger, til de er sprøde og gyldne. Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir.

Pynt med lidt æblesirup og flormelis og servér straks.

Note: Fine små skiver, som smagte glimrende – men ikke prangende.

Nyfortolket æblekage

4-5 søde æbler, middelstørrelse
½ vaniljestang
Rørsukker

Drys:
Rasp
Sukker
Lidt smør

Piskefløde til flødeskum
Lakrids skåret i små strimler

Vask æblerne og fjern kernehusene. Skær dem i små tern og kog dem møre sammen med en sjat vand og vaniljestang. Smag til med rørsukker.

Rist raspen med lidt smør og godt med sukker på en pande, indtil sukkeret er smeltet. Tag det af panden og sørg for, at drysset ikke klumper for meget.

Note: Nu har jeg fået den form for dessert rigtig mange gange i min barndom, så jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg selv gad at lave den, men i denne version blev den faktisk interessant igen, og gemalens idé med at smide lakridsstrimler oven på var ret sjov!

Pulled pork

Pulled pork

I går blev vores gæster selvfølgelig udsat for månedens benspænd, og siden jeg så afsnittet med brødrene Price, hvor de lavede pulled pork, har jeg vidst, at det ville jeg lave i denne måned! Jeg har så researchet lidt og fundet ud af, at det 

Spareribs, coleslaw og durumbrød med røget paprika og salvie

Spareribs, coleslaw og durumbrød med røget paprika og salvie

Fredag stod i grillens tegn, for det er ved at være noget tid siden, vi sidst har lavet mad udenfor. En af de ting, som jeg blandt andet forbinder med USA, er BBQ, så selvfølgelig skulle vi lave spareribs. Det var ellers en kamp at 

Italiensk frokost for vegetarer

Italiensk frokost for vegetarer

I går havde jeg besøg af nogle venner – heriblandt en vegetar. Derfor havde jeg besluttet mig for at lave italiensk mad til frokost, for italienerne har mange spændende vegetariske retter. To af retterne fik jeg ideen til efter at have læst en af min nyeste kogebøger, ‘Mit italienske køkken’ – en kogebog, som er både smuk, interessant og inspirerende. I salaten med grønne bønner brugte jeg dog rødløg i stedet for salatløg og undlod oliven, mens jeg undlod kapers og løg i de marinerede courgetter og lavede om på marinaden.
fyldte portobellosvampe, vegetar, portobellosvampe, svampe, ricotta, græsk yoghurt, citroner, salvieRicotta-fyldte portobellosvampe
6 stk.

6 portobellosvampe
lidt smør
4 spsk ricotta
3 spsk græsk yoghurt
revet citronskal fra ½ citron
4-5 g friske salvieblade, hakkede
salt og peber

Rens svampene og fjern evt. stok, hvis der er nogen. Steg dem lidt tid i smør, indtil de tager farve, men uden at de bliver for bløde. Læg dem i et fad, rør resten af ingredienserne sammen og top det oven på svampene. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader og giv dem 20-30 minutter.

Note: Jeg kan godt lide fyldte svampe, og den revne citronskal give et lille ekstra pift til smagen. Meget fint.

Marinerede courgetter
3-4 personermarinerede courgetter, courgetter, squash, vegetar, basilikum, olivenolie, hvidvinseddike, citroner

2 courgetter i mellemstørrelse
lidt olivenolie
friske basilikumblade
2 spsk olivenolie
2 spsk hvidvinseddike
saften fra en halv citron
salt og peber

Skær courgetterne i tynde skiver med en god kniv og drys dem med salt. Lad dem trække i en halv time, inden du skyller dem fri fra salt og dupper dem tørre.

Steg skiverne kort i lidt olivenolie på en pande og læg dem derefter i et fad. Hak friske basilikumblade og drys dem over. Bland olivenolie, hvidvinseddike, citronsaft samt salt og peber i en skål og hæld det derefter over courgetterne.

Note: Jeg har ikke prøvet at bruge denne metode til courgetter før – kun til aubergine – og jeg blev overrasket over, hvor effektivt det var på courgetterne. Alt i alt fik de en ret lækker konsistens, og det var dejlig og elegant form for tilbehør.
marinerede bønner, grønne bønner, vegetar, grønne bønner, rødløg, hvidløg, peberfrugt, marinade, olivenolie, hvidvinseddike
Marinerede grønne bønner
4-5 personer

500 g friske grønne bønner
1 rødløg
3 fed hvidløg, pressede
1 rød peberfrugt

Marinade: 
½ dl olivenolie
2 spsk hvidvinseddike
salt og peber

Nip enderne af bønnerne og kog dem i letsaltet vand i ca. fem minutter. Skyl dem i koldt vand og lad dem dryppe af. Skær peberfrugten i tern og snit løget i små stykker. Bland bønnerne med peberfrugt, løg og hvidløg. Bland marinaden og hæld dem over bønnesalaten, som sættes i køleskabet og trækker i en halv time inden servering.

Note: Uha, det var en god salat – der var godt med bid i den på grund af hvidløggene, som smagte tydeligt igennem.

Durumbrød med ramsløg
2 store brød durumbrød med ramsløg, brød, gær, durummel, hvedemel, ramsløg

5 dl lunkent vand
50 g gær
250 g durummel
ca. 250 g hvedemel
1 spsk. tørret ramsløg
1 tsk salt
lidt olie

lidt olie og groft salt til at smøre oven på

Rør vand og gær godt sammen og tilsæt durummelet. Rør ramsløg, salt og lidt olie i og ælt derefter hvedemel i, til dejen samler sig. Lad det hæve til dobbelt størrelse under et viskestykke, form det til to brød, som du lægger på en bradepande og lad dem hæve i 15-20 minutter. Smør brødene med lidt olivenolie og drys salt på, inden de bages.

Note: Ramsløgene smager ikke så tydeligt igennem, men de giver alligevel et snert til smagen, så det passede fint som tilbehør til maden. Jeg tror, jeg vil prøve at putte endnu mere af det i en anden gang og se, hvor meget det så træder frem.
vegetarfad. aubergine, cocktailtomater, tomater, ost, flødeAubergine med tomat og ost

1 aubergine
lidt olie
8 store cocktailtomater, i skiver
30 g halv- eller helkraftig ost, revet
salt og peber
1 dl fløde

Auberginen skæres i tykke skiver, der steges i lidt olie på en pande. Læg dem i et lille fad med tomatskiver, revet ost samt salt og peber mellem hvert lag. Hæld fløden over til sidst og lad det stege i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter.

Note: Mmm, jeg elsker grøntsager i fad – især når det har fået en gang ost! Rent kræs.
artiskokcreme, grillede artiskokker, creme fraiche, dressingArtiskokcreme

½ glas med grillede artiskokker
3 spsk creme fraiche 9%
lidt salt

Alle ingredienser blendes.

Note: Den vakte lykke til frokosten, og jeg blev selv overrasket over, hvor lækker og fyldig smagen var. Bestemt et koncept, der holder!

Til aftensmad så jeg mit snit til at afprøve Quorn igen, da det var oplagt at bruge, nu min vegetarven var på besøg. Samtidig lavede jeg en salat til og kogte noget pasta.
quornfad, quorn, vegetar, løg, peberfrugt, paprika, chili, tomatpuré, fløde, lys sirup, ostQuornfad
4-5 personer

1 pose med Quornbidder
1 løg
lidt olivenolie
1 grøn peberfrugt, i tern
2 tsk paprika
1 tsk chili
1 dåse koncentreret tomatpuré (70 g)
et par dl vand
1 dl fløde
salt og peber
1 tsk lys sirup
friskrevet mild ost

Svits løg og Quorn i lidt olivenolie i en gryde. Tilsæt paprika og chili og rør godt rundt. Hæld tomatpuré og vand i og lad det koge i et kvarters tid. Put peberfrugtternene og fløden i og smag retten til med salt, peber og sirup – sørg for, at det ikke koger, når fløden er kommet i. Hæld det derefter i et fad, put revet ost oven på og sæt det i ovnen ved 200 grader, indtil osten er smeltet og gylden.

Note: For vegetarskeptikere er det her en ideel ret – du lægger ikke mærke til, at der ikke er kød i retten, og både vegetar og kødspisere syntes, at det var en fin løsning.

Spiresalat

1 pakke bønnespirer
lidt romainesalat
3 gulerødder, i strimler
citronolivenolie
blade fra morgenfruer

Skær salaten i tynde strimler og bland den med de skyllede bønnespirer, gulerodsstrimlerne og lidt citronolivenolie.

Pynt med blade fra morgenfruer.

Note: Nysselig salat, der både er frisk og sprød – mmm.

Indisk-inspireret kyllingeret

Indisk-inspireret kyllingeret

I tirsdags fik jeg tryllet lidt hurtig mad på bordet. Retten var lidt en undskyldning for at få spist noget bananchutney, som jeg mente ville passe godt til karryretter, og det fik jeg heldigvis ret i. Indisk-inspireret kyllingeret 3 personer 400 g kyllingefilet lidt olie