Tag: salat

Sticky chicken

Sticky chicken

I disse dage hiver danskerne for alvor grillen frem og nyder madlavningen ude i det gode vejr. Vi har også endelig fået bestilt en ny grill (mere om det, når vi har modtaget og testet den), men mens vi venter på den, skal vi selvfølgelig 

Langtidsstegt lammeryg i øl med brændt gulerodspuré

Langtidsstegt lammeryg i øl med brændt gulerodspuré

I sidste uge havde jeg et par fridage, og jeg benyttede selvfølgelig muligheden for at lave mad, der ellers ikke er tid til i hverdagen. I torsdags fik vi således langtidsstegt lammeryg. Jeg tog udgangspunkt i opskriften på langtidsstegt lammeryg med tranebærjuice og rødvin, men 

Rosenkålssalat med rød grape

Rosenkålssalat med rød grape

Jeg er inde i en stime af gode kålsalater for tiden. I går bloggede jeg om en blomkåls- og gulerodssalat, og i december skrev jeg blandt andet om en rødkålssalat med kirsebær og rød grape og et par andre anderledes rødkålssalater. Tidligere på ugen serverede jeg denne enkle men delikate rosenkålssalat sammen med en entrecôte, og det faldt i god jord hos gemalen.

Rosenkålssalat med rød grape

2 personer

10 stk rosenkål
½ rød grape
½ dl rapsolie
1 spsk blomster- eller acaciehonning
lidt æblecidereddike
½ håndfuld hasselnødder, hakkede
salt

Riv rosenkålen på et rivejern og hæld det i en skål. Rør olien og honningen sammen og vend det i kålen. Pil den hvide hinde af grape-bådene og skær bådene i mindre stykker, som du vender i kålsalaten. Smag til med æblecidereddike og salt. Vend hasselnødderne i salaten og servér den sammen med noget kød – f.eks. en bøf eller lignende.

Note: Jeg bliver stadig overrasket over, hvor lækre rosenkål kan være i salater. De har ellers ikke det bedste ry, men når de snittes fint eller rives på et rivejern, kan de blandes til de skønneste salater. Jeg serverede ovenstående for gemalen i slutningen af vores juleferie, og han var meget begejstret for salaten.

Karrypanerede rødspætter med blomkåls- og gulerodssalat

Karrypanerede rødspætter med blomkåls- og gulerodssalat

I julen fik vi denne enkle men skønne frokostret, som bestod i karrypanerede rødspætter serveret sammen med en blomkåls- og gulerodssalat. Sidstnævnte fik jeg inspirationen til, da vi spiste hos et vennepar lige inden jul, hvor vi fik en salat, der mindede om denne. Karrypanerede 

Krondyrsdolmere med bacon og blomkålssalat med estragonpesto

Krondyrsdolmere med bacon og blomkålssalat med estragonpesto

Der kom krondyr på bordet den anden dag. Det er ellers ikke lige sæson for krondyrkød, men jeg er ved at rydde lidt ud i fryseren – der skal jo også være plads til isene – og her fandt jeg en pakke hakket krondyrkød, som 

Sommersalat med mozzarella-tomater samt linsesuppe med grøntsagstopping – LCHF-style

Sommersalat med mozzarella-tomater samt linsesuppe med grøntsagstopping – LCHF-style

I weekenden lavede jeg to forskellige frokostretter, linsesuppe og spidskålssalat – begge selvfølgelig LCHF-style. Jeg lavede en salat bestående af fintsnittet spidskål, der blev krammet med verdens bedste basilikumpesto, inden den blev vendt med fintsnittet hjertesalat, avokadotern og solsikkekerner.

Ost er som bekendt på listen over fødevarer, du gerne må spise, hvis du følger LCHF-principperne, så det har jeg købt ekstra ind af denne måned. Det blev blandt andet til et par mozzarellaer, og vi fik én hver, der blev skåret i skiver og lagt sammen med en stor tomat.

En dejlig frisk og mættende frokostservering – og så smagte den selvfølgelig ekstra godt, da den blev indtaget i blændende solskinsvejr!

vegetar, vegetarsuppe, linsesuppe, suppe, store løg, smør, gulerødder, chipotle, paprika, chili, røde linser, oregano, fløde, agurk, tomater, koriander

Om søndagen havde jeg The Boys på besøg, og de blev naturligvis også udsat for LCHF-benspændet. Til frokost lavede jeg en simpel linsesuppe, som jeg toppede med friske grøntsager. Linserne kom fra en pakke med linser og bønner, som Urtekram sendte til mig for nylig. Det er ikke 100% korrekt at bruge linser og bønner i LCHF-mad, men det er godt at bruge i overgangsfasen, når du skal vænne din krop fra at indtage hurtige kulhydrater.

Linsesuppe med grøntsagstopping

frokost for ca. 6 personer

2 store løg, skåret i tern
smør
2 gulerødder, skåret i små tern
1 tsk chipotle
1 tsk rød paprika
2 tsk chiliflager
1 pose røde linser (400-450 g)
1-1½ l vand
2 spsk frisk oregano
1 dl fløde
salt og peber

Grøntsagstopping:
agurketern
tomattern
frisk koriander
lidt salt

Steg løgene bløde i smør på en pande og tilsæt så gulerodstern samt chipotle, paprika og chiliflager. Svits det i et minuts tid, inden du tilsætter røde linser og vand. Lad din linsesuppe simre i 20-25 minutter og tilsæt så oregano og fløde. Lad det koge op, inden du blender det med en stavblender, indtil suppen er jævn. Smag til med salt, peber og evt. lidt mere paprika.

Bland grøntsagstoppingen og servér den sammen med din linsesuppe.

Note: Fløden er med til at gøre denne linsesuppe ekstra mættende, ligesom den også gør suppen mere mild og cremet. Jeg er ikke så god til supper, hvis ikke der er noget at ‘bide i’, så derfor kan jeg godt lide at kombinere den med en form for topping – i dette tilfælde små stykker grøntsager.

Rispapirruller med kødsauce og grøntsager

Rispapirruller med kødsauce og grøntsager

Rispapirruller er, hvad jeg vil kalde en ‘klassisk hurtig ret’ i vores hjem, for det er en af mine yndlingsløsninger, når aftensmaden ikke må tage for lang tid. Jeg bruger gerne rejer + grøntsager – gerne med peanutsauce til – men du kan i princippet 

Butterdejsmedaljoner med gorgonzolacreme, entrecote med gratinerede rødløg og spidskålssalat

Butterdejsmedaljoner med gorgonzolacreme, entrecote med gratinerede rødløg og spidskålssalat

Disse butterdejsmedaljoner opstod, da jeg skulle servere en fire retters menu på en hverdagsaften. Eller rettere – det var selvfølgelig en beslutning, jeg selv tog – ingen tvang her. Det var dog kompliceret af, at jeg først var hjemme en time før, at gæsterne ankom. 

Spareribs og nordisk coleslaw

Spareribs og nordisk coleslaw

Et par af de specialøl, jeg har købt, er i kategorien røgøl – dvs. en øl med tydelig smag af røg. Det er selvfølgelig en øl, der virkelig kan dele vandene, for den har en ret speciel smag og går bestemt ikke til al slags mad.

Røgøl anbefales meget passende til grillmad og røget mad, så det ville jeg lave her til aften. Jeg kom dog for sent hjem til at finde grillen frem – det må vente til søndag, hvor jeg vil afprøve en anden røgøl – så jeg kastede mig i stedet ud i at lave spareribs, hvor jeg tilsatte røget paprika til marinaden, så maden fik lidt ‘bålsmag’.

Der er mange forskellige måder at lave spareribs på – nogen koger kødstykkerne først, inden de grilles, andre tilbereder udelukkende spareribs på grill, mens andre igen tilbereder kødet i ovnen. Jeg har tidligere lavet en kombination af ovn og grill til tilberedning af spareribs, men denne gang satsede jeg på en 100% ovnløsning.

Spareribs og nordisk coleslaw

2 personer

4 store stykker spareribs

Marinade:
6 spsk Heinz ketchup
1 spsk røget paprika
½ tsk salt
2 tsk stødt chili
2-3 spsk muscovadosukker

Coleslaw:
– rød grønkål
– savoykål
– røgede mandler
– sød bornholmsk sennep
– olivenolie
– lidt citronsaft

Marinaden røres grundigt sammen. Smør spareribs på alle sider undtagen den, som kødstykket skal ligge på. Læg dem på en rist og sæt den nederst i ovnen med vandfyldt fad under. Skru temperaturen op på 200 grader og lad kødet stege i ca. 50 minutter – husk at smøre lidt mere marinade på et par gange undervejs. Efter 50 minutter vendes kødstykkerne og smøres med marinade, og de steger videre i 50 minutter mere. Husk at smøre mere marinade på undervejs.

Fintsnit begge kåltyper og bland dem i en skål. Grovhak mandlerne og vend dem i kålen og bland derefter en dressing af sennep, olivenolie og citronsaft. Hæld den over kålen og vend det grundigt.

Note: Spareribs blev dejligt møre og fik masser af smag fra marinaden. En rigtig god løsning, hvis ikke du lige har mulighed for at grille. Kålsalaten var ikke tænkt som coleslaw – så havde jeg nok også tilføjet lidt creme fraiche og mayonnaise – men den blev på en måde en nordisk udgave af det traditionelle spareribs-tilbehør.

Vi fik selvfølgelig øl til maden, og som tidligere nævnt var det en røgøl. Jeg vil godt indrømme, at jeg blandt andet valgte den ud fra navnet, da jeg stod i butikken, for Bryggeriet Djævlebryg har nogle ret underholdende navne. På etiketten står der blandt andet, at denne røgøl smager af kælder og hestedækken, og dette var faktisk et af de sjældne tilfælde, hvor der var sammenhæng mellem etiketteksten og flaskens indhold. Den øl smagte virkelig af hest! Det var en ret sær oplevelse. Den smager i øvrigt også temmelig meget af røg – så meget at den næsten har askesmag – og det var en meget speciel oplevelse. Jeg regner dog ikke med at kaste mig over denne øl igen, for den var trods alt lidt for mærkelig til min smag, men jeg kan godt finde på at afprøve flere af de blasfemiske øl.

Stegt andebryst med varm salat af savoykål, brune champignoner og persillerødder

Stegt andebryst med varm salat af savoykål, brune champignoner og persillerødder

Jeg meldte mig for nylig til en mad-stafet hos Kunster på Køkkenbordet, hvor en anden deltager vælger fem ingredienser, som du skal bruge i maden. Der er ikke noget krav om, at de alle skal indgå i samme ret – men det synes jeg nu