Tag: rugmel

Ramsløgsboller og quinoaboller

Ramsløgsboller og quinoaboller

I går lovede jeg en opskrift på, hvordan du kan bruge ramsløg i bagværk, og jeg synes bestemt, du skal prøve at fintsnitte de tynde blade og putte dem i bolledejen, så du kan prøve disse ramsløgsboller. Ramsløgsboller ca. 9 boller 25 g gær3 dl 

Rabarber-cheesecake og sunde pølsehorn

Rabarber-cheesecake og sunde pølsehorn

Jeg har fejret min fødselsdag i dag på alskens gode måder. En af dem var at invitere vennerne med ud til en omgang paintball, for er der noget så godt som at jagte folk rundt på bane og pløkke dem med farvekugler? Nej, det tror 

Rugbrød med havtorn

Rugbrød med havtorn

Nu bruger jeg altid øl i rugbrød, så selvfølgelig skal jeg også bage rugbrød, når jeg har et benspænd med øl. Den anden dag fandt jeg derfor den store røremaskine frem, og så skulle der ellers eksperimenteres. For et stykke tid siden købte jeg en pakke tørrede havtorn hos Meyers, og de skulle i rugbrødet. Jeg havde nemlig en fordom om, at de lidt bitre bær ville gøre sig rigtig godt i rugbrødsdejen.

Rugbrød med havtorn

1 stort brød – 22-24 skiver

8 dl lunkent vand
3 dl mørk øl – gerne stout
½ dl mørk sirup
5 spsk surdej
3 tsk groft salt med top
2 dl tørrede havtorn
500 gram skårne rugkerner
200 gram havregryn
50 gram sesamfrø
30 gram brændt maltmel
100 g speltmel
500 gram rugmel
150 g emmermel

Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad det røre rundt i ti minutter. Derefter lægger du et viskestykke over skålen og lader dejen og pønse i 12-24 timer ved stuetemperatur. Dejen puttes i en stor rugbrødsform og sættes i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i to timer ved 170 grader.

Pak evt. brødet ind i et viskestykke, mens det afkøler på en bagerist, så det ikke bliver for hårdt, og skær det i skiver næste dag.

Note: Havtornene gav nogle smukke, orange ‘gnister’ i i dette rugbrød med havtorn og havde i øvrigt en lidt pudsig smag af koncentreret gulerod. De var ikke så bitre, som jeg havde forventet, men de komplimenterede resten af ingredienserne godt. Et rigtigt efterårs-rugbrød.

Rosmarin-rugbrød og skovtur

Rosmarin-rugbrød og skovtur

Tidligere på ugen fik jeg atter bagt rugbrød. Denne gang puttede jeg – helt i tråd med august-benspændet – krydderurter i. Når de bruges i rugbrød, skal det helst være en af de mere hårdføre typer, og jeg valgte derfor rosmarin. Det dufter meget kraftigt, 

Mørkt rugbrød med fennikelfrø og tranebær

Mørkt rugbrød med fennikelfrø og tranebær

Jeg har endelig bagt rugbrød igen! Jeg manglede noget surdej, men da det er ret let at lave, så burde jeg have gjort det noget før. Se nederst i indlægget hvordan jeg lavede surdejen denne gang. Jeg har før bagt rugbrød med tranebær i, men 

Gulerodsrugbrød

Gulerodsrugbrød

Dagen i dag består af lige dele praktiske opgaver og sjove gøremål, og lige nu holder jeg en pause fra oprydningen i vikturalierummet, hvor ‘nogen’ har rodet på det sidste, og så må ‘nogen’ jo hellere stille tingene ordentligt på plads igen. Det er nu også meget godt at få overblik igen – fandt et par gode ting, jeg havde glemt, vi havde, så dem vil jeg nok inddrage i madlavningen meget snart.

Lidt senere i dag skal jeg bage en hulens masse grovboller, som jeg skal bruge til min fødselsdag, og så skal jeg lave et par retter til i morgen, hvor vi får gæster. Jeg har et par skægge eksperimenter i ærmet, som jeg glæder mig til at ‘udsætte’ dem for!

For nylig bagte jeg et rugbrød, som både var en test af, hvordan det ville være at bruge revet grøntsag i dejen, og en oprydning af forskellige ting. Vi havde blandt andet en Saritos stående, som lige så godt kunne ryge i brødet, for jeg har sjældent smagt en så intetsigende øl, og så var det bedre, den gjorde lidt nytte i rugbrødsdejen!

Gulerodsrugbrød

1 stort rugbrød

3 dl Saritos eller anden lys øl
8 dl lunkent vand
5 spsk surdej
4 tsk groft salt
1 spsk rørsukker
500 g rugmel
500 skårne rugkerner
70 g solsikkefrø
150 g revne gulerødder
60 g maltmel
250 g groft hvedemel

Bland øl, vand og surdej. Bland derefter resten af ingredienserne i efterhånden og slut af med at give dejen 10 minutter i røremaskinen. Hæld den over i en stor rugbrødsform og dæk den til med et viskestykke. Lad den hæve et døgns tid og prik derefter overfladen nogle gange med en gaffel, inden du bager det ved 170 grader i to timer og ti minutter.

Note: Saftigt og velsmagende gulerodsrugbrød, som vanen tro mætter rigtig godt. Jeg vil dog anbefale, at du blander en smule mere mel i, end jeg gjorde, for brødet var en anelse for fugtigt, så jeg lod det stå og tørre på en rist et døgns tid, inden jeg skar det i skiver.

Fire ordentlige brød

Fire ordentlige brød

I forbindelse med weekendens julefrokost bagte jeg fore ordentlige brød – tre rugbrød og et ølandshvedebrød. Jeg vidste godt, at jeg nok havde bagt for meget rugbrød, og det endte da også med, at jeg slet ikke behøvede at tage det sidste op af fryseren, 

Karrysild og stegte marinerede sild

Karrysild og stegte marinerede sild

I fredags holdt vi julefrokost, hvor jeg stod for maden, og da jeg havde tænkt mig at lave det meste fra bunden, så var der travlt i køkkenet de sidste dage op til. Det blev blandt andet til karrysild og til stegte marinerede sild, for 

Rugbrød med abrikoser

Rugbrød med abrikoser

Jeg trængte efterhånden til at få bagt rugbrød igen, så jeg fik blandet en surdej i sidste uge og rørte rugbrødsdejen torsdag aften, så den kunne stå og modne til fredag aften, hvor den skulle bages. Jeg tog udgangspunkt i opskriften fra sidste gang, men legede videre med ingredienssammensætningen.

Rugbrød med abrikoser

1 stk.

9 dl lunken vand
2 dl mørk øl – jeg brugte Filibuster fra Bryghuset
½ dl blomsterhonning
½ dl mørk sirup
2 dl surdej
4 tsk groft salt med top
500 gram skårne hvedekerner
150 gram solsikkekerner
100 g abrikoser skåret i smalle strimler
100 gram havregryn
50 gram hørfrø
50 gram maltmel
150 g groft rugmel
550 gram speltmel

Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad det røre rundt i ti minutter. Derefter lægger du et viskestykke over skålen og lader dejen stå og pønse i 12-24 timer ved stuetemperatur. Dejen puttes i en stor rugbrødsform og sættes i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i to timer ved 170 grader.

Pak evt. brødet ind i et viskestykke, mens det afkøler på en bagerist, så det ikke bliver for hårdt.

Note: Jeg elsker rugbrød, hvor der er godt med kerner i, og dette rugbrød med abrikoser er lige sådan et brød. De små stykker med abrikos er som små saftige overraskelser, og selve brødet er fugtigt uden at være klæbrigt. I det her tilfælde kunne det godt have fået ti minutter mere i ovnen, men det var stadig fint at skære ud et par timer efter, at det var bagt.

Urtepandekager med rodfrugtsfyld

Urtepandekager med rodfrugtsfyld

Mæh! Jeg har en ret tætpakket kalender for tiden og er således lige hjemvendt. Om et øjeblik skal jeg i seng, så jeg er klar til en ti timers arbejdsdag i morgen. Boksning er desværre aflyst, så jeg vil forlænge træningen på fredag, men til