Tag: rugmel

Rugpandekager med laks og peberrodscreme

Rugpandekager med laks og peberrodscreme

Vi har haft gæster hele weekenden, og det udnyttede jeg selvfølgelig i stor stil og fik lavet en masse pandekager i anledning af februar-benspændet. Lørdag fik vi disse rugpandekager til frokost. De blev fyldt med røget laks og peberrodscreme og serveret sammen med en simpel 

Kernerugbrød med solsikkekerner

Kernerugbrød med solsikkekerner

Det er ikke så længe siden, jeg bagte et af disse rugbrød, men derefter glemte jeg at pusle om surdejen, så den led desværre en stille død. Jeg måtte derfor ty til et af de hurtige rugbrød lavet på gær, da jeg atter havde lyst 

Quiche Lorraine

Quiche Lorraine

Alle gode gange tre! Da jeg havde tærte-benspænd, havde jeg tænkt mig at lave denne ret – men nåede det ikke. Da jeg havde opsamlings-benspænd, stod retten også på listen – men heller ikke denne gang fik jeg tid til at lave den. Men i går fik jeg endelig prøvet den franske klassiker, Quiche Lorraine!

Desværre fik jeg ikke fotograferet tærten, lige da den var færdig, så I må nøjes med et billede fra i dag, hvor den er faldet lidt sammen. Smagen fejler dog ikke noget. Jeg hentede inspiration fra et gammelt nummer af Boligliv, men ændrede på noget af sammensætningen, så der kom lidt mere bacon og ost i, ligesom jeg erstattede speltmelet med rugmel.

Quiche Lorraine

4 personer

125 g hvedemel
75 g groft mel – gerne fuldkornshvedemel, men ellers rug- eller speltmel
½ tsk salt
100 g koldt smør
2-3 spsk vand
tørrede bønner til bagningen

Fyld:
250 g god bacon skåret i tern
160-170 g fast, friskrevet ost – jeg brugte lige dele Hirten ost og pecorino
4 æg
2 dl creme fraiche 18%
en smule muskatnød
salt og peber

Hæld mel og salt i en skål, rør rundt og smuldr så det kolde smør grundigt ind i melet. Tilsæt lidt vand, så dejen kan samles til en kugle. Pak den ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i 20-30 minutter. Drys lidt mel på køkkenbordet og rul dejen ud. Beklæd et tærtefad – ca. 26 cm – med dejen og prik den grundigt med en gaffel. Læg et stykke bagepapir ovenpå dejen og drys tørrede bønner ud over – de forhindrer, at bunden hæver sig under bagningen. Stil tærtefadet i ovnen ved 200 grader og lad den bage i ca. 12 minutter.

Steg imens baconen på en pande, til den er mør – men ikke gennemstegt. Husk at bruge et stort stykke bacon, du kan skære i tern. Pisk æg, ost (gem en håndfuld), creme fraiche og muskatnød sammen og vend baconen i det. Smag til med salt og peber.

Tag tærtefadet ud af ovnen, fjern bagepapiret med de tørrede bønner, og hæld fyldet ud over tærtedejen. Drys det sidste ost ud over fyldet. Bag tærten færdig i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.

Note: Mild og mættende tærte, som kan laves året rundt. Jeg serverede en enkelt kålsalat til, som var vendt i en mild sennepsdressing, men jeg tror også, at denne tærte gør sig rigtig godt sammen med en frisk sommersalat.

Pestosnegle

Pestosnegle

Disse pestosnegle lavede jeg som tilbehør til græskar- og gulerodssuppen. Basilikum er ganske vist ikke i sæson, men vi har nusset godt om den basilikumplante, der har stået i vores vindueskarm de seneste måneder, så den har levet fint – indtil nu, for den måtte 

Græskarpandekager

Græskarpandekager

Nu tager vi lige en pause fra alle kagerne, som jeg åbenbart bager i denne måned og går til disse skønne græskarpandekager, som jeg spiste til frokost i weekenden. Det er en rigtig Stop Spild af Mad-ret, for jeg havde et hokkaido græskar, der virkelig 

Squash-gulerodstærte

Squash-gulerodstærte

Jeg har længe ønsket at lave sådan en squash-gulerodstærte, for jeg synes, det er en meget smuk måde at dekorere en tærte på. Jeg stødte på den for flere år siden på en amerikansk hjemmeside og elskede med det samme ideen.

Jeg brugte en grov tærtedej som jeg plejer, og så improviserede jeg resten. Gulerødderne har jeg ikke det nøjagtige mål på, så der har jeg sjusset mig frem.

Squash-gulerodstærte

4-5 personer

Tærtedej:
100 g hvedemel
100 g rugmel
100 g koldt smør
1 æg
½ tsk salt

Fyld:
1 squash
4-5 store gulerødder
8 æg
30-40 g friskrevet parmesan
1 tsk timian
salt og peber

Bland de to meltyper samt salt og gnid derefter smørret ud i det. Tilsæt ægget og saml dejen – den skal ikke æltes, blot lige hænge sammen. Sæt den i køleskabet en halv times tid. Skær imens squashen og gulerødderne i meget tynde strimler, der gerne skal have nogenlunde samme højde (og ikke være højere end det tærtefad, du bruger). Jeg brugte en bred skræller, jeg har købt i USA, for en almindelig kartoffelskræller laver lidt for tynde skræller til dette formål – og er i øvrigt for smal. Har du ikke et mandolinjern eller noget andet, du kan lave de tynde skræller på, så prøv med en skarp kniv.

Rul tærtedejen ud og bred den ud i tærtefadet. Stik dejen med en gaffel flere steder og bag den derefter i ti minutter ved 175 grader. Tag tærten ud og put skiftevis gulerodsstrimler og squashstrimler i tærtefadet. Det er lettest, hvis du starter ude ved tærtefadets kant og arbejder dig ind mod midten. Når tærtefadet er fyldt ud, pisker du æggene godt sammen til en ensartet masse. Tilsæt parmesan og krydderier og pisk det grundigt, inden du forsigtigt fordeler æggemassen ud over tærten, så den flyder ned mellem grøntsagerne.

Stil din gulerodstærte i ovnen ved 180 grader og lad den bage i 40-50 minutter.

Note: Denne squash-gulerodstærte er en god og anderledes tærte, som tilmed ser ret indbydende og sjov ud. Den har en meget mild smag, så du kan sagtens tilføje ekstra krydderier, så den smager af mere.

squash-gulerodstærte, tærte, madtærte, gulerødder, squash, hvedemel, rugmel, smør, æg, parmesan
Æbletærte med mandler, marcipan og karamel

Æbletærte med mandler, marcipan og karamel

Jeg savnede at bage kager, så i et anfald af flinkhed bagte jeg tidligere på ugen en æbletærte, som gemalen kunne dele med sine kolleger på kontoret. Jeg smagte den ikke selv men fik bagefter at vide, at den var rigtig god med en dejlig 

Røget stenbiderrogn med rugblinis

Røget stenbiderrogn med rugblinis

Røget stenbiderrogn? Kan man det? Oh yes, det skal du prøve! Sæsonen for stenbiderrogn lakker desværre mod enden, men heldigvis fandt gemalen en lille portion hos en fiskehandler i dag, og så vidste jeg, hvad vi skulle have til aftensmad – røget stenbiderrogn! Jeg havde 

Middelaldertærte med tørrede frugter samt ostetallerken

Middelaldertærte med tørrede frugter samt ostetallerken

Så er vi næsten ved vejs ende i beskrivelsen af den fem retters middelaldermenu, som jeg serverede i onsdags. Se de foregående dages indlæg, hvis du vil se resten af menuen.

Til dessert fik vi denne enkle men kraftige middelaldertærte med tørrede frugter. Jeg havde skelet lidt til flere forskellige middelaldertærter med tørrede frugter, og jeg endte med at lave fire minitærter, så retten var lettere (og pænere) at portionsanrette.

Middelaldertærte med tørrede frugter

4 personer

Mørdej:
150 g hvedemel
100 g smør
0.25-0.5 dl vand

Fyld:
1 dl figner
1 dl dadler
1 dl korender
1 dl rosiner
2 dl dessertvin
et lille drys af hhv. muskatnød, nelliker, kanel og salt
2 spsk kraftigt farvet safranvand*

*drys ½ tsk safran i en lille kop og hæld 2 spsk kogende vand over. Lad det trække i en halv time

Smuldr smørret i melet og saml det med vand, så du får en kugle dej. Læg den i køleskabet et kvarter, inden du ruller den ud på et meldækket bord og fordeler dejen i fire små tærteforme – gerne den slags, hvor bunden let kan tages ud. Bag tærterne ved 180 grader i ca. 15 minutter. Lad dem køle lidt af, inden du pensler dem med safranvand.

Kog fyldet i en gryde i et kvarters tid og lad det køle af. Fordel fyldet oven på tærterne og servér dem.

Note: Denne middelaldertærte er en solid sag. Fyldet har en god, kraftig smag, som er perfekt her om vinteren. Prøv i øvrigt at lave dem dagen før. Middelaldertærte bliver kun bedre af at trække smag i en dags tid, inden den serveres.

 

fladbrød, pandebrød, brød, middelalderbrød, ølandshvedemel, rugmel, æg

I middelalderen sluttede man (et finere) måltid af med osten – og ikke med desserten som i dag. Faktisk er det ret smart, for osteelskere som jeg kan så guffe løs af ostedelikatesserne uden at skulle gemme plads til desserten.

Jeg har set flere middelalderbrød lavet som fladbrød, så det gjorde jeg også. Disse brød er kun interessante i kort tid efter, at de er bagt, så lad være med at bage dem flere dage før.

Middelalderbrød

7-8 stk.

2 dl ølandshvedemel
2 dl rugmel
1 æg
lidt salt
væde nok til at samle dejen
lidt smør til at stege brødene i

Rør melet sammen med lidt salt og rør derefter æg og lidt vand ud i melet. Ælt blandingen og tilsæt mere vand, indtil du har samlet blandingen til en dejkugle. Del dejen i 7-8 mindre kugler og tryk dem flade, inden du steger dem på en pande i lidt smør.

Note: Meget simple brød, som måske ikke er den store kulinariske oplevelse, men hvor kombinationen af smør og ølandshvede alligevel hiver flere points hjem.

Brødene skulle selvfølgelig også serveres sammen med ost og marmelade, så der kom gedeost, brie og Prima Donna på bordet (sidstnævnte er ikke just en middelalderost, men den er et sikker hit på et ostebord), og jeg fandt kvædemarmelade og hybenmarmelade (sidstnævnte købt på Kulinarisk Sydfyn i sommers).

Forårssild og nye kartofler

Forårssild og nye kartofler

Månedens første benspændsret er disse forårssild, som vi fik til frokost (jeg ved godt, at vi i princippet er i en sommermåned, men jeg nægter at kalde dage med 12 grader for sommerdage!). Opskrifterne i denne måned kommer lidt mere til at fremstå som slagplaner,