Tag: rosiner

Hermits – engelske julekager

Hermits – engelske julekager

Det engelske køkken kan byde på en hel del interessante og dejlige julesmåkager. Udover gingerbread men, som også stammer fra England, så skulle hermits også stamme herfra. Nu kan man diskutere, om hermits er en julesmåkage – det ligner trods alt mere en form for 

Ymerboller med valnødder og rosiner

Ymerboller med valnødder og rosiner

Nødder er oplagte at putte i bagværk, så da jeg indså, at det var alt for længe siden, jeg havde eksperimenteret mig frem til en ny bolleopskrift, måtte jeg selvfølgelig inddrage nødder i bagningen. Det passer også godt ind i månedens nødde-benspænd. Jeg putter næsten 

Legokage – squashkage med flødeostcreme

Legokage – squashkage med flødeostcreme

Sidste weekend fik jeg tid til at pjatte lidt i køkkenet, da jeg skulle lave en fødselsdagskage en til af mine mindste venner, som fyldte 6 år. Han er ret glad for Lego, så jeg valgte selvfølgelig at lave en legokage til ham.

Hvordan laver man spiselige legoklodser?

Jeg brugte en isterningebakke udformet som legoklodser til min legokage. Lego har dem ind imellem i deres webshop, men de var udsolgt på det tidspunkt, så jeg måtte finde isterningebakken hos en anden forhandler.

Du tager noget fondant og tilføjer et par dråber farve. Du skal bruge pastafarve (som kan købes hos kagebutikker på nettet) – frugtfarve fra supermarkedet er for svage. Ælt fondanten, indtil den er ensfarvet. Har du gemt fondantrester fra andre kageprojekter, så er dette også en oplagt måde at få brugt dem på. Skær fondanten i mindre klumper og pres dem ned i fordybningerne i isterningebakken. Sørg for, at de har en glat bagside. Put isterningebakken i fryseren en times tid, så fondanten stivner. Derefter er det let at trykke legoklodserne ud af formen.

OBS – legoklodserne bliver lidt klistrede og glinsende af turen i fryseren, da det får det øverste sukkerlag i fondanten til at opløses. Det gør dog ikke så meget, da det giver klodserne et mere plastik-agtigt udseende, som passer godt til en legokage.

legokage, kage, dessert, lagkage, fondant, squashkage, squash, flødeostcreme, creme, flødeost, squashkage, flormelis, dessert, kage, lagkage, fondant, citroner, æg, rørsukker, hvedemel, bagepulver, kanel, ingefær, vaniljesukker, vanilje, hasselnødder, nødder, rosiner, smør

Og hvad var der så inden i min legokage? Der var 1½ portion squashkage (dog uden nødder), som var kombineret med en tredjedel portion flødeostcreme og derefter smurt med et tyndt lag smørcreme (lavet på ca. 125 g blødt smør, 75 g flormelis samt lidt vaniljeekstrakt).

Middelaldertærte med tørrede frugter samt ostetallerken

Middelaldertærte med tørrede frugter samt ostetallerken

Så er vi næsten ved vejs ende i beskrivelsen af den fem retters middelaldermenu, som jeg serverede i onsdags. Se de foregående dages indlæg, hvis du vil se resten af menuen. Til dessert fik vi denne enkle men kraftige middelaldertærte med tørrede frugter. Jeg havde 

Rugbrødsmüsli i bedste Stop Spild af Mad-stil

Rugbrødsmüsli i bedste Stop Spild af Mad-stil

I går besluttede jeg mig for at rydde lidt ud i resterne, og det blev blandt andet til denne rugbrødsmüsli, som jeg nød på yoghurten i morges. Det er ikke så tit, jeg spiser müsli, for jeg foretrækker normalt at drysse frisk frugt over, men 

Julekage med tørrede frugter og en dåse med kardemommeklumper

Julekage med tørrede frugter og en dåse med kardemommeklumper

Da vi var til julefrokost i lørdags, hvor jeg blandt andet medbragte fasansalat, havde jeg også bagt to slags julekage til eftermiddagskaffen. Jeg bagte selvfølgelig en klassisk julekage med tørrede frugter. Jeg fandt inspirationen i min ‘Jul’-kogebog, men jeg endte med at lave så meget om på fyldet, at den ikke havde så meget med originalen at gøre. I samme bog fandt jeg også en opskrift på kardemommeklumper, men jeg valgte at skrue op for kardemommen og ned for flormelissen.

Kardemommeklumper

175 g g smør
250 g hvedemel
100 g flormelis
fintrevet skal af en øko-citron
1 spsk kardemomme

flormelis til trilning

Varm smørret op i en gryde, indtil det er smeltet og bliver nøddebrunt. Tag gryden af komfuret og lad det stå et par minutter. Rør resten af ingredienserne sammen i en skål og hæld så smørret over. Ælt smørret ind i melblandingen, indtil dejen er samlet.

Form dejen som små uregelmæssige klumper på størrelse med hele valnødder. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 180 grader i ca. 10 minutter. Lad kagerne køle af og tril dem så i flormelis.

Note: Disse kager er superenkle og vil helt sikkert være sjove at lave sammen med børn. Kagerne er milde men med tydelig smag fra citron og kardemomme. En god og hurtig måde at flikke lidt julekager sammen på.

julekage med tørrede frugter, julekage, kage, dessert, jul, palmesukker, smør, cocktailbær, rosiner, hasselnødder,sukat, pomeransskal, lakridspulver, kardemomme, ingefær, citroner, appelsin, hvedemel, bagepulver, æg

Julekage med tørrede frugter

én stor kage

325 g palmesukker, skåret i mindre stykker
325 g smør
1 pakke cocktailbær, grovhakket
2 dl rosiner
2 dl hasselnødder
1 pakke sukat i små tern
½ spsk tørret pomeransskal, knust i morter
1 spsk raw liqourize fra Johan Bülow
1 spsk kardemomme
1 tsk stødt ingefær
Revet skal af 1 øko-citron og 1 øko-appelsin
250 g hvedemel
1 spsk bagepulver
5 æg

flormelis til pynt

Pisk sukker og smør til en cremet masse og pisk så æggene i ét ad gangen. Hæld al den tørrede frugt i en skål sammen med en spsk mel og bland det grundigt. Bland alle de tørre ingredienser i en anden skål og tilsæt denne blanding til sukkermassen lidt efter lidt. Derefter vendes de tørrede frugter i dejen. Fordel dejen i en stor, smørsmurt springform på ca. 28 cm og sæt din julekage i ovnen ved 165 grader. Jeg gav den ca. 1½ time, men kig til kagen allerede efter en time og hold derefter godt øje med den. Denne julekage skal være gennembagt men ikke tør, så sørg for løbende at stikke i kagens midte med en tynd træpind. Når der ikke længere hænger dej ved, når du trækker pinden ud af kagen, så er den gennembagt.

Når din julekage er kølet af, kan du drysse lidt flormelis over – og evt. en nisse… 😉

Note: En god, solid julekage med tørrede frugter i stil med de tunge engelske julekager. Der er masser af smag fra krydderier og de tørrede frugter, men sørg for at starte med et lille stykke – kagen mætter godt!

Fasanrilette, vildsvinefrikadeller og rødbedechutney

Fasanrilette, vildsvinefrikadeller og rødbedechutney

Julefrokosten i lørdags bød ikke kun på fiskeretter – der var også plads til et par vildtretter! Jeg havde fundet en fasan i fryseren (venligst doneret af min far) samt et kilo vildsvinefars, som vi købte på Bondens Marked i sommers. En af klassikerne på 

Stærk blommechutney og surtsyltede stikkelsbær

Stærk blommechutney og surtsyltede stikkelsbær

Efteråret er lige om hjørnet, og de første visne blade er allerede begyndt at danse omkring i haven. Det er nu, du hiver sylteglassene frem og brygger, koger og tørrer, så du hele vinteren kan finde et glas hjemmelavet marmelade, chutney, saft eller sirup frem, 

Fuldkornsrosinbrød og hvede-havrebrød

Fuldkornsrosinbrød og hvede-havrebrød

I fredags var det gemalens tur til at have morgenbrød med på arbejde, og bageopgaven claimede jeg med det samme. Ikke alene var det en glimrende anledning til at gentage rådet om at bruge surmælksprodukter i bagning – så fik jeg nemlig lavet noget mere benspændsrelateret mad – jeg benyttede også muligheden for at bage rosinbrød! Rosiner i bagværk er nemlig ikke noget, som gemalen ellers støtter…

Men som sagt – surmælksprodukter er med til at holde bagværk saftigt og frisk, og jeg har ofte brugt en sjat kærnemælk i en bolle- eller brøddej, hvis jeg skulle bage aftenen før, at brødet skulle spises. I dette tilfælde var det yoghurt, der skulle bruges op.

Hvede-havrebrød

2 stk.

6-8 g gær
2 dl yoghurt
4 dl vand
1 spsk salt
2 dl havregryn
2 dl groft durummel
½ dl mild olivenolie
hvedemel

Rør yoghurt og vand sammen og opløs gæren i væsken. Tilsæt ingredienserne i nævnte rækkefølge, men hold lidt igen med hvedemelet og tilsæt kun så meget, at dejen kan æltes til en god, elastisk masse, der stadig er fugtig at røre ved. Læg dejen i en skål og dæk det med et fugtigt viskestykke. Sæt dejen i køleskab i ca. 24 timer.

Tag dejen ud og del den forsigtigt i to lige store dele – dejen skal ikke æltes. Form de to halvdele til brød og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade. Lad dem stå og efterhæve en halv times tid. Sæt ovnen til 230 grader og put brødene i ovnen, når den er helt opvarmet. Bag brødene i 20-25 minutter.

Note: Milde og bløde brød, som gør sig fint til morgenbrød og som alle kan spise.

fuldkornsrosinbrød, fuldkornsbrød, brød, gær, yoghurt naturel, fuldkornshvedemel, svedjerug, rosiner, hvedemel

Fuldkornsrosinbrød

2 stk.

6-8 g gær
2 dl yoghurt
4 dl vand
1 spsk salt
2 dl fuldkornshvedemel
2 dl svedjerug
2 dl rosiner
hvedemel

Rør yoghurt og vand sammen og opløs gæren i væsken. Tilsæt ingredienserne i nævnte rækkefølge, men hold lidt igen med hvedemelet og tilsæt kun så meget, at dejen kan æltes til en god, elastisk masse, der stadig er fugtig at røre ved. Læg dejen i en skål og dæk det med et fugtigt viskestykke. Sæt dejen i køleskab i ca. 24 timer.

Tag dejen ud og del den forsigtigt i to lige store dele – dejen skal ikke æltes. Form de to halvdele til brød og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade. Lad dem stå og efterhæve en halv times tid. Sæt ovnen til 230 grader og put brødene i ovnen, når den er helt opvarmet. Bag brødene i 20-25 minutter.

Note: Mættende og saftige brød, hvor rosinerne giver en fin sødme.

Panforte og karamelguf

Panforte og karamelguf

Ingen jul uden konfekt, og selvom behovet ikke har været så stort i år – jeg havde trods alt benspænd med konfekt sidste jul – så skulle der alligevel laves lidt konfekt til juleaften. Her kunne jeg meget passende lave en portion panforte – en