Tag: rørsukker

Stribede marengs

Stribede marengs

Det er ret let at lave stribede marengs! Og så ser de jo ret cool ud. Jeg måtte naturligvis lave stribede marengs i forbindelse med mit glimmer og pynt-benspænd, for sådan en omgang pyntede marengs er da ikke til at stå for. Jeg kan desværre 

Cheesecake med karamel

Cheesecake med karamel

Da jeg kreerede denne cheesecake med karamel til min fødselsdag, blev jeg naturligvis nødt til at drysse dino-sukkerpynt på. Jeg elsker nemlig dinoer – og jeg har jo glimmer og pynt-benspænd, så kagen skulle piftes lidt ekstra op. Du kan dog – til nøds – 

Kokos-citronkage

Kokos-citronkage

Månedens første benspændsret bliver denne saftige kokos-citronkage, som jeg har pyntet med knaldgrønt spiseligt glimmer! Jeg elsker citron, og det er alt ALT for længe siden, jeg sidst har bagt citronkage, så nu skulle det altså være.

Jeg fandt en opskrift på kokos-citronkage i et Familiejournalen fra 2019. Jeg valgte dog at justere på nogle af ingredienserne, hvor jeg blandt andet fordoblede kokoscremen samt lavede en citronsirup i stedet for en citrongelé. Derudover skulle jeg bage kagen i noget længere tid end i den oprindelige opskrift.

Kokos-citronkage

ca. 15 personer

200 g blødt smør
2 dl rørsukker
4 æg
skallen fra 2 øko-citroner
3½ dl hvedemel
1 dl kokosmel
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
2½ dl kærnemælk

Citronsirup:
saften fra 2 øko-citroner
1 dl rørsukker

Kokoscreme:
300 g flødeost
100 g blødt smør
2 dl flormelis
1 tsk vaniljesukker
2 dl kokosmel

Derudover:
spiseligt glimmer eller kokosflager til at drysse på kagen

Pisk smør og sukker til en cremet masse. Pisk æggene i et ad gangen, inden du tilsætter den revne citronskal. Pisk derefter først kærnemælk i og dernæst hvedemel, kokosmel, bagepulver samt vanilje i. Smør et fad på ca. 15 x 25 cm og læg bagepapir i, så den er lettere at tage op af fadet bagefter. Bag kagen ved 190 grader i 40-50 minutter. Bruger du et fad på 20 x 25 minutter, kan du nok få bagetiden ned på 30-40 minutter.

Lad kagen køle helt af, inden du løfter den ud af fadet. Flæk den i tre bunde med en lang, skarp kniv.

Kog citronsiruppen ved at hælde citronsaft og rørsukker i en gryde og varm det op, indtil sukkeret er smeltet. Dryp halvdelen af siruppen på den nederste bund.

Pisk smørret, indtil det er luftigt og pisk så flormelissen i lidt ad gangen. Pisk de øvrige ingredienser til kokoscremen i. Smør ca. 40% af kokoscremen på den nederste bund og læg så den midterste bund ovenpå og tryk det let sammen. Dryp den med resten af citronsiruppen og fordel ca. 40% af kokoscremen på bunden. Læg den øverste bund på og giv den et let tryk. Smør resten af kokoscremen på kagens top og slut af med at pynte din kokos-citronkage med sukkerpynt og/eller ristede kokosflager.

Note: Denne kokos-citronkage holder sig saftig i flere dage, så den kan du sagtens bage dagen før, at du skal servere den. Jeg lavede som sagt dobbelt portion af kokoscremen, men den kan du skære lidt ned på, hvis du foretrækker et tyndere fyldlag.

Romfromage

Romfromage

Jeg skulle naturligvis lave romfromage i forbindelse med mit 60’er-benspænd. Første forsøg gik dog ikke så godt, for den opskrift fra Alletiders Kogebog, som jeg tog udgangspunkt i, gav desværre en lidt for bastant og kedelig konsistens – og en alt for sprittet smag, selvom 

Sprøde ruller med flødeskum

Sprøde ruller med flødeskum

Disse sprøde ruller med flødeskum er en skøn dessertsnack, men de kræver dog lidt fingerfærdighed. Så – lav dem kun, når du har god tid og tålmodighed. Til gengæld får du en skøn lille servering, som er en perfekt afslutning på måltidet – eller som 

Fastelavnsboller med chokolade

Fastelavnsboller med chokolade

Fastelavn nærmer sig, så jeg har bagt fastelavnsboller med chokolade. Jeg føler godt nok, jeg er lidt bagud, når næsten alle bagere har solgt fastelavnsboller i alskens udgaver siden første uge af januar. Men nu skulle det være!

Disse fastelavnsboller med chokolade er ikke voldsomt store, men de mætter en del på grund af chokoladecremen. Og så er jeg personligt bedre til denne størrelse kage end de store flødeskumsbjerge, som man kan få hos de traditionelle bagere.

Jeg skelede til en opskrift på DRs hjemmeside, men brugte metoden fra min opskrift på kagemand/kagekone/kageperson samt lavede en anden type fyld.

Er du mere til den gammeldags udgave, så tjek min opskrift på gammeldags fastelavnsboller.

Fastelavnsboller med chokolade

6 stk.

Dej:
10 g gær
0.75 dl mælk
2½ dl hvedemel
et knips salt
½ spsk rørsukker
1 æg
20-25 g smeltet smør
100 g koldt smør
1 spsk mælk

Fyld:
1½ dl fløde
100 g chokolade
evt. 1 dl syltetøj – gerne solbær eller brombær
2½ dl fløde

Pynt:
smeltet chokolade eller chokoladeglasur

Start dagen før med at finthakke chokoladen til fyldet. Hæld det i en skål. Varm fløden op, og når det er tæt på kogepunktet, hælder du det ud over chokoladen. Lad det stå et minuts tid, inden du rører chokoladen ud i fløden. Stil den i køleskabet til næste dag.

Hæld mælken i en skål og rør gæren ud det. Rør derefter sukker, smeltet smør samt æg i. Tilsæt og rør melet i lidt efter lidt, indtil du får en blød dej. Læg et rent viskestykke over skålen og lad dejen hæve en halv times tid.

Drys mel på køkkenbordet og rul dejen ud til et rektangel, der er én del bred og tre dele lang – dvs. længden på dejen skal være tre gange bredden på den udrullede dej. Riv det kolde smør med et groft rivejern ud over to tredjedele af dejen, så du efterlader den højre tredjedel af dejen helt uden smør. Sørg for, at smørret er ligeligt fordelt ud over dejen. Fold den tredjedel af dejen, hvor der ikke ligger smør på, henover midten af dejstykket. Tag derefter den venstre side af dejen, der er toppet med smør, og fold den over de to andre lag. Tryk det sammen og fold enderne (top og bund) på dejen ind under sig selv. Det gør det sværere for smørret at løbe ud.

Rul dejen igen, så den er én del bred og tre dele lang og sørg gerne for, den har lige kanter. Fold den ene tredjedel af dejen ind mod midten. Fold derefter den anden tredjedel ind over. Tryk den let sammen og stil den i køleskabet i ti minutter.

Rul dejen ud igen på samme måde, fold den igen og stil den i køleskabet i ti minutter.

Så skal dejen for tredje og sidste gang udrulles og foldes på samme måde som før. Her slutter du dog af med at skære dejen ud i seks lige store firkanter. Pensl kanterne med lidt vand og fold så spidserne ind mod midten, inden du med hænderne former små boller. Tryk dem ikke helt flade – de må gerne kunne udvide sig. Sæt dem på en bagepapirbeklædt bageplade og læg det rene viskestykke over. Lad dem hæve i en halv time.

Pisk æggeblomme og 1 spsk mælk sammen og pensl bollerne med det. Bag dem ved 180 grader i ca. 15 minutter, indtil de er gyldne og sprøde. Lad dem køle af.

Tag skålen med chokolade ud af køleskabet en halv time før, at den skal bruges. Pisk imens fløden til skum. Når den halve time er gået, pisker du det med en elpisker, så chokoladen bliver til creme.

Flæk bollerne og fyld dem med chokoladecreme, syltetøj (kan udelades) samt flødeskum. Pynt dine fastelavnsboller med chokolade – enten smeltet chokolade eller chokoladeglasur.

Note: Friskbagte fastelavnsboller med chokolade kan altså noget! Og ja, de skal helst spises samme dag, de er bagt – men det er muligt, at man kan fryse bollerne ned, inden de bages, så de let kan tages frem og bages en anden dag. Det har jeg dog ikke prøvet.

Kartoffelkage med glasur

Kartoffelkage med glasur

Hvis jeg siger kartoffelkage med glasur, studser du måske. For du tænker nok på en kartoffelkage med creme og flormelis. Men da jeg var barn i 80’erne, bagte min mor ind imellem en kartoffelkage med glasur, der nok mest minder om en mazarintærte. I kartoffelkagen 

Syltet selleri

Syltet selleri

Syltet selleri så jeg oprindeligt på bloggen Dalsgaard i Skivholme, så da jeg for et stykke tid siden faldt over et knoldselleri på tilbud, mente jeg, at det var en glimrende anledning til at prøve konceptet. I den oprindelige opskrift bliver der brugt sherryeddike, men 

Cthulhu kage

Cthulhu kage

Denne Cthulhu kage havde jeg med til nytårsaften. Min vennekreds består nemlig i høj grad af rollespillere, og det var blevet besluttet, at årets tema skulle være Cthulhu. Jeg øjnede straks muligheden for at lave en sjov dessert, og det blev denne… øhm… indbydende Cthulhu kage.

Er den svær at lave? Egentlig ikke, men det tager selvfølgelig noget tid at lave tentaklerne.

Selve kagen er en dobbelt portion af denne chokolade- og peanutbutterkage – dog uden portvin og bacon (!). Den blev bagt dagen før og lagt sammen, inden den røg i køleskabet for at trække.

Tentaklerne forberedte jeg aftenen før. De er lavet af fondant. Du kan naturligvis købe hvid fondant og selv farve den. Jeg så dog et tilbud på farvet fondant, så jeg købte to pakker lyslilla samt en pakke råhvid. Jeg tror, jeg brugte ca. 350 g lyslilla fondant og 100 g råhvid fondant.

Tentaklerne blev rullet ud, så jeg havde fire lange og fire små. De små skulle være så korte, at de ville kunne stå lige op i luften, mens de lange skulle slange sig henover kagens overflade. Det var derfor også vigtigt, at de korte tentakler var stive, så de fik lov til at tørre natten over på et spækbræt, mens de lange tentakler blev lagt i en lufttæt boks, så de fortsat var bløde og smidige dagen efter.

sådan laver du tentakler, fondanttentakler, tentakler af fondant, tentakler til Cthulhu kage, Cthulhu-tentakler

Sugekopperne blev lavet ved at trykke små og store kugler fondant ud. Til de store brugte jeg et sugerør til at udstikke midten, mens jeg brugte en lille tyl til de små sugekopper. De blev limet på tentaklerne ved at pensle den ene side med lidt vand.

Undervejs besluttede jeg mig for at male tentaklerne med fondantfarve, så de fik en lidt støvet mørkegrøn farve (den eneste grønne fondant, der var i butikken, var panggrøn, og den var jeg ikke interesseret i). Jeg brugte en lille pensel, og så blandede jeg lidt mørkegrøn fondantfarve med vand, så det var lidt ligesom at male med akvarelfarve.

Chokoladekagen blev drysset med lidt spiseligt sølvglimmer, fordi – well, nytår!

Da jeg skulle samle min Cthulhu kage, brugte jeg fire tandstikkere til at fæstne de korte tentakler. Jeg brugte derudover en kniv til at skære fire små huller i kagens overflade, hvor jeg kunne stikke den tykke ende af de lange tentakler ned i.

Hjemmelavet Daim

Hjemmelavet Daim

Jeg nærmer mig slutningen af slik-benspændet, men jeg skal naturligvis nå at blogge om hjemmelavet Daim! Og her må jeg være fair og komme med en advarsel – det er stærkt vanedannende! Hjemmelavet Daim minder en del om karamelknas, som jeg tidligere har blogget om.