Tag: rørsukker

Kærnemælkspandekager

Kærnemælkspandekager

Jeg har stegt kærnemælkspandekager, for jeg havde en rest kærnemælk tilovers fra æbleskivebagningen. Der var faktisk så meget kærnemælk, at det også kunne blive til et kærnemælksbrød, så vi kan nyde ostemadder på hjemmebagt brød de kommende dage. Det er nu dejligt at have juleferie 

Æbleskiver med nødder

Æbleskiver med nødder

Har du prøvet æbleskiver med valnødder – eller vil du altid vælge klassiske æbleskiver? Jeg prøver jo at kombinere valnødder med alt muligt spændende i denne måned i anledning af valnødde-benspændet, og denne gang ‘går det ud over’ æbleskiverne. Hvis du søger på ‘æbleskiver’ her 

Kolacky – ungarske julesmåkager

Kolacky – ungarske julesmåkager

Har du prøvet ungarske julesmåkager? Jeg har fundet en, der har valnøddefyld, og det er jo helt perfekt til månedens valnødde-benspænd! Haps, den skulle jeg selvfølgelig prøve!

Jeg så opskriften hos Taste of Home, og så lavede jeg nogle enkelte justeringer. Jeg skar lidt ned på mængden af valnødder og tilsatte lidt mel til fyldet for at tykne det. Hvor mange, du får ud af opskriften, afhænger selvfølgelig af hvor store du laver dem. Jeg eksperimenterede lidt med størrelsen (og endte generelt med at lave dem rimelig store!), men det er jo lidt op til dig, om du foretrækker nogle små mundfulde eller småkager, der skal bides af.

Kolacky – ungarske julesmåkager

Dej:
100 g blødt smør
100 g blød flødeost
2½-3 dl hvedemel
½ tsk bagepulver

Valnøddefyld:
1 æggehvide
½ tsk vaniljesukker
½ dl rørsukker
100 g valnødder, blendede
1 spsk hvedemel med top på

Derudover:
flormelis

Pisk smør og flødeost sammen og tilsæt lidt efter lidt mel og bagepulver. Sæt skålen i køleskabet en times tid.

Efter en time pisker du æggehviderne, indtil de bliver luftige. Pisk vanilje og og tilsæt sukkeret lidt efter lidt, så det bliver grundigt rørt sammen. Rør valnødder og hvedemel i.

Drys hvedemel på bordet og rul dejen ud i et tyndt lag på ca 2 mm. Skær dejen i kvadrater – jeg vil foreslå 5 x 5 cm – og læg en klat valnøddefyld på skrå i hvert kvadrat (så fyldet ‘går fra hjørne til hjørne’). Tag en lille smule vand på fingerspidserne på tryk de to modsatte dejhjørner sammen, så de lukker sig om fyldet.

Læg dine kolacky på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem i 10-12 minutter ved 175 grader, indtil de er letgyldne. Lad dem køle helt af, inden du drysser dem med flormelis.

Da de indeholder flødeost, så er disse julesmåkager lidt mere saftige, end vi er vant til her i Danmark – fuldstændig ligesom de små valnøddehorn. Af samme grund bør de også spises inden for en uge.

Note: De smager slet ikke så tossede, disse kolacky! De er ret milde, så – da jeg elsker mad med smag – jeg kunne godt finde på at tilsætte lidt mere vanilje og måske et krydderi mere, hvis jeg bager dem igen. Spændende eksperiment!

Små valnøddehorn

Små valnøddehorn

Jeg kunne ikke stå for de små valnøddehorn, da jeg faldt over dem sidste år i forbindelse med jagten på spændende julesmåkageopskrifter. Dengang nåede jeg ikke at bage dem, men da jeg har valnødde-benspænd i denne måned, så kan de meget passende være mit første 

Julestammer

Julestammer

Jeg har bagt julestammer, og nej de minder ikke om de træstammer, du ser hos bageren med marcipan og chokolade. Nej, disse julestammer kommer fra Taste of Home, hvor jeg på et tidspunkt fandt en række spændende julesmåkager, jeg vil prøve. Og jeg kunne ikke 

Brune pinner

Brune pinner

Jeg har bagt brune pinner, som jeg mener at have prøvet allerede som barn, men som derefter gik i glemmebogen. Jeg blev dog mindet om den norske julesmåkage sidste år, da jeg surfede på Madam Sifs dejlige blog, og jeg noterede, at dem skulle jeg huske at prøve ved lejlighed. Og det blev så nu.

Brune pinner (eller prune binner, som jeg startede med at skrive) er en ret simpel småkage, som ikke tager særlig lang tid at lave.

Jeg skruede lidt op for et par af krydderierne, undlod nelliker da jeg var løbet tør, tilføjede vanilje (lidt ved et uheld – spørg ikke) samt lod være med at drysse hakkede nødder på til sidst, så nøddeallergikerne på arbejde også kunne være med. Småkagerne skulle nemlig med i går, hvor jeg tog hul på juleriet.

Brune pinner

20-25 stk.

200 g blødt smør
75 g rørsukker
1 stor spsk mørk farin
1 æggeblomme
2-2½ dl hvedemel
½ tsk natron
lidt salt
1-1½ tsk kanel
½ tsk stødt ingefær
½ tsk vaniljesukker
lidt stødt peber

Derudover:
1 æggehvide
1-2 spsk perlesukker

Pisk det bløde smør sammen med de to slags sukker samt natron, salt, kanel, ingefær, vanilje og peber. Pisk æggeblommen i. Rør mel og natron sammen i en anden skål (start med 2 dl mel) og pisk det i lidt efter lidt. Saml dejen til en god, fast dej.

Del dejen i to lige store kugler og rul dem begge ud til lange, brede striber (ca. ½ cm tykke), der er næsten lige så lange som en bageplade. Pens del med pisket æggehvide og drys perlesukker over. Sæt den i forvarmet ovn ved 180 grader i 10-12 minutter.

Tag pladen ud og skær straks kagestykkerne på skrå med en lang kniv, så du får nogle skrå og aflange småkager. Det er muligvis lettest blot at trykke den skarpe kniv ned i den varme kage – du skal ikke lave deciderede skærebevægelser, da kagen er ret skrøbelig på dette tidspunkt.

Lad dine brune pinner køle af, inden du putter dem enkeltvis i en lufttæt kagedåse. De er bedst den første uge efter bagning.

Note: Jeg skruede lidt op for krydderierne i de brune pinner, for jeg elsker, når der er godt med smag i julesmåkagerne. De er dog stadig rimelig milde i smagen, og jeg fandt ud af, at gemalen vældig godt kunne lide dem, så måske de bliver bagt igen inden længe …

Pulla – finsk kardemommebrød

Pulla – finsk kardemommebrød

Det finske kardemommebrød – pulla – er da oplagt til mit kardemomme-benspænd! Jeg elsker kardemommebrød, og så kunne jeg selvfølgelig ikke stå for dette flettede brød. Pulla er et hvedebrød, der er sødet med sukker og krydret med kardemomme. Det bliver flettet af tre lige 

Græskarmarmelade

Græskarmarmelade

Nu er der græskarmarmelade i køleskabet! Jeg fik nemlig lyst til at teste, om græskar også kan bruges til marmelade, og jeg endte med et ganske godt resultat. Så svaret er ja! Nu er der noget spændende til ostemadderne den kommende tid. Ooog jeg fik 

Grøn tomatrelish

Grøn tomatrelish

Jeg har lavet grøn tomatrelish af de sidste tomater på tomatplanterne. For ja – dem, der er tilbage nu, når ikke at blive modne. Heldigvis kan de stadig bruges til noget, så det er bare om at få plukket dem med det samme.

For en række år siden lavede jeg vaniljesyltede grønne tomater, hvilket jeg også kan anbefale. Denne gang havde jeg dog lyst til at lave en grøn tomatrelish, som vi kan bruge som tilbehør de kommende uger (eller hvor længe den nu holder).

Du kan lave en grøn tomatrelish på mange forskellige måder. Der vil dog typisk være sukker og eddike i, men også ret tit andre grøntsager. Jeg er primært stødt på grøn peber og løg, når jeg har kigget efter inspiration, men til gengæld svinger sammensætningen af krydderier en del. Jeg valgte at fokusere på sennepsfrø og chili for at give min relish lidt kant, men jeg har også set udgaver med sellerifrø, gurkemeje og nelliker.

Grøn tomatrelish

2 små/mellemstore glas

350 g grønne tomater
½ grøn peber
½ løg, meget finthakket

1 dl saft fra tomaterne
1-1½ dl rørsukker (afhængig af hvor syrlige tomaterne er)
½ dl æblecidereddike eller hvidvinseddike
1 spsk sennepsfrø
1 tsk chiliflager
salt

Vask tomater og grøn peber. Hak dem groft og hæld dem i en blender med lidt vand. Blend dem kort – de skal være findelte men ikke fuldstændig moste. Du kan også blende løget, men jeg foretrak at hakke det meget, meget fint. Rør det sammen og hæld det i en si, du har lagt over en skål. Lad det dræne i ½-1 time – vend det gerne undervejs.

Hæld tomatblandingen i en kasserolle sammen med tomatsaft, rørsukker, eddike, sennepsfrø og chiliflager. Lad det simre i 15-20 minutter, indtil tomaterne er møre. Smag din relish til med salt og hæld dem på skoldede glas.

Grøn tomatrelish skal stå mørkt og koldt og kan holde sig i flere uger (måske endda måneder), hvis du sørger for kun at tage af glasset med sterile skeer.

Note: Grøn tomatrelish har en frisk, letsyrlig og krydret smag fra tomater og chili men også et hint af sødme fra sukkeret. Den fungerer rigtig godt på hotdogs, men du kan naturligvis servere den som tilbehør til alt, du har lyst til – og især kødretter. Den kunne dog også være sjov at servere til et ostebord som det knapt så søde tilbehør. Hvis du vil gøre det sidste, kan du eventuelt lave en mindre portion med lidt ekstra sukker i.

Svensk kardemommekage

Svensk kardemommekage

Når du hører svensk kardemommekage, så tænker du muligvis på kardemommesnurrer. Men svenskerne er skam så glade for kardemomme, at de har flere forskellige kager, hvor kardemomme er den bærende smag, så selvfølgelig skulle jeg bage sådan en kardemommekage i forbindelse med månedens benspænd. Jeg