Tag: rørsukker

Citruskage med ribs

Citruskage med ribs

Jeg nærmer mig slutningen af august-benspændet, og hvad er bedre end at slutte af med en citruskage? (hvis du læser bloggen med jævne mellemrum, så ved du, at jeg er virkelig glad for citron!). Så kunne jeg samtidig også bruge resten af den kondenserede mælk, 

Cidergelé med bær

Cidergelé med bær

Månedens trefarve-benspænd kan heldigvis også bruges i desserter, så det udnyttede jeg i sidste uge og lavede denne cidergelé med bær. Jeg fandt en opskrift på cidergelé på den svenske side Hemmets Journal. Jeg justerede dog flere af målene og brugte hindbær i stedet for 

Sursød stikkelsbærsauce

Sursød stikkelsbærsauce

Sursød stikkelsbærsauce var faktisk en af grundene til, at jeg valgte bær i det salte køkken som juli måneds benspænd. For selvom jeg elsker stikkelsbær og sætter stor pris på de to frugtbuske, vi har i haven, så er jeg ikke altid god til at få brugt bærrene (og det hænger ikke kun sammen med de sindssygt lange torne, som buskene har, og som klart mindsker plukkelysten).

Men jeg havde fået den idé, at stikkelsbær kunne være en god base i en sursød sauce, så det måtte jeg prøve. Jeg friterede samtidig nogle kartoffelkugler, så der var noget, jeg kunne dyppe i saucen.

Sursød stikkelsbærsauce

nok til mindst 30 kartoffelkugler

150 g stikkelsbær
1½ dl rørsukker
1 dl vand
1 tsk chiliflager
lidt salt
1 spsk hvidvins- eller æblecidereddike

Fjern stilk og blomst fra bærrene, inden du hælder dem op i en gryde med sukker, vand og chiliflager. Lad det simre ved lav varme, indtil bærrene er meget bløde, og væden er kogt næsten ind. Tilsæt salt og eddike og lad det simre et minut mere, inden du tager gryden af komfuret.

Lad det køle lidt af, inden du blender det til en ensartet sauce.

Kartoffelkugler

10 stk

200 g skrællede kartofler
1 dl friskreven hård ost – jeg brugte PrimaDonna
lidt salt og peber
1 æg, pisket
2-3 dl rasp
½ l rapsolie

Kog kartoflerne i usaltet vand. Hæld vandet fra og lad kartoflerne afkøle, inden du river dem på et groft rivejern. Riv derefter osten på et fint rivejern og rør det sammen med salt og peber til en homogen masse.

Hæld rapsolie i en lille kasserolle og varm det op (mellemhøj varme – ikke max, for så bliver olien hurtigt for varm). Mens olien opvarmes, hælder du rasp i én skål og pisket æg i en anden. Form kartoffelmassen til ti lige store kugler og vend dem først i æg, så i rasp, så i æg igen og til sidst i rasp.

Når olien er varm nok (test ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien – hvis det bobler omkring den, er olien klar), kan du putte et par kartoffelkugler i. Steg dem, indtil de er gyldne, og læg dem så på et par stykker køkkenrulle. Fortsæt stegningen, indtil alle kartoffelkugler er friterede.

Servér dine kartoffelkugler sammen med sursød stikkelsbærsauce.

Note: Det koncept fungerede supergodt! Saucen er både sød, syrlig og har et fint pift af chili. Det bliver ikke sidste gang, at jeg laver sursød stikkelsbærsauce 🙂

Ribscrumble

Ribscrumble

Selvom månedens benspænd er bær i det salte køkken, så skal jeg også lave lidt til det søde køkken, så her er en ribscrumble! Den minder lidt om ribssnitter men er dog ikke ‘åben’ på midten eller har hvid glasur. Jeg fik ideen fra Spis 

Lammelarb med friske krydderurter

Lammelarb med friske krydderurter

Lammelarb er en ret fra Sydøstasien, og jeg opdagede retten i et gammelt Spis Bedre-blad, som jeg havde liggende. Jeg kunne ikke stå for, at man skulle servere lammeretten i salatblade, for det syntes jeg var en ret fiks detalje. Jeg ændrede dog lidt i 

Stikkelsbærtærte med marengs

Stikkelsbærtærte med marengs

I sidste uge fik jeg en opskrift på stikkelsbærtærte med marengs fra en kollega, og jeg mente straks, at jeg skulle prøve den! Jeg havde nemlig en lidt stikkelsbær på frost fra sidste år, som trængte til at blive brugt, så gang i bagningen kom der.

Jeg opdagede dog, at det var en god idé at skrue lidt ned for varmen i forhold til den oprindelige opskrift, for der var et par gange undervejs, hvor bagværket fik lige i overkanten. Det har jeg naturligvis justeret i forhold til nedenstående udgave. Jeg udelod også majsstivelse i fyldet men tilføjede til gengæld lidt vanilje til marengsen.

Stikkelsbærtærte med marengs

ca. 8 personer

Tærtedej:
200 g hvedemel
100 g smør
1 æg
lidt salt
1-2 spsk vand

Fyld:
700 g røde stikkelsbær – uden blomst
1½ dl rørsukker
3 æggehvider
1 tsk vaniljepulver

Rør hvedemel og salt sammen i en skål. Skær smørret i små tern og gnid dem ud i melet, så det gryner. Rør æg og lidt vand i og saml dejen. Lad den hvile i køleskabet en halv times tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord. Smør et ildfast fad (28 cm i diameter) og bred dejen ud i det. Sørg for, at dejen stikker 1-2 cm op over kanten. Prik bunden flere gange med en gaffel. Stik fadet i køleskabet i 20-30 minutter.

Varm ovnen op til 200 grader. Læg et stykke bagepapir oven på dejen og drys lidt tørrede bønner eller kikærter ud over det. Forbag bunden ved 200 grader i 20 minutter i midten af ovnen. Tag så tærtebunden ud og fjern bagepapir og kikærter. Fordel stikkelsbærrene ud over bunden og drys sukker over. Bag tærten i 15-20 minutter.

Pisk æggehviderne næsten stive og tilsæt så ½ dl rørsukker. Pisk videre indtil du har en blank og lidt sej marengsmasse. Hæld den i en sprøjtepose og fordel den ud over tærten – gerne i et pænt mønster. Bag din stikkelsbærtærte med marengs i yderligere 5-10 minutter, indtil marengsen er letgylden.

Note: Jeg var lidt spændt på, hvordan denne desserttærte ville ende med at blive, nu der ikke var en æggemasse eller lignende til at binde bærrene sammen. Men bortset fra at kagen er svær at skære pæne, faste stykker af (da bærrene gerne vil trille lidt), så smager den skønt!

Psst – tjek også denne opskrift på stikkelsbærtærte!

Klassisk kringle

Klassisk kringle

Vi havde besøg af nogle venner for nylig, og her havde jeg lovet at bage en klassisk kringle. Det er faktisk virkelig længe siden, jeg sidst har bagt den slags kager (damn you, pandemi!), så det var rigtig hyggeligt at have en anledning til det. 

Chocolate dog slices – chokoladebar

Chocolate dog slices – chokoladebar

I sidste lavede jeg disse chocolate dog slices sammen med en blommekage, da gemalen skulle til rollespilsaften. Det er en meget simpel chokoladebar, som jeg så hos NZ Herald, da jeg i sin researchede i forbindelse med mit New Zealand-benspænd. Jeg skruede dog lidt op 

Toffee-is

Toffee-is

Den sidste piskede ret i forbindelse med aprils benspænd er denne søde, lækre toffee-is. Det er jo vigtigt at have lidt koldt på lager, nu hvor solen skinner, og temperaturen stiger 😉

Inspirationen kommer fra et gammelt Spis Bedre-blad. Jeg justerede på nogle af målene.

Toffee-is

2-3 personer

1 dl rørsukker
1½ dl fløde
2 dl mælk
2 spsk glukosesirup
lidt salt
3 æggeblommer

Hæld sukkeret i en kasserolle og varm det langsomt op, indtil det smelter og dufter af karamel. Tilsæt sirup, fløde, mælk og salt og rør derefter rundt. Varm det langsomt op – husk at røre ind imellem – indtil sukkeret igen er smeltet. Pisk æggeblommerne sammen i en lille skål og rør en dl af den varme væske i. Hæld æggemassen i kasserollen og rør rundt. Varm det op under omrøring, indtil væsken er 82 grader. Tag kasserollen af varmen og køl væsken helt ned – det tager ca. to timer i køleskabet.

Kør væsken i en ismaskine, inden den har en cremet konsistens. Spis din toffee-is med det samme – gerne med lidt chokoladesauce eller hakkede peanuts – eller sæt den i fryseren, indtil du skal bruge den.

Note: Cremet og sød toffee-is, som smager skønt – især med lidt smeltet chokolade. Vil have en mere intens smag, så kan du overveje at bruge mørk farin i stedet for rørsukker.

Cappuccino-pannacotta

Cappuccino-pannacotta

Mit piskeris-benspænd indbyder i den grad til at bruge fløde, så i sidste uge fremtryllede jeg denne lille lækre cappuccino-pannacotta. Den er hurtig og let at lave, og skal den helst laves i god tid inden, at gæsterne kommer. Men så kan den mere eller