Tag: restauranter i København

Restaurant Vækst

Restaurant Vækst

De seneste måneder har vi primært spist ude i forbindelse med ferier i det jyske, men i sidste måned nåede jeg dog forbi Cofocos Restaurant Vækst sammen med en flok venner. Restaurant Vækst ligger i det centrale København og fokuserer på det nordiske køkken og 

Restaurant Sanchez

Restaurant Sanchez

For et stykke tid siden spiste vi hos Sanchez på Vesterbro i København. Og det er altså lidt pinligt, at jeg har ventet så lang tid med at spise på den mexicanske restaurant, for jeg elsker mexicansk mad – især den autentiske, som Sanchez fokuserer 

Restaurant Radio

Restaurant Radio

I skrivende stund virker det lidt mærkeligt at skrive om vores besøg på Restaurant Radio, som vi spiste på tilbage i november måned, for der er sandelig sket meget siden da. I takt med, at coronasituationen spidsede til, blev jeg ved med at udskyde at skrive om restaurantbesøget. Ville det virke underligt? Og da alt blev lukket ned for nylig, overvejede jeg helt at droppe det.

Men jeg savner i den grad til at komme mere ud, at opleve noget i det hele taget (har arbejdet hjemme i over tre måneder nu og ser meget få mennesker), så jeg tænkte, at denne lille stemningsberetning fra vores besøg hos Restaurant Radio kunne være et fint lille spiseminde, som jeg gerne vil dele med dig. For på et tidspunkt åbner restauranterne igen, og så må vi huske at støtte dem. Jeg har ikke alle detaljer med, da jeg ikke tog noter den aften – der skulle jo være plads til at nyde endelig at være uden for hjemmets fire vægge!

Restaurant Radio byder på en tre retters menu for 350 kr eller en fem retters menu for 435 kr. Du kan vælge vinmenu, der passer til maden, hvor der både er en, der er baseret på naturvin og en, der er baseret på klassisk-producerede vine. Derudover er der også mulighed for at vælge en saftmenu, der passer til maden.

Vi ville prøve lidt af hvert, så vi tog begge en fem retters menu. Jeg valgte tre glas naturvin til, mens gemalen tog fem glas saft.

Mens vi ventede på første ret, fik vi en lille appetizer baseret på sprødt tyndt knækbrød med nogle delikate cremer.

Første forret bestod af en ‘fuglerede’ lavet på tang med kartoffelstykker og østers nedenunder og en lun æggeblomme i midten. En frisk og smukt anrettet forret med en god fedme fra blommen.

restaurant radio, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Næste servering var endnu mere en gå-på-oplevelse-i-ret, for under det luftige muslingeskum gemte sig tynde skiver af butternut squash, der dækkede over et lille stykke rokkevinge. Meget fin, mild og velsmagende ret.

Den næste ret var en ret speciel kombination af jordskokker, grønne jordbær og gran! Saucen kan jeg desværre ikke huske hvad bestod af. Den noget anderledes sammensætning smagte dog ganske glimrende, hvor grannen heldigvis ikke var for dominerende.

restaurant radio, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Vi var nu nået til hovedretten, som næsten kom til at virke ordinær i forhold til de første retter. Godt smagte den dog, for oksekød og grillede gulerødder med ekstragon går man ikke fejl af. Portionen ville måske være lidt lille, hvis du har en solid appetit, men den passede os meget godt den aften.

restaurant radio, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Aftenen sluttede af med en dessert bestående af malt-is med blåbær, lidt crumble, dehydreret frugt samt en form for panna cotta. Det var nok aftenens ‘svageste’ ret – jeg savnede lidt mere smag i flere af elementerne, hvor især isen var alt for mild.

Vi havde uden tvivl en rigtig god aften hos Restaurant Radio. Maden var spændende og velsmagende, og jeg kunne godt lide, at der var forskellige muligheder i forhold til at matche mad og drikkevarer. Servicen var helt i top. Tjenerne var søde og servicemindede, og vi kom til at fjolle en del med vores ‘faste’ tjener. Det var nok tydeligt, at vi savnede at komme ud, og de savnede at have flere gæster.

Jeg ender på fem stjerner til Restaurant Radio.

Tokyo Restaurant

Tokyo Restaurant

For et par uger siden var jeg i København i rigtig lang tid, og her benyttede gemalen og jeg chancen til at spise hos Tokyo Restaurant efter arbejde. Det er en restaurant, jeg har haft kig på flere gange, for jeg er ret fascineret af 

Restaurant Keyser Social

Restaurant Keyser Social

Som du nok har bemærket, er det ikke meget, vi har været ude den sidste måneds tid, men i starten af oktober nåede vi dog forbi Keyser Social for at fejre bryllupsdag. Restauranten ligger ved Nørreport i København og byder på en bred vifte af 

Restaurant MaMeMi

Restaurant MaMeMi

Er MaMeMi Københavns bedste pizzeria? Det indtryk får man i hvert fald, hvis man ser anmeldelserne på Tripadvisor, og da en af mine kolleger anbefalede stedet for et par uger siden, tænkte jeg, at jeg hellere måtte kigge forbi sammen med nogle venner.

MaMeMi serverer italienske pizzaer, dvs. supertynde sprøde pizzaer, og de har et ganske imponerende vinkort. Man kan vælge en vinmenu på fire vine for ca. 250 kr, men de kører ind imellem tilbud via deres Instagram-profil, så du kan få den for ca. 200 kr. Det fik vi dog ikke benyttet, da vi ikke skulle have så meget alkohol den aften, så vi nøjedes med at dele en flaske.

MaMeMi, burrata

Jeg snuppede en burrata med tomatjuice og basilikumolie som forret. Jeg har virkelig en svaghed for burrata, og den levede fuldt op til mine forventninger. Saftig, cremet og lækker på samme tid. Juicen og basilikumolien var et rigtig fint touch. Der var sprøde skiver brød til.

MaMeMi, pizza, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restaurant, restauranter i København,

Hvor jeg ikke var i tvivl om forretten, så tog det længere tid at beslutte sig for en pizza, for selvom udvalget ikke var stort, så lød de alle meget tiltalende. Jeg kunne dog ikke stå for den mest specielle på kortet – lavet på svinekæber, karamelliserede rødløg, provola ost, tynde skiver æble samt balsamico eddike. Og det kom jeg ikke til at fortryde – hold op hvor var den fremragende! Den fede let røgede ost kombineret med de søde, sprøde æbler, kødet samt den søde kraftige balsamico gik op i en højere enhed! Det var også den fantastiske smag (samt det faktum, at jeg hader at smide god mad ud), der fik mig til at spise den hele, for jeg blev meget, meget mæt! Selvom bunden er meget tynd,m så er der altså gods i sådan en pizza, og en anden gang vil jeg nok holde mig til kun at spise pizza.

De andre prøvede en ret god pizza med røget skinke, ricotta, sort peber og svampe samt en med prosciutto, stracchino ost, tørrede tomater samt figner. Vi byttede lidt, så vi kunne smage de forskellige udgaver, og jeg var også ret vild med den første. Den anden var dog for fad i smagen, og mængden af kød var lige lovlig overvældende, så den levnede de af.

Et par af de andre prøvede også to af desserterne og var godt tilfredse. Jeg vil dog anbefale, at medmindre du er meget sulten, så start med at tage en pizza – så kan du altid bagefter vurdere, om du også har appetit til en dessert.

Betjeningen var meget behagelig, og der var i det hele taget en god stemning hos MaMeMi. Laver de så de bedste pizzaer i København? Måske. De er i hvert fald på min top-tre-liste fremover og kan bestemt anbefales. Du skal dog være opmærksom på, at pizzaerne ligger i den dyre ende af skalaen – de koster nemlig pt. 145 kr.

Restaurant Lola

Jeg nævnte i min KBH-guide, at har været forbi Christianshavn for at spise på Restaurant Lola. Stedet fik rigtig flotte anmeldelser i aviserne, da den åbnede i slutningen af 2019, men havde dog ikke fået så høj rating på Tripadvisor, da en del besøgende mente, 

Restaurant Terra

Vi tog for nylig en lille tur forbi det italienske køkken, da vi besøgte den lille italienske Restaurant Terra, der ligger i Ryesgade i København. Jeg havde ikke hørt så meget om den på forhånd men kunne se, at den havde fået meget flotte anmeldelser, 

Maple Casual Dining

Maple Casual Dining, restauranter i København

Det var held i uheld, at jeg for nylig endte på Maple Casual Dining, hvor jeg spiste med en af vennerne. Oprindeligt skulle vi have været på søsterrestauranten The Olive, som jeg havde fået anbefalet, men på grund af coronarestriktioner blev genåbningen udskudt. I stedet fik vi bord på Maple Casual Dining, og det fortrød vi heldigvis ikke.

Det er en hyggelig lille restaurant på Vesterbro i København, og vi blev budt velkommen af en meget charmerende og venlig tjener. Det var (desværre) en meget stille dag for restauranten, så vi havde stedet næsten for os selv.

Maple Casual Dining har et fint lille udvalg af retter. Man kan bestille stedets fireretters-menu, men vi ville hellere selv sammensætte menuen, da vi blev fristet af flere af retterne.

Jeg snuppede en portion Tuna Tostada, der er chilimarineret tun skåret i små stykker og serveret oven på tortillachips sammen med blandt andet avokado, koriander og aioli. En meget fin og delikat servering, som også var større end ventet. Det gjorde dog bestemt ikke noget, når det smagte så frisk og lækkert.

Maple Casual Dining, restauranter i København

Jeg havde egentlig tænkt mig at bestille en fiskeret, men så blev vi begge fristet af de krydrede spareribs, og det kom vi ikke til at fortryde. De var supermøre, snaskede og saftige, og så mættede de temmelig godt, eftersom mængden af kød var pænt stor. Der var tynde pommes frites, dip og en ‘rå’ coleslaw til, og selvom jeg mest er til lidt tykkere fritter, så var disse udmærkede.

Vi blev desværre så mætte af hovedretten, at der ikke var plads til dessert – de så ellers gode ud.

Maple Casual Dining overraskede positivt med den lækre mad og ikke mindst den gode og opmærksomme service. Det er et sted, jeg gerne besøger igen, og hvis søsterrestauranten The Olive er lige så god, så bør jeg også nå forbi der på et tidspunkt.

Jeg ender på fem stjerner.

SEA by Kiin Kiin

Vi har været forbi Nyhavn flere gange de seneste uger – først på Restaurant Hummer og siden hen også på SEA by Kiin Kiin, som en kollega havde anbefalet mig. Faktisk har SEA by Kiin Kiin stået på min ‘to-do-liste’ i ret lang tid, så