I løbet af de seneste uger har vi spist flere gange i København, og her har vi blandt andet besøgt Restaurant VAGO. Det er en restaurant meget tæt på Københavns Hovedbanegård, der hører til Axel Guldsmeden Hotel. Du kan dog sagtens spise der, selvom du ikke overnatter på hotellet.

VAGO er stolte af deres tilhørende drivhus og frodige miljø, men på denne årstid fylder det ikke så meget. Restauranten har dog stadig fokus på bæredygtighed og økologiske råvarer fra lokale leverandører.

Vi snuppede seksretters-menuen til 595 kr. Vi havde dog Tipster-kuponer (købt dengang, hvor man ikke troede, der kom en tredje bølge), så det var noget billigere. VAGO tilbyder både en juice-menu, vin-menu samt øl-menu. Vi var nysgerrige mht. juice-menuen (ok nok mest mig, eftersom gemalen skulle køre bilen hjem), så den snuppede vi begge to.

Det skulle dog fejres, at vi endelig var ude at spise igen, så vi valgte begge en drink hver inden menuen. Dem kom vi ikke til at fortryde, for de var ganske dejlige.

Første ret var en lille servering, der bestod af glaseret græskarbrød sammen med smør med sort peber og græskarfrø. Dejlig lille hapser.

Derefter kom aftenens yndlingsret. Ja, det var lidt tidligt, men den var ganske enkelt fantastisk. Det var en slags Pommes Anna med masser af smør og toppet med karamel og mousse. Der var nærmest ikke et øje tørt, og jeg kunne SAGTENS have spist dobbelt så meget. Eller… endnu mere. Uha.

Næste ret var knapt så ‘uartig’ (mht. kalorier) men ikke desto mindre spændende. Her var dumplings med jomfruhummer og en sauce med tomat samt tangflager. En ret der stak i en helt anden retning men ikke desto mindre en vellykket ret med en dyb og enkel smag.

Næste ret var – næsten – en vegetarret, eftersom den bestod af stegte østershatte med en syndig lækker sennepscreme, kyllingeskind samt kålblade. Kyllinge-elementet kunne være undladt, og det ville stadig være en fremragende ret. Mmm!

Så kom vi til den fjerde ret. Desværre blev billedet lidt uskarpt, men her fik vi skiver af andebryst kombineret med en lille ‘pude’ af røget græskar og toppet med friske krydderurter. Hertil naturligvis en andesauce. En dejlig ret og i øvrigt rart at se den klassiske andeservering i en lidt anden (!) udgave.

Den sidste salte ret blev – lidt utraditionelt – en fiskeservering. Den bestod af torsk smurt med persillecreme og serveret sammen med stegte grønsager og en fiskeglace. Meget fin måde at servere fisk på, hvor torsken var perfekt tilberedt, og tilbehøret ikke overdøvede torskesmagen.

Desserten var en lidt pudsig kombination af yoghurtis kombineret med kærnemælkscreme og kondenseret mælk samt lidt knas. Ganske glimrende men måske lidt anonym i forhold til flere af de foregående retter.

Servicen var formidabel! Så søde og sjove tjenere, der skabte en fantastisk stemning. Absolut et sted man har lyst til at genbesøge alene på grund af den gode service.

Det eneste minus denne aften var juicemenuen. Den var meget enkel (ofte baseret på én smag per glas), og det var lidt synd, for man kunne sagtens have kombineret 2-3-4 smagselementer og skabt en langt mere interessant juicemenu, uden at det behøvede at blive særlig kompliceret at lave.

Alt i alt en ganske dejlig aften hos VAGO. Maden og servicen var skøn, men juicemenuen vil jeg ikke vælge en anden gang.

Det bliver til fem stjerner herfra.

Jeg er næsten færdig med at blogge om årets restaurantoplevelser og er nu nået til restaurant Kōnā i Carlsbergbyen i København. Her spiste vi i oktober sammen med et vennepar, hvor jeg heldigvis fik taget noter undervejs, så det var lettere at vende tilbage til oplevelsen på et senere tidspunkt.

Restaurant Kōnā Vi tilbyder både izakaya, hvor man kan bestille mindre retter og drikkevarer, samt omakase, der består af otte retter, som køkkenet bestemmer på dagen. Vi valgte det sidste, for vi ville gerne se, hvad de kunne finde på at overraske os med.

Vi lagde ud med en dumpling med jomfruhummer, blomkål, dashi og limeskal. En saftig og dejlig servering med en rund og forholdsvis dyb smag.

Ved siden af dumplingretten var der sashimi, der – så vidt jeg forstod – var lavet på gedde og marineret i jordbær- og citronsaft. Meget spændende sammensætning, der smagte glimrende.

Næste ret var en lidt utraditionel servering – i hvert fald når jeg tænker på det japanske køkken. Det var en sandwich lavet på ultrahvidt brød og fyldt med aubergine og persille-emulsion. Den havde nok været en kende mere syndig, hvis den var lavet i et vestligt køkken (aka stegt i godt med smør eller olie), men en glimrende ret.

Nu kom vi lidt på arbejde, for vi skulle rulle vores egen mad! Her var der tangplader med forskellige salter og krydderurter, der skulle rulles sammen. Fin idé men desværre en lidt tør og kedelig smagsoplevelse.

Den næste ret var til gengæld nok aftenens bedste. Tynde skiver blæksprutte vendt i fermenteret chilisauce og citronskal. Den nærmest smeltede på tungen, og den var jeg lidt betaget af. Den portion kunne godt have været lidt større 🙂

Nu kom er der en miniudgave af okonomiyaki på bordet. Der er en japansk pandekage, der kan toppes med forskellige ting – her var det blandt andet asiatisk koriander, peberrodscreme og bonitoflager. Nu er jeg ret glad for okonomiyaki, så igen en ret, der gerne måtte have været større.

Nu nærmede vi os afslutningen af måltidet, men inden vi nåede til desserten, fik vi hver en serveringsbakke med misosuppe, syltede tomater og asparges samt en skål med med ris, æg, lakserogn, ris og tang. I mine øjne en meget traditionel japansk servering, som var enkel og velsmagende.

Nu er det japanske køkken ikke ligefrem kendt for deres desserter, og det er i det hele taget ikke noget, som de asiatiske køkkener dyrker særlig meget. Men Restaurant Kōnā slap ganske fint omkring det med denne enkle blomme marineret i blomme. Ikke så megen pjat 🙂

Restaurant Kōnā var en spændende oplevelse. Portionerne var ret små, så det er ikke et sted, du skal gå hen, hvis du er meget sulten. Retterne er varierede og meget tro mod det japanske køkken, og det betyder også, at mængden af kød, fedt og sukker er ret begrænset. Til gengæld venter der nogle interessante smagsoplevelser. Prisen er dog lidt høj i forhold til, hvad du får – 650 kr skulle vi give per person.

Servicen var ganske god, og tjenerne gjorde en del ud af at forklare, hvad de enkelte retter indeholdt. Lydforholdene gjorde det dog ind imellem lidt svært at høre.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Restaurant Kōnā.

Tidligere på efteråret besøgte jeg The Midwestern Diner sammen med en ven. Den amerikanske diner er jo superoplagt at fortælle om i forbindelse med mit amerikanske fastfood-benspænd, så – here we go!

Restauranten omfavner den amerikanske diner-stemning og serverer et bredt udvalg af klassikerne inden for amerikansk fastfood. De serverer også brunch frem til kl. 15, så er det noget for dig, så er det værd at overveje. Vi kom dog ved aftensmadstid og skulle have burger!

Men – først et par snacks, som vi delte. Jeg kunne selvfølgelig ikke stå for de friterede, syltede agurker, som stammer fra sydstaterne. Jeg lavede dem også selv, da jeg havde texansk benspænd, så jeg blev lidt overrasket, da The Midwestern Diner havde valgt at skære agurkerne på langs og ikke på tværs. Det så en anelse overvældende ud! De smagte dog fint med den sprøde skal og den saftige, letsyrlige agurk. Ranch dippen var forholdsvis mild, men den fungerede ok sammen med agurkerne.

Min ven havde valgt mozzarella sticks med BBQ sauce til. Saucen var lidt kedelig, men den friterede ost elskede vi selvfølgelig. Jeg mener – varm smeltet ost!

Restauranten havde flere fristende burgere, men der var dog ingen tvivl hos mig, da jeg så Bacon Jam Burger på menukortet. Her er burgeren lagt sammen med baconmarmelade (lavet med røget bacon, karamelliserede løg, Kentucky Bourbon og ahornsirup) samt ‘det sædvanlige grønne’, dvs. salat, tomat, løg og syltede agurker. Sidst men ikke mindst havde bøffen fået en skive smeltet ost. Det var en ganske glimrende burger, men jeg savnede – lidt overraskende – lidt mere snask. Den kunne sagtens havde været mere saftig. Fritterne var lidt blege men var dog tilpas sprøde.

Tjeneren var sød, smilende og munter, og vi havde et par hyggelige timer hos The Midwestern Diner. Jeg var lidt fristet af deres Freakshakes (overpyntede milkshakes), for de så meget festlige ud, men jeg var ganske mæt oven på maden. Og sandt at sige tror jeg også, at de ville være for søde til min smag, men sjove så de altså ud.

Jeg savnede et lidt bredere udvalg af øl, og prisniveauet for drikkevarer var lige til den dyre side. Burger, fritter og dip lå et sted mellem 150 og 160 kr, hvilket heller ikke er billigt men dog nogenlunde på linje med en del andre burgerrestauranter i København.

Jeg ender på fire stjerner med en lille pil til The Midwestern Diner.