Spiseriet Teglholmen
Da jeg første gang læste om Spiseriet Teglholmen, tænkte jeg, at her måtte jeg forbi en smuk solskinsdag, så jeg kunne kigge ud over vandet, mens jeg spiste. Så lang tid kom jeg dog ikke til at vente, da gemalen havde en arbejdsopgave tæt på restauranten en sen eftermiddag, og vi derfor besluttede os for at mødes på Spiseriet Teglholmen for at spise aftensmad.
Og der er nu også en flot udsigt om aftenen, selvom man selvfølgelig ikke kan se så meget. Men lysene, der spejler sig i vandet, kan nu også noget.
Jeg startede med at bestille stedets signatur-cocktail – Grønærten – der bestod af gin, sukkerærter, estragon og lime. En meget funky kombination, der også smagte sådan. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg kunne lide den, for den var markant anderledes end cocktails, man ellers støder på – men det syntes jeg dog også var forfriskende. Den havde en lidt stram og krydret smag i stil med wasabi.
Vi besluttede os for at dele et par snacks inden hovedretten, og valget faldt på burrata med tomater til samt kyllingenuggets med krydret mayo til. Desværre var restauranten udgået for burrata, så de valgte i stedet at servere en mozzarella for os i stedet – på husets regning. God stil. Mozzarellaen var selvfølgelig nær så skøn som burrata er (ja, det er min helt store akilleshæl – elsker virkelig burrata), men den var ok, og de friterede kyllingestykker var også ganske fine.
Til hovedret havde jeg valgt havtaske, der blev serveret med fritter, spinat og bearnaise-sauce. Det sidste undrede mig, da jeg så det på menukortet, men jeg tænkte, at de måtte have twistet den, så den passede til fisken. Det havde de dog ikke, og det virkede dybt underligt at spise fisk med bearnaise til, for det passer ganske enkelt ikke sammen. Det gik selvfølgelig fint sammen med fritterne, men reelt set skulle man spise fisk og spinat for sig samt fritter og sauce for sig. Det er alligevel sjældent, at jeg støder på en hovedret, der hang så lidt sammen.
På dette tidspunkt havde vi ventet ret lang tid både før første ret (mener der gik 40-45 minutter) og mellem snacks og hovedret, så vi havde brugt over halvanden time der. Det er ganske enkelt for længe, da der kun var nogle få gæster udover os. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at slutte af med en sød cocktail som dessert – så jeg bedre kunne vurdere deres drikkevareudvalg – men det droppede jeg, for på det tidspunkt havde vi mest lyst til at tage hjem. Ellers ærgerligt for stedet har – efter københavnske tilstande – ret billige cocktails (75-95 kr).
Det var desværre ikke den skarpeste restaurantoplevelse, vi havde hos Spiseriet Teglholmen. De to snack-serveringer var glimrende, og det var et fint træk af restauranten at erstatte den ene, når nu de ikke kunne levere det, vi havde bestilt. Til gengæld var ventetiden alt for lang, og hovedretten var ikke gennemtænkt og ikke værd at give over 200 kr for.
Jeg ender på tre stjerner til Spiseriet Teglholmen.
