I sidste uge var jeg forbi Skjolds Plads i København, hvor restauranten Oberra åbnede sidste år. Den blev hurtigt populær, da det rygtedes, at maden var lækker, og du kan få en femretters menu kun koster 250 kr. Og så bliver man (læs: jeg) jo nysgerrig.

Jeg besøgte derfor Oberra med en madglad ekskollega, og vi valgte naturligvis begge femretters menuen. Derudover snuppede vi et glas hvidvin til. De følgende servering er alle deleretter.

Der kom først lækkert hjemmebagt brød, der fik følgeskab af smør samt solsikkefrøspesto. Jeg er ikke så stor fan af, at brød bliver beregnet som en ret, når man bestiller en menu. Oberra er dog langt fra de første, der gør det, og det er trods alt en mere mættende servering end nogle af de mikro-appetizers, som jeg er stødt på hos dyrere restauranter.

Den næste servering var koldrøget færøsk laks kombineret med flødestecreme, marineret bladselleri samt artiskokchips. En dejlig frisk og indbydende ret, hvor laksen heldigvis ikke blev overdøvet af de andre elementer.

Nu er jeg ret glad for ost, så jeg var naturligvis begejstret, da næste ret bestod af den meget cremede stracciatella – her kombineret med radicchio, puffede ris samt balsamicoeddike. Og her var det godt, at vi stadig havde brød på bordet, for så kunne man liiige gnide tallerkenen og få det sidste ost med. Mmm!

Jeg fik dog en virkelig positiv overraskelse, for det viste sig, at den næste ret faktisk overgik osteretten. Her fik vi et lille stykke saltbagt knoldselleri kombineret med oliven, kartofler og en brun smørsauce med salvie. Hold op hvor smagte det godt! Jeg har aldrig fået en så lækker knoldselleri-ret før!! Aftenens absolutte højdepunkt.

På det her tidspunkt var hvidvinen drukket op. Vi bad om et nyt glas vin, og tjeneren foreslog en meget mild rød naturvin til. Og selvom vi skulle have fisk, så prøvede vi den. Bestemt en ret anderledes rødvin – meget forsigtig i smagen og på grænsen til ikke at smage af vin. Interessant men ikke noget, jeg vil opsøge en anden gang.

Og som sagt var aftenens sidste ret baseret på fisk, da den bestod af torsk kombineret med sort hvidløg, sprøde sesamflager, en meget cremet kartoffelmos samt en muslingesauce.

Dessert indgik ikke i femretters menuen, og det synes jeg faktisk er ganske fint. Det er ikke altid, at jeg lige har lyst til det på en hverdag (… ja … jeg ved godt, jeg er lidt mærkelig). Vi kiggede på dessertkortet, men der var ikke noget, der fristede, så det sprang vi over.

Betjeningen var behagelig og hjælpsom, og der var i det hele taget en hyggelig og uformel stemning hos Oberra. Støjniveauet var dog relativt højt.

Jeg synes virkelig, at man fik meget for pengene, så Oberra kan bestemt anbefales.

Fem stjerner til Oberra! 

SPONSORERET

Restaurant og vinbar Deligreco har skiftet køkkenchef, og i den forbindelse blev jeg kontaktet for at høre, om jeg havde lyst til at prøve den nye menu. Og selvfølgelig havde jeg det! Deligreco stod nemlig i forvejen på min (alt for) lange liste over restauranter, jeg gerne vil prøve.

Den græske restaurant byder naturligvis på græske retter – dog i visse tilfælde moderne fortolkninger. Man vælger seks deleretter (295 kr per person) eller otte deleretter (370 kr), og lad mig bare sige med det samme – med seks retter kommer du langt. Vi blev i hvert fald godt mætte.

Vores første ret var en grøn hummus lavet på mungbønner, grønne oliven, pistacienødder samt dild. Det er helt klart den smukkeste hummus, jeg nogensinde har fået, og den friske smag med et hint af blomster var meget spændende.

Brød og tzatziki er kategoriseret som snacks på menukortet, og de to ting havde vi også valgt, da vi var lidt i tvivl om portionsstørrelserne. Desuden var det godt med brød til hummussen, og det saftige surdejsbrød og tzatzikien var vellavede og smagfulde.

Nu bevægede vi os over i lidt mindre kendt farvande – så at sige. Jeg havde nemlig valgt en røget makrel med selleri, mousse lavet på rogn og ørredrogn. Og det var en virkelig fin komposition, hvor den anderledes kombination af fisk, rogn og ikke mindst selleri var meget vellykket.

Den næste ret havde pondus, for her var en gavmild skive gedeost blevet grillet og lagt oven på en broccolisalat, der var vendt i tomat-vinaigrette og hakkede mandler. Der var fine nuancer i dressingen, og sammensætningen fungerede også udmærket, men det var også en ret mættende servering.

Hvis du har fulgt med på bloggen gennem årene, så ved du, at jeg ikke kan stå for blæksprutter, så da jeg opdagede det på menukortet, blev det straks valgt. Her blev strimler af blæksprutte serveret på en creme lavet på favalinser og med citronconfit og thaibasilikum. Selve cremen var til den søde side, mens citronen og basilikummen gav et tiltrængt pift til retten. Igen en ret interessant og anderledes kombination.

Den næstsidste salte ret var en klassiker – nemlig kødboller med mynte, grøn salsa, stegte padronpebre samt yoghurt. Virkelig velkrydrede kødboller, men det mest magiske var, at vi fik en stærk padronpeber! Og det kræver måske en forklaring. Hvis du har spist padronpebre, så ved du, at de plejer at være ret milde i smagen. Det siges dog, at der for hver hundrede eller tohundrede peber er én, der er stærk. Det har efterhånden udviklet sig til en vandrehistorie i vores familie, men denne aften fik vi faktisk en peber, der var stærk. Så de findes!

Nå, mindre familiesnak og mere madsnak. Sidste salte ret var aftenens dyreste, for det er den eneste ret på kortet, der kræver et tillæg på 50 kr. Det var til gengæld så også en ret lille portion. Det studsede vi lidt over. Den bestod af meget mør lammeskank med hvidvin, tomater og grønne bønner samt et skud friske krydderurter. En dejlig og forholdsvis mild ret, men den havde desværre fået lige lovlig megen salt.

Vi valgte at dele to desserter – først en osteservering, der bestod af et stykke Manoura ost samt et stykke Arseniko ost. Det er to oste, jeg ikke kendte i forvejen, og det i sig selv gjorde det spændende at smage. Jeg synes dog personligt, at osteserveringer, der blot består af ost samt kiks/knækbrød er lidt kedelige og vælger som regel kun ost på menukortet, hvis restauranten har komponeret en ret baseret på ost.

Aftenens sidste ret var naturligvis desserten, hvor vi delte en mælke-semifredo med chokolade og friske jordbær. En mild og sommerlig dessert, og det er samtidig min største anke i forhold til maden denne aften – det var en ret, der var helt uden for sæson. Jordbærrene smagte glimrende, men jeg synes, at det er en uskik at bruge dem i oktober måned.

Alt i alt var det en ret imponerende oplevelse. Virkelig spændende og velsmagende fortolkninger af græske retter, og man får meget for pengene. Vi valgte seks retter (der som sagt koster under 300 kr per person) og valgte derudover tzatziki, brød, ost og dessert. Medmindre du er meget sulten, så kan du godt nøjes med brød og en deledessert – eller måske endda bare nøjes med seks retter.

Vi prøvede flere forskellige skønne græske vine til maden. Har du ikke prøvet gode vine fra Grækenland, så er Deligreco et godt sted at starte, for det var et meget fint udvalg, vi smagte. Og så er stedet jo også en vinbar, så du kan også sagtens kigge forbi uden at skulle kaste dig ud i et større måltid.

Servicen kommenterer jeg vanen tro ikke på, når jeg skriver om sponsorerede restaurantoplevelser, da jeg ikke ved, hvordan den vil være som en gæst på en almindelig hverdagsaften.

Tak til Deligreco for invitationen.

Jeg mødtes for nylig med en ven, der havde foreslået, at vi skulle spise på Restaurant Kanalen. Det er et spisested, jeg har haft kig på længe, så det passede mig glimrende, at jeg endelig fik anledning til at spise der.

Restaurant Kanalen ligger i Christianshavn med fin udsigt til vandet, men desværre regnede det en del den dag. Det slog dog ikke skår i glæden, for så måtte vi jo koncentrere os om maden, og det viste sig at være en god prioritering.

Vi forhørte os hos tjeneren angående retternes størrelse, og jeg endte derfor med at vælge én snack, to mindre fiskeanretninger samt en grillet ret.

Jeg lagde ud med restaurantens fortolkning af Toast Bikini, der er en trekantet grillet sandwich – i dette tilfælde med serranoskinke, ost og trøffel. Og den smagte præcis så uartigt, som den lyder – sprød, fed og rund i smagen.

Den næste ret havde en mere frisk smag og letsyrlig smag. Den bestod nemlig af en kartoffelvaffel toppet med taskekrabbe rørt med creme fraiche og toppet med karse. Og det var en aldeles glimrende kombination. Måske lidt meget karse, men den overdøvede heldigvis ikke det fine, milde krabbekød.

Den anden fiskeanretning var en hummer-ravioli med kartoffel samt en blanquettesauce med stikkelsbær. Spændende og velsmagende kombination men også en servering, hvor jeg følte, at der manglede et eller andet – enten lidt mere tilbehør eller måske bare lidt større portion?

Min sidste ret var vagtel, der var tilberedt ‘korean fried chicken style’, som Restaurant Kanalen skrev. Den blev serveret med tynde strimler af hokkaido græskar, kefir-fløde samt solsikkekerner. Kødet var virkelig lækkert – mørt og smurt med en dejlig BBQ-sauce – og tilbehøret fungerede fint til.

Maden hos Restaurant Kanalen var virkelig lækker, og jeg kunne sagtens have fundet flere ting på menukortet, jeg ville have spist. Betjeningen var både opmærksom og venlig, og der var i det hele taget en god stemning i restauranten. Måske endda lidt for god, for støjniveauet var desværre ret højt, selvom der ikke var gæster ved de nærmeste borde.

Stedet skifter jævnligt ud på menukortet, så det er en restaurant, jeg sagtens kan forestille mig at spise på igen.

Jeg sender fem stjerner afsted til Restaurant Kanalen.